|
Det er svært at forestille sig et 24 timers Le Mans
mere spændende end det, der er lagt op til i år. 8
store bilmærker er tilmeldt hypercar-klassen, 7 af
dem har danskere om bord. Yderligere er der dansk
deltagelse i 2 LMP2-biler og en LMGT3-bil. Og igen i
år er Danmark leveringsdygtig i diversitetens navn
med en kvindelig deltager. Wow!
Slaget om totalsejren vil
naturligt nok komme til at stå i hypercar-klassen
efter et reglement, der i den grad har formået at
trække nye bilmærker til sig. Kort fortalt skal
bilerne være relateret til
landevejs-supersportsvogne, om end der er store
frihedsgrader. Det gør dem sjovt nok billigere, men
de bidrager også til at profilere de enkelte
deltagere, fordi bilfabrikkerne i højere grad kan
lade bilerne udstråle det ypperste, de kan præstere,
uden at tabe tilknytningen til deres
seriefremstillede sportsvogne.
Læs om de
danske deltagere og deres chancer >>>
BoP: Individuel
regeltilpasning
Dertil kommer, at
reglementet er så bredt defineret, at mange
forskellige løsninger opleves i Le Mans racing.
Årsagen til, at det så ikke ender i en enkelt
dominerende løsning ligger i det såkaldte Balance of
Performance, som muliggør reglementstilpasninger for
den enkelte specifikke bil, så man ender op med
meget ligestillede deltagere. Det bidrager til
spændende kampe, hvor det ofte også er den samlede
team-indsats, der bliver udslagsgivende.
Ser man på startlisten for
2024 er der faldet flere hypercar-deltagere ud. Men
det er deltagere, der ikke læner sig op af den
økonomiske power, som de store bilfabrikker kan
mobilisere. De 8 som er med i år er stærkt funderet,
og derfor er det ekstra spændende i år.
De otte bilmærker i
Hypercarklassen er i alfabetisk rækkefølge Alpine,
Aston Martin (som debuterer i klassen), BMW,
Cadillac, Ferrari, Peugeot, Porsche og ikke mindst
Toyota, som i år fejrer 40-års jubilæum i Le Mans.
Toyota er regerende
verdensmester
På mange måder er det et
ambitiøst setup, Toyota Gazoo Racing stabler på
benene. Man har nemlig også i år valgt alene at møde
op med to Toyota GR010-Hybrid, kørt af yderst
rutinerede kørere, der bl.a. tæller den firedobbelte
verdensmester, Sébastien Buemi. Den model debuterede
helt tilbage i 2021 og var den første regulære
fabriksbil i den nye Hypercar-klasse.
Toyota tog både sejren og 2.
pladsen i Le Mans det år, og vandt også det
officielle World Endurance Championship – WEC (frit
oversat til ”langdistance verdensmesterskabet for
racersportsvogne”). De gentog succesen året efter,
men i 2023 og 2024 opnåede de ikke Le Mans-sejren.
Toyota vandt ikke desto mindre WEC begge år og er
dermed regerende verdensmester.
Ferrari vandt Le Mans i
fjor
I år ligger Toyota på en
samlet 2. plads efter en skuffende sæsonstart. Men
meget kan ændres i Le Mans, bl.a. fordi der er flere
points på spil og fordi banen og løbets karakter er
så forskelligt fra de øvrige syv VM-løb. Ikke desto
mindre ligger især Ferrari godt til og fører dette
års VM for konstruktører, hvor der inden Le Mans har
været kørt tre løb – som alle blev vundet af
Ferrari.
Ferrari vandt også Le Mans i
fjor, med bl.a. danske Nicklas Nielsen på holdet. I
kørernes VM er Ferrari holdene på 1. og 2. pladsen i
år, og Nicklas Nielsen var med til at vinde sæsonens
første løb. Han blev nr. 2 i det seneste løb
(Spa-Francorchamps), men havde et dårlig løb i 2.
