- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2016 Genève Motor Show

Ford i fremdrift


Af Søren Clauding – marts 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom der ingen banebrydende nyheder er hos Ford i forbindelse med forårets biludstilling i Genève, rykker fabrikken alligevel fremad og gør det over en bred vifte af modeller med det mest synlige i form af en kraftig ansigtsløftning til den rummelige SUV, Ford Kuga, et kraftigt ryk opad for Vignale-konceptet og med stor fokus også på fabrikkens comeback i 24-timers Le Mans til sommer.

 

Ford Kuga ser ikke bare visuelt anderledes ud, men inkluderer nu bl.a. den seneste udgave af det nye stemmestyrede infotainmentsystem SYNC 3. Kuga kommer desuden med to nye motorer: en 1,5 liters TDCi-dieselmotor på 120 hk og 1,5 liters EcoBoost benzinmotor, også på 120 hk.

 

I Genève står hele fire nye Vignale-modeller klar til at imponere med smukt design og luksuriøs indretning. S-MAX Vignale, Edge Vignale og Mondeo Vignale med fem døre står alle i produktionsklare versioner, mens en fremtidsvision vises netop i form af Kuga Vignale Concept.


Vignale versionen af den opdaterede Ford Kuga sætter en kraftig streg under betydningen af Ford omfattende og luksuøse Vignale koncept.


Udvidet Vignale koncept

Ford udvider ikke kun Vignale-konceptet med nye modeller, men også med nye services til det i forvejen omfattende program, som giver personlig service til kunderne – både i de dedikerede Ford Stores med specialindrettede Vignale Lounges og via telefonisk kontakt.

 

Fremover vil Vignale-kunder over hele Europa nyde godt af en dedikeret service til at kunne arrangere eksklusive rejser og oplevelser, og kunderne vil modtage specialtilbud på teaterforestillinger, sportsbegivenheder som French Open og luksusophold på steder som Grayshott Spa og Hotel i England. Servicen leveres i samarbejde med Total Management.

Kuga med nyt design, nye motorer og SYNC 3

 

Ford Performance opgraderer Fiesta ST

Ford GT er uden sammenligning en af de mest spændende og potente sportsvogne, der har set dagens lys i de seneste år, og Le Mans udgaven er ikke mindre interessant. I år vender Ford tilbage til Le Mans i et interessant setup med det amerikanske Chip Ganassi team og kørerne

Stefan Muecke, Olivier Pla, Andy Priaulx og Dirk Müller.

 

Desuden præsenterer man en ny Fiesta ST200, som er en kraftigere udgave af Fiesta ST, og som navnet antyder, har ST200 200 hk – mod de 182 hk i ST. Den højere ydelse resulterer i markant bedre mellemaccelerationstider, så 50-100 km/t nu klares på 5,2 sekunder, 1,2 sekunder hurtigere end i ST.

 

Opgraderingen akkompagneres af den unikke eksteriørfarve Storm Grey, matsorte alufælge og nye interiørdetaljer som sølvfarvede kontrastsyninger. Desværre har Ford i Danmark for tiden ingen planer om at lancere ST200 herhjemme, men det kan jo være at den beslutning gøres om, man ved aldrig…


 

 


Ford stiller til start i 24-timers Le Mans til sommer, 50 år efter den legendariske overlegne sejr i det klassiske franske motorløb i 1966. Blandt kørerne er den 3-dobbelte verdensmester i standardvogne, Andy Priauxl. Om kort tid følger et eksklusivt interview i Motorradioen med den dygtige britiske kører.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt