Rallye Dakar er ikke hvad det har været. Nogen
begræder det, andre siger heldigvis. Men den megen
skepsis, som fulgte i hælene på omlægningen af
verdens største maraton-udfordring på 2 og 4 hjul
fra Afrika til Sydamerika, viste sig heldigvis at
være ubegrundet.
Arrangørerne var af sikkerhedsmæssige grunde og pga.
terrortrusler tvunget til at flytte ruten til
Sydamerika i 2009 og der har rallyet siden været
afviklet. Det var nok meget godt, for på en eller
anden måde trængte rallyet til at byde på noget nyt.
Det var da også, hvad deltagerne blev mødt med i
Argentina og Chile. Fra at være et eventyrligt
ørkenrally, blev ”Dakar” meget mere et
motorsportsrally, hvor man på én gang bevarede de
kæmpemæssige udfordringer (for Atacama ørkenen i
Argentina er ikke mindre krævende end Sahara i
Afrika) og samtidig kunne afvikle rallyet under mere
civiliserede og velordnede forhold, som medførte en
smule mere af den stress, som præger motorsporten og
er en del af sportens væsen. I år starter man ud i
Mar del Plata syd for Buenos Aires 1. januar og
målet i Lima i Peru nås d. 15. januar.
Hedder fortsat ”Dakar”
Navnet ”Dakar” blev bevaret, dels i respekt for de
afrikanske rødder og alt det, Afrika i tidens løb
har bidraget med, dels fordi ”Dakar” er blevet et
ikon. Mange kalder stadig rallyet ”Paris-Dakar”,
fordi de første rallyes startede i den franske
hovedstad. Men i dag er det eneste, Paris har med
Dakar-rallyet at gøre, at det er i Frankrig,
arrangørerne A.S.O. (som i øvrigt også arrangerer
Tour de France) har til huse og derfor er
Dakar-rallyet fortsat en fransk foreteelse, hvilket
genspejles i deltagerlisten – selvom udbredelsen til
Sydamerika naturligt nok har gjort det lettere for
motorsportstalenter i den del af verden at være med.
I de seneste år har Volkswagen domineret rallyet.
Sidste år blev det vundet af Nasser Al-Attiyah fra
Qatar. Nu er Volkswagen ikke med længere og for
første gang i årtier er ingen bilfabrik direkte
engageret i ”Dakar”. Det åbner nye muligheder, for
nu er sejren ikke givet af bilgiganternes
milliardbudgetter og megasatsninger. På en måde er
Dakar rallyet vendt tilbage til sine rødder, men
ikke helt, for der er stadig store budgetter
forbundet med deltagelsen.
MINI, Toyota og Hummer
Listen af favoritter på bil-siden omfatter da også
bilmærker som MINI, Toyota, Hummer og mange flere.
Og på MC-siden er KTM efter omlægning af det
tekniske reglement blevet udfordret af Aprilia,
Yamaha, Honda, Husqvarna etc.
Men favoritterne er fortsat de samme. Kørerne har
nemlig genvundet deres afgørende rolle og det gør
Rallye Dakar 2012 langt mere uforudsigeligt – og
spændende – end de forgående år.
Fem MINI’er
I Bil kategorien er X-raid teamet med i den helt
store stil. Bilerne er baseret på den erfaring, som
Sven Qandts team gennem årene har opbygget med BMW
X3 CC’erne og selvom de nu kaldes MINI og ser ud som
MINI’er er de i princippet BMW’er med MINI-look. Men
de nye MINI’er er spektakulære og med fem af slagsen
på startrampen i Buenos Aires er MINI som bilmærke
naturligvis storfavorit.
Mere usikkert er det, hvilke af kørerne, der kommer
til at kæmpe om etapesejrene og totaltriumfen. Den
9-dobbelte Dakar-vinder, franskmanden Stephane
Peterhansel, har stadig til gode at vinde i
Sydamerika. Han var ekspert i Sahara, men det noget
mere varierede sydamerikanske landskab og de
kolossale højdeforskelle, når deltagerne skal
henover Andesbjergene, stiller andre krav og
Peterhansel er med sine efterhånden 46 år heller
ingen årsunge. Peterhansel blev dog nr. 4 i Dakar i
både 2010 og 2011.
En særdeles hurtig konkurrent er Peterhansels
landsmand, den 12 år yngre Guerland Chicherit. Han
mangler erfaringen, men med en fortid som 4-dobbelt
verdensmester i styrtløb på ski og med deltagelse i
cross-country rallysporten siden 2008 er han
efterhånden meget godt med.
Andre top-navne i X-raid regie er den tidligere
MC-vinder, Nani Roma fra Spanien, polakken Krzysztof
Holowczyc og russeren Leonid Novitskiy.
Al-Attiyah hos Gordon i Hummer
På papiret kommer den største konkurrence fra sidste
års vinder, Nasser Al-Attiyah, som skal omstille sig
fra det fabriks-drevne VW Motorsportsteam med Kris
Nissen i spidsen til en helt ny udfordring hos
multitalentet Robby Gordon, der bl.a. har gjort sig
i Indycar og NASCAR racing inden han kastede sig
over off-roadsporten med de spektakulære Hummer H3
racere.
Robby Gordons ”Speed Energy Racing Team” har
imidlertid for vane at udgå af Dakar. Det sker ikke
hver gang, og man har nået podiet, men det er en
svær opgave. Hummerne udmærker sig ved kun at have
baghjulstræk, men det er næppe det store problem for
Al-Attiyah, der populært sagt er vokset op i
ørkensandet i Qatar. Det bliver dog rigtig godt for
Robby Gordon at for en team-kammerat på
vinderniveau, det vil bestemt være et plus med al
den viden og erfaring, Al-Attiyah besidder. Robby
Gordon selv har ny co-driver i form af Johnny
Campbell. Han har kun kørt Dakar én gang, det var på
MC og i 2001, men dengang sluttede han på 8.
pladsen. Desuden har Campbell vundet det
sydamerikanske ”Baja 1000” ikke færre end 11 gange –
det bliver rigtig godt, at se det makkerpar sammen.
De Villiers i Toyota
Og så er der en anden usædvanlig erfaren herre til
start i Dakar 2012 i form af Al-Attiyahs tidligere
teamkammerat hos VW, den tidligere vinder af det
første sydamerikanske Dakar-rally, Giniel de
Villiers fra Sydafrika. Sammen med sin faste makker
fra tiden hos Volkswagen, Dirk von Zitzewitz fra
Tyskland skal de forsøge at hamle op med de kraftige
Hummere og de vævre MINI’er med en Toyota Hilux
konstrueret af Overdrive teamet. Det bliver
spændende at se, om holdet har den fornødne power
til at kunne følge med, ikke mindst i et år, hvor
Toyota på ny kaster sig over langdistance racing i
form af Le Mans.
Nævnes skal også Guilherme Spinelli fra Brasilien i
den Mitsubishi Racing Lancer, Peterhansel tidligere
har kørt, samt portugiseren Carlos Sousa, der også
har erfaring med Racing Lanceren og nu kører for
kinesiske Great Wall i en Haval SUV. I alt er der
174 tilmeldte ”personbiler” i denne vinters Dakar.
MC: Coma og Despres er favoritter
I motorcykel kategorien er storfavoritterne selvsagt
vinderne af de sidste seks Dakar-rallyes, Sidste års
vinder, Marc Coma fra Spanien på KTM og Cyril
Despres fra Frankrig på en identisk KTM 450. De har
ikke bare vundet de sidste seks gange, men også
fordelt antallet af sejre ligeligt imellem sig.
De to rivaler er kendt for på ingen måde at være
hinandens bedste venner. Men forholdet mellem dem er
forbedret. ”Vi har nedtonet tingene lidt,” forklarer
Cyril Despres og Marc Coma tilføjer: ”Der er ingen
grund til at der farer gnister mellem to rivaler i
sport.”
Begge stiller op i 2012 med de samme ”vandbærere”
eller løjtnanter, for nu at sige det lidt pænere.
Det er Ruben Faria og Juan Pedrero, der har til
opgave at deltage, ikke alene for selv at opnå et
godt resultat, men også for at stå til tjeneste ude
på strækningerne for deres team-kammerater.
Problemet i et Dakar-rally er, at specialetapernes
længde er så stor og det tager så lang tid for et
servicemandskab at nå frem, at enhver chance for et
topresultat forsvinder, hvis der opstår et problem
på etapen.
Udfordringen for løjtnanterne er at holde samme
tempo som teamets favorit til sejren – hvilket
selvsagt kan være svært – og holde sig i nærheden af
ham og give en hjælpende hånd, eller et hjul hvis
det er det, der er behov for, når sejrsfavoritten
får problemer. Så længe der ingen problemer er, har
løjtnanten naturligt nok selv en mulighed for et
topresultat. Og såfremt favoritten elimineres af den
ene eller den anden grund, kan løjtnanten selv kæmpe
om sejren.
Andre MC-mærker blander sig
I så langt et rally kan alting ske og selvom Coma og
Despres er favoritter, har en stribe andre kørere
også reel mulighed for at stå sejrspalmerne, når
målet nås. Foruden KTM-team kammeraterne Faria og
Pedrero har sidste års 3’er, portugisiske Helder
Rodrigues en god chance. Og Yamaha teamet har med
David Casteu, der blev 2’er i 2007 og 4’er i 2009 en
god mulighed med deres 450 YZF maskiner.
Aprilia har investeret masser af tid, penge og
kræfter i at opnå et godt resultat i Dakar og i fjor
var det først på rallyets sidste hastighedsetape, at
den lokale mand, Francisco Lopez alias ”Chaleco”
mistede 3. pladsen. Han bliver rigtig stærk, måske
især i den berygtede Atacama ørken.
David Frétigné blander sig også altid i topstriden,
men et alvorligt styrt i Rally dos Sertoes i sommer
satte en kæp i hjulet for den hurtige franskmand og
han har måtte opgive at være med i Dakar denne gang.
I stedet deltager Husqvarna teamet med José Manuel
Pellicer og Paulo Goncalves.
Jes Munk er med igen
Og så er der igen i år dansk deltagelse af Jes Munk
fra Silkeborg, der sidste år med kort varsel
startede ud i Dakar og endte med en ødelagt albue
midt i det hele.
”Det var en stor mundfuld at give sig i kast med,
men i år er jeg bedre forberedt,” fortæller Jes
Munk. ”Denne gang har jeg et bedre team bag mig og
langt mere erfaring, så selvfølgelig er det mit mål,
at nå frem til målrampen i Lima og da også gerne på
en god placering,” smiler han.
Blandt andre MC-kørere skal nævnes Pål Anders
Ullevålseter fra Norge, der sidste år havde svært
ved at finde sig til rette på den mindre 450 ccm KTM,
men ellers har været helt fremme på en 2. plads i
Dakar i 2010, Honda-køreren Quinn Cody (bedste
rookie i 2011 med en 9. plads), Johnny Aubert
(Dobbelt Endurance Verdensmester) og Matt Lagrive (4
gange vinder af Bol d’Or) og som først fik sit
MC-kørekort for en måneds tid siden! Ialt er 188
deltagere tilmeldt MC-kategorien.
Chargin rådgiver
I kategorien for de spektakulære lastbiler er den
store forskel i forhold til de forgående år, at den
mangedobbelte vinder, Vladimir Chagin nu alene er
med som rådgiver i Kamaz-teamet. Favoritter er den
unge Eduard Nikolaev samt Ayrat Mardeev. Gerard de
Rooy fra Holland er tilbage og årets Dakar-rally har
bl.a. deltagelse af den tidligere Formel 1 kører,
hollandske Jos Verstappen, i DAF. Verstappen kørte
107 F1 Grand Prix’er i perioden 1994 og 2003 og
overtog Jan Magnussens plads hos Stewart, da
danskeren populært sagt blev fyret.
|