VM-afdeling (Imola), og ligger derfor på en delt 2.
plads i mesterskabet.
BMW har farten, men…
BMW er på en samlet 3. plads
i årets konstruktør-VM, efter at have opnået 2.
pladsen på Imola. De tyske bilmærke er særlig
interessant i år, set med danske øjne, fordi Kevin
Magnussen kører BMW.
Nr. 4 i bilmærkernes VM for
konstruktører ligger Alpine, fulgt af Cadillac (der
har Frederik Vesti på holdet), Porsche (som Michael
Christensen kører for), Peugeot (med Mikkel Jensen
og Malthe Jacobsen – dog i hver deres bil) og Aston
Martin, for hvem Marco Sørensen kører.
Toyota og Ferrari
storfavoritter
I sagens natur er Toyota og
Ferrari storfavoritter til sejren, men 24-timers Le
Mans er som nævnt så anderledes et race, at
styrkeforholdet meget vel kan falde anderledes ud.
Le Mans racerbanen er karakteriseret ved lange lige
stræk, som favoriserer mindst mulig down-force,
forbundet af regulære højhastighedskurver, som
modsat stiller krav om stort vejtryk for at bilerne
bevarer fodfæstet. Den kombination er ikke så enkelt
at optimere.
Dertil kommer det utal af
uforudsigelige udfordringer, som verdens mest
berømte motorløb er kendetegnet ved. Det inkluderer
naturligvis den ofte tætte trafik på banen og store
hastighedsforskelle mellem Hypercars og GT-bilerne.
Men også de altid uforudsigelige faser med gult flag
og safetycar, såvel som de ofte skiftende
vejrforhold spiller ind. Hvad det sidste angår, er
det ikke usædvanligt, at det regner i den ene ende
af den langstrakte 13,6 kilometer lange racerbane,
mens det er tørt i den anden.
Det kræver utrolig stor
erfaring og fingerspidsfornemmelse, noget som moderne computerteknologi kan hjælpe med til at
optimere, men som i ligeså høj en grad ligger hos
den enkelte racerkørers evne til at vurdere og
beslutte undervejs i løbet. De fleste teams er ret
velbevandrede, hvad det angår. Så helt regulært er
det eneste team, der måske står lidt svagt i
konkurrencen, det helt nye Aston Martin team, der
også har valgt en usædvanlig teknisk løsning.
Og a-pro-pos teknik er hér
(igen i alfabetisk rækkefølge), en smule teknik om
hver enkelt bil, så meget som de enkelte
konstruktører nu har valgt at oplyse…
Generelt:
Den maksimale systemeffekt
på en Hypercar er 680 hestekræfter.
Alpine A424:
Oreca 07-baseret chassis,
3,4 liter V6, Turbo. Elmotor, 68 hk på baghjulene.
Aston Martin Valkyrie
AMR-LMH:
Aston-Martin Cosworth RA 6,5
liter V12 sugemotor.
BMW M Hybrid V8:
LMP2 baseret carbon-fiber
monocoque, 4-liter V8, dobbelt-turbo. Elmotor, 68 hk
på baghjulene.
Cadillac V-series.R:
LMP2 baseret Dalara
carbon-fiber monocoque, 5,5-liter V8, DOHC. Elmotor,
68 hk på baghjulene.
Ferrari 499P:
Carbon-fiber monocoque,
3-liter V6, dobbelt-turbo. Elmotor, 272 hk.
Peugeot 9X8:
2,6 liter V6, dobbelt-turbo.
El-motor-generator, 272 hk på forhjulene.
Porsche 963:
LMP2 baseret carbon-fiber
monocoque, 4,6-liter V8, dobbelt-turbo. Elmotor, 68
hk på baghjulene.
Toyota GR010 Hybrid:
Carbon-fiber monocoque, 3,5-liter V6, dobbelt-turbo.
Elmotor, 272 hk på forhjulene.
|
