- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2018

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL


GTE bilerne har høj underholdningsværdi og kører utrolig tæt. På billedet de to Astin Martin racere, der selvom de ligger bagest i feltet har beskeden afstand til de forreste.


24 timers Le Mans 2018:

GT underholdning på højt niveau


Af Søren Clauding - juni 2018 - lørdag 21:45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De første timer af 24-timers Le Mans var præget af flere perioder efter safetycar pga. uheld på banen. Heldigvis var ingen så alvorlige, at der kom mennesker til skade, men den spektakulære ByKolles LM P1 racerbil trænger til en tur gennem værkstedet inden den dur igen.

 

De "gule" faser blev benyttet af flere teams i strategisk sammenhæng og for nogle lykkedes det bedre end andre. Inden den sidste periode var afstanden mellem de to førende Porsche 911 RSR i GTE Pro klassen få sekunder, her, hvor vi nærmer os den ottende time er afstanden mellem nr. 1 og 2 over 2 minutter. Men den største forskel er, at det ikke længere er Porsche nr. 91, der ligger på 2. pladsen.

 

I spidsen i klassen befinder Michael Christensen sig i sin Porsche nr. 92 og det er aktuelt ham, der sidder i cockpittet. På 2. pladsen ligger Porsche nr. 91 med Patrick Pilet i førersædet og lige efter følger BMW nr. 81 med Martin Tomczyk bag rattet.

 

Næstbedste dansker i GTE Pro klassen er fortsat Jan Magnussen på 6. pladsen, men mere interessant, for placeringer skifter hurtigt ifm. pitstop, er det, at han har 19 sekunder op til 2. pladsen. Det sidste ord er ikke sagt endnu, hvad angår placeringerne i LM GTE Pro.

 

Om det også gælder Aston Martin Vantage nr. 95 og teamets to danske kørere, Marco Sørensen og Nicki Thiim er ikke godt at vide. Deres topfart er fortsat klart lavere end alle de forankørende og det kan ses direkte på afstanden til toppen. I skrivende stund er der næsten halvanden omgang op til nr. 1.

 

I LM GTE Am klassen er det Porsche nr. 77, der har fat i føringen. Det er Christian Ried, der styrer den i øjeblikket og han har omkring 3 minutter ned til nr. 2, en identisk Porsche, kørt af Jörg Bergmeister.

 

Christina Nielsen sidder aktuelt bag rattet og hendes Porsche 911 RSR nr. 80 ligger på 8. pladsen med en afstand på 1 omgang og 1 minut til den førende bil. 

Michael Christensen fører fortsat GTE Pro klassen og har endda udbygget sin føring fra få sekunder til et par minutter.

 

Jan Magnussen er avanceret nogle placeringer, men afstandene er så små mellem de enkelte deltagere, at det mere er forskellen i tid mellem bilerne, der lige nu er interessant. Det er selvfølgelig anderledes klokken 15:00 søndag eftermiddag.

 

Christina Nielsen hænger fortsat godt på.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt