- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye afgiftsregler: Dyre biler bliver billigere

Regeringen har forhandlet en finanslov på plads som indebærer, at det såkaldte skalaknæk, hvorunder nyindregistrering af personbiler beskattes med 105 procent og over beskattes med 150 procent, forhøjes fra det nuværende 82.800 kroner til 106.600 kroner. Det indebærer, at nye små og billige biler ikke bliver billigere, hvorimod nye og dyrere biler bliver det. Opel har været hurtig til, at beregne konsekvenserne af de ændrede afgiftsregler. Her er et par eksempler: Opel Corsa 3dr Enjoy 1,4 90hk S/S til 140.000 kroner bliver ikke billigere. Samme model med kraftigere motor og mere udstyr til hidtil 161.500 kroner bliver 610 kroner billigere. Omvendt bliver en Opel Astra 5dr Enjoy 1,0T 105hk S/S til hidtil 224.000 kroner 10.710 kroner billigere og den samme besparelse opnås på alle biler over den pris. De samme forhold gør sig naturligvis gældende for alle nye personbiler på det danske marked.

Opel Corsa 5dr Enjoy 1.0T 90hk S/S bliver 610 kroner billigere efter afgiftsændringen.


Endnu en ny crossover fra Opel: Grandland X

Opels nye kompakte crossover kommer til at hedde Crossland X (se nedenfor). Nu offentliggør Opel navnet på en "storebror", der kommer til at hedde Grandland X. Lanceringen af den er planlagt til 2. halvdel af 2017 og næppe kun i de store lande...


Alfa Romeos første SUV: Stelvio

Ved årets Los Angeles Motor Show præsenterer den italienske bilproducent Alfa Romeo den første SUV i mærkets historie. Modellen hedder Stelvio, opkaldt efter det højeste italienske bjergpas i Alperne. I USA vises topmodellen Stelvio Quadrifoglio med 2,9 liters V6-motor, 510 hk og Q4 firehjulstræk. Alfa Romeo Stelvio deler platform med Giulia (læs om Alfa Romeo Giulia hér >>>) og den nye SUV kommer med enten bag- eller firehjulstræk, når den introduceres i 2017. Stelvio er en mellemstørrelse SUV og er udviklet af Alfa Romeos ingeniører i bil-mekkaet, Modena, og den skal siden produceres sammen med Giulia på Alfa Romeos high-tech fabrik i Cassino nær Rom. Stelvio er 4,68 meter lang, 1,65 meter høj og imponerende 2,16 meter bred. Udover den ekstreme Quadrifoglio-version med den kraftfulde V6-motor, som er inspireret af Ferrari teknologi, vil Alfa Romeo Stelvio kunne fås med flere forskellige motorvarianter. Heriblandt en firecylindret 2 liters turbo benzinmotor, der yder 280 hk og har et drejningsmoment på hele 400 Nm tilgængeligt allerede fra 2.250 omdr./min. Den kommer med otte-trins automatgear.

 


Rentefri finansiering hos Toyota

Toyota gør det nu muligt at finansiere bilkøb helt uden renter. Det gælder køb af en fabriksny Toyota personbil – og bilen skal være indregistreret inden nytår. Toyota siger selv, at det skal ses i lyset af et fortsat mere og mere konkurrencepræget bilmarked. Her kæmper bilmærkerne ofte om at kunne tilbyde produkterne til den bedste pris og at give kunderne mest værdi for pengene. Toyota har i en årrække udmærket sig inden for finansiering og er bl.a. tre gange i træk af Forbrugerrådets magasin ”TÆNK Penge” blevet kåret som den, der tilbyde Danmarks bedste billån. ”De to største investeringer i livet er for de fleste mennesker bolig og bil. Som boligejer har man i et stykke tid haft mulighed for at optage realkreditlån nærmest uden rente eller måske endda med negativ rente. Den mulighed ønsker vi også at give vores kunder, når de køber bil. Derfor lancerer vi nu et helt rentefrit lån, hvor de eneste reelle udgifter er kredit omkostningerne,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark. Tilbuddet om rentefri finansiering gælder stort set alle Toyota bilmodeller.

Find vores prøvekørsler af Toyota hér >>>


Ny Opel hedder Crossland X

I 2017 sender Opel en ny bil på gaden med navnet Crossland X. I forvejen har Opel den kompakte SUV Mokka X, der har været en stor succes for Opel med over 600.000 solgte biler i Europa. Crossland X er en kompakt CUV – en såkaldt crossover, der ved sin frihøjde og karrosseriform ligner en SUV, men er mere familieorienteret, knap så rå i sit design og uden mulighed for firehjulstræk. Opel Crossland X tilpasser sig dermed den trend, der er i Europa mod høje og rummelige, men alligevel sportslige biler. Siden 2010 er salget af SUV’er og CUV’er femdoblet I Europa. Crossland X forventes at blive introduceret på det danske marked i midten af 2017.

13. november 2016


F1 i Brasilien: Sejr til Hamilton - MAG 14'er

Selv ikke silende regn og et Grand Prix, der to gange blev sat på stand-by med rødt flag, kunne forhindre Mercedes i at dominere endnu et Formel 1 løb. Denne gang blev det Lewis Hamilton, der tog sejren, men da hans team-kollega Nico Rosberg blev nr. 2, har sidstnævnte egentlig blot et mål: At sikre, at team-kollegaen ikke scorer 12 points mere end ham selv ved sæsonfinalen 27. november. Med andre ord: Vinder Hamilton rækker det, at Rosberg bliver nr. 3. Kevin Magnussen kørte sit næstsidste race for Renault og sluttede på 14. pladsen. 

Hyundais Thierry Neuville er parat til at tage over efter VW's farvel.


11. november 2016


F1: Kevin Magnussen skriver kontrakt med Haas

Som ventet har Kevin Magnussen indgået en flereårig kontrakt med det amerikanske Haas team. Teamet benytter Ferrari kundemotorer og er et privatejet foretagende. De debuterede i Formel 1 i år og forstærker nu deres indsats ved at hyre den danske Renault kører, som derfor kører sit næstsidste Grand Prix for den franske fabrik i denne weekend.


9.november 2016


Formel 1: Renault beholder Palmer i 2017

Kevin Magnussen fortsætter formentlig hos Haas

Helt officielt har Renaults Formel 1 team nu meldt ud, at man har forlænget kontrakten med Kevin Magnussens team-kollega, englænderen Jolyon Palmer for 2017. Hvilket i praksis vil sige, at der ikke er plads til Kevin Magnussen, da Renault for længst har annonceret, at der er indgået aftale med Nico Hülkenberg for de kommende år. Efter sigende skulle danskeren være tæt på en aftale med det amerikanske, men også i årets løb ret nødlidende Haas team. Der skulle være tale om en aftale over flere år. Vigtigt er det, at Kevin Magnussen forbliver i Formel 1 for kun dér, hvor tingene sker, har han en chance for at udvikle sig imod hans udtalte ultimative mål: At kæmpe om Formel 1 verdensmesterskabet.


7. november 2016


JAC - bogen om den levende legende

Det var oplagt, at den måtte komme. Og nu er den her. Bogen, der helt klart bør findes under enhver motorsports- og bilentusiast juletræ, og havner den ikke dér, bør hun eller han derpå omgående sikre sig et eksemplar. Bogen om den levende motorsportslegende, iværksætter og bil-ikoniske, Jac Nellemann er skrevet, og med Formel 1 eksperten Peter Nygaard ved tasterne kan det ikke gå galt. Jac Nellemann er en af dansk motorsports allervigtigste dynamoer, fordi han kender enhver afkrog af motorsporten, han er en af de få, der har taget turen fra go-kart til Formel 1, han har givet utallige danske racerkørere den nødvendige support og da Copenhagen Historic Grand Prix savnede en arvtager, sprang Jac Nelleman til og sikrede racerløbets overlevelse. Undervejs i livsforløbet grundlagde han bl.a. Den blå Avis, købte familien ud af familiefirmaet, Vilh. Nellemann for at skabe den succesrige bilkoncern, der i dag bl.a. står for KIA-importen i Danmark. Jac Nellemann er "still going strong", fremsynet, har etableret Danmarks første go-kart bane for elektriske gokarts og er ikke bleg for at forestille sig, en dag at kunne bringe det innovative Formel E mesterskab til Danmark. Han en en bog værd - og den er her nu. Godt arbejde, Peter - og Jac, ikke mindst.

Så sent som i weekenden var Jac Nellemann til stede ved præsentationen af Formel 4 i Danmark. For 50 år siden introducerede han Formel Ford i Danmark. Her i snak med Jan Magnussen, Formel 4 teamejer.


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt