- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der kører ikke mange Peugeot RCZ på danske nummerplader. Men ude i Europa findes der en del brugte.


Søg brugt bil i hele Europa


Af Søren Clauding – 22. februar 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er man på jagt efter en eksklusiv premium- eller luksusbil, lader man sig ikke stille tilfreds med det udvalg, der er parkeret hos danske forhandlere eller kan findes på nettet. Man søger udenlands og ikke mindst Europas førende hjemmeside, den tyske webside www.mobile.de, er velbesøgt også af danskere.

 

Men her brister drømmen for mange, for hvordan håndterer man forholdet til afgifter og praktikken med at få bilen til Danmark? En mulighed er at lease bilen, men da er spørgsmålet: Hvordan udregner man den danske leasingpris, hvordan skal man få bilen hjem, og hvordan er det nu med told og registreringsafgift, hvis bilen skal indregistreres gennem et dansk selskab på leasingvilkår?

Det er med andre ord besværligt og kræver utallige timer og stor viden at hente drømmebilen til Danmark. Men det laver Interdan Leasing, en del af Interdan Gruppen, der bl.a. importerer nye Peugeot og Mitsubishi biler til Danmark, nu om på ved, at tilbyde en komplet løsning hvad angår det, at finde den perfekte bil i udlandet, hente den hjem, gennemgå den minutiøst og sammensætte det helt rigtige og personlige flexleasing koncept til danske kunder.

Unikt samarbejde med mobile.de
Interdan Leasing har nemlig etableret et samarbejde med mobile.de, der er helt unikt på det danske marked, og lancerer nu Danmarks største søgemaskine med over 600.000 importbiler.

 

– Vi vil gerne tilbyde vores kunder det størst mulige udvalg af biler. Det skal være nemt at finde sin drømmebil og med vores nye løsning, får kunderne nu også mulighed for med det samme at se, hvad det koster at lease bilen i Danmark, forklarer Interdan Leasings direktør Christian Haugaard.

 

Intet andet leasingselskab i Danmark tilbyder en så omfattende søgefunktion, som ikke blot giver adgang til de mange brugte importbiler, men som også gør det muligt at klare al praktikken på en og samme hjemmeside. På www.interdan-leasing.dk trækkes alle søgninger direkte fra mobile.de. Det er nemt og overskueligt at lave en søgning, alligevel er funktionen indrettet til at kunne lave meget specifikke søgninger på f.eks. farve, kilometertal, interiør og udstyr.

 

Den danske leasingpris ses med det samme

Når bilen er fundet, får man med det samme en detaljeret oversigt over alle omkostninger, månedlig leasingydelse mv. Vælger man som kunde, at maile den valgte bil til Interdan Leasing, vil en erfaren rådgiver herefter uforpligtende hjælpe med at finde den ideelle og personlige leasingløsning. Interdan Leasing kan i kraft af sin størrelse og kapitalstyrke tilbyde nogle af markedets bedste priser og vilkår, og mulighederne omfatter totalløsninger med bl.a. attraktiv forsikring, månedlig rengøring mv.

Man slipper for besværet
Som køber kan man vælge selv at finde bilen og hente den hjem til Danmark, hvorefter Interdan Leasing tager over. Men man kan også vælge, at få Interdan Leasing til at gøre alt arbejdet – lige fra at søge efter den helt rigtige bil, import af bilen, told, indregistrering, syn, klargøring mv. til bilen holder i garagen. Derved undgår man faldgruber inden for lovgivning, uigennemskuelige kontrakter og uforudsete omkostninger.


MINI Cooper D Countryman fra 2011 koster fra 14.000 Euro. Flexleasing overslaget med danske nummerplader siger: kr. 55.901

i førstegangsydelse og kr. 2.287 pr. måned i et år.

 

Jaguar XF 3,0 D V6 med navigator, læder, Xenon lys fra 2011 koster fra 20.000 Euro. På danske nummerplader vurderes prisen at være 333.000 kroner.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt