- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2018

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL


Her endte David Heinemeier Hanssons Ligier LM P2 racer 24-timers Le Mans: I pitgaragen med porten lukket.


24 timers Le Mans 2018:

Nattens ofre - Heinemeier Hansson ude


Af Søren Clauding - juni 2018 - søndag 10:30

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En nat i 24-timers Le Mans tager altid ofre, men det har været moderat i år, i hvert fald set med danske øjne. En af danskerne er dog ude af racet og det var den bedst placerede generelt, nemlig David Heinemeier Hansson.

 

En af motorens cylindre revnede og derved forsvandt både vand- og olietryk. Sådan en fejl er der ikke meget at gøre ved og ved halv fire tiden i nat var David ude af løbet.

 

Indtil da var det gået ret fornuftigt. Kørerne kørte fejlfrit og lå omkring 7.-9. pladsen afhængig af pitstop sekvenserne, men afstanden til den førende i LM P2 klassen blev dog stadig større.

 

i skrivende stund, i løbets 20. time er Jean Eric Vergne bag rattet på den førende Oreca nr. 26 og han ligger iøvrigt på 5. pladsen i generalklassementet, hvilket er udtryk for et kraftigt mandefald i LM P1 klassen.

 

Toyota fører fortsat og førstepladsen går lidt på skift mellem de to førende hybridracere, der kører som schweiziske klokkeværk. Det gælder især hybridraceren med start nr. 8, der ser ud som om at være den bedst placerede af de to, hvis man bortisolerer de forskellige elementer som pitstop sekvens, dækskifte, service osv.

 

Hvilket kan skyldes den schweiziske kører, Sebastien Buemi, men også de to øvrige kører på Toyota Hybrid nr. 8, den tidligere formel 1 verdensmester, Fernando Alonso, og japaneren Kazuki Nakajima, der har sit eget lille japanske mesterskab at have afgjort, for der er som bekendt også en japaner i den anden Toyota Hybrid. Og hvilken japaner vil ikke gerne være den, der sikrer Toyotas første Le Mans triumf...

 

Hvis de altså formår at køre bilen i mål. Der er ingen tegn på andet, men det var der heller ikke da den smuttede de tidligere år. Først klokken 15:00 i eftermiddag ved man, om projektet er lykkedes.

 

 

David Heinemeier Hansson sluttede sit 7. Le Mans race ved halvfire tiden søndag morgen.

 

Toyota nr. 8, kørt af bl.a. Fernando Alonso og Sebastien Buemi ser ud til, at være favorit til løbet.

 

Jean Eric Vergne fører fortsat LM P2.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt