- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Folkevognen genopstår


Tekst: Søren Clauding

Foto: Vivi Siiger – klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folkevognen genopstår. Det er i hvert fald tanken bag VW Up, en ultrakompakt og smart konceptbil, som Volkswagen har præsenteret på Frankfurt Motorshow.

 

Volkswagen betyder som bekendt Folkevogn. Men meget betegnende er Folkevognsnavnet i Danmark gledet lidt i baggrunden til fordel for det tyske original-navn i takt med at bilerne er blevet større, dyrere og ikke i samme grad appellerer til ”folket” som den oprindelige model.

 

Det er biler som million køretøjer som VW Touareg og Phaeton, der definitivt har slået en kæp gennem Folkevognsbegrebet og det kan man ikke helt acceptere hos VW i Wolfburg. Hér er man selvsagt nærmest til at gøre noget ved det – og resultatet er altså ”Up”.

 

VW Up er en regulær minibil – bare 3,45 meter lang og 1,63 meter bred og med et hjul i hvert hjørne – og så er den som en ægte Folkevogn forsynet med hækmotor. Dog ikke luftkølet som den oprindelige ”boble”. Naturligvis er den helt i overensstemmelse med VW Blue Motion filosofi, som i al sin enkelhed går ud på at skåne miljø’et.

 

På IAA havde VW også verdenspremiere på VW Tiguan. Det en kompakt-udgave af den store (og dyre) SUV, Touareg. Men i kraft af sin størrelse bliver den mere miljørigtig og håndterbar ved bykørsel. Men i sagens natur har den ikke samme off-road egenskaber som storebror.

 

En elegant detaljer er, at kunderne kan vælge frontparti. Skal Tiguan i vidt omfang befinde sig i terræn’et kan man få den leveret med en front, hvor underkanten skråner indad og dermed letter passage af høj bevoksning. En bilen fortrinsvis til brug på landevejen, leveres Tiguan med en mere stejl front, der skovler vinden væk og derigennem sikrer bedre brændstoføkonomi og stabilitet ved høj fart.

VW Up er Volkswagens bud på en moderne bil for folket - med andre ord: En Folkevogn. Foto: Vivi Siiger.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt