- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL



2017 24-timers Le Mans - optakt

Balance of Performance - nøglen til sejr


Af Søren Clauding – juni 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et af de store temaer ved sidste års 24-timers Le Mans var spørgsmålet om BoP – Balance of Performance, eller på almindelig dansk: Balance mellem racerbilernes ydelse. Det er ikke et tema i prototype kategorierne, LMP1 og LMP2, men i LM GTE klasserne kan en ubalance i BoP være nøglen til sejr – og ligeledes nøglen til nederlag. Men hvad er Balance of Performance egentlig?

 

Det handler i bund og grund om, at gøre konkurrencen mellem serieproducerede sportsvogne lige, når de forvandles til højtydende racersportsvogne. Moderne supersportsvogne har hver deres helt egen identitet, det gælder ikke alene udseende, men også den teknik, de anvender. Det handler om motorstørrelse, motorens placering, drivlinen osv. Og det er næsten altid baseret på følelser.

 

Hurtigst indenfor reglementet

På en racerbane handler det dybest set om indenfor reglementets rammer at benytte biler, der er hurtigst muligt, på en baneomgang, i et helt løb. I 24-timers Le Mans er f.eks. brændstofforbruget en væsentlig parameter – det kan være afgørende for, hvor lang tid en bil opholder sig i pitten, mens konkurrenterne farer forbi ude på racerbanen.

 

Men det handler naturligvis også om topfart, om acceleration, om drejningsmoment (et ofte overset, men heller ikke særlig let forståelig udtryk for bilens kræfter og kraftforløbet i motorens omdrejningsforløb, afhængigt af turbotryk, cylinderantal, motoropbygningen, indsugningssystem (f.eks. turbo antal, størrelser eller mangel derpå) osv., osv. Det er ingeniørkunst på højere niveau.

 

I alles interesse

Det er kostbart at deltage i motorsport, og ingen vil gøre det, hvis de ved, at deres supersportsvogne i sig selv har masser af kunde appeal, men ikke en teknik, der er optimal til at vinde f.eks. Le Mans. Da hellere blive væk, end at få klø på racerbanen! Men det kommer der jo ikke meget race ud af…

 

Ved at regulære en række faktorer, forsøger arrangørerne efter bedste evne at gøre de forskellige sportsvogne lige i forhold til i det aktuelle tilfælde 24-timers Le Mans. Populært sagt: I en alt-andet-lige situation skulle hele feltet af GTE Pro biler køre samtidig over målstregen, når de 24 timer er til ende.

 

Da ”alt-andet-lige” ikke eksisterer, er det naturligvis kørernes og teamets præstation, de tekniske leverandører af f.eks. dæk og motorolie, og et utal af andre elementer, som afgør udfaldet af et motorløb.

 

Arrangørernes ret – og ansvar

Men det er ikke det letteste, at finde den rette balance i BoP. Forud for 24-timers Le Mans køres der en dags test på racerbanen. I år fandt den sted søndag d. 4. juni. Man har naturligvis et vist grundlag, at arbejde ud fra, men arrangørerne har ret til at finjustere reglementet hvad angår BoP, helt op til løbsdagen. Det er også deres ansvar.

 

Sidste år gik det efter manges opfattelse helt galt, fordi det debuterende Ford team slet ikke viste deres fartpotentiale på testdagen. Da det så blev alvor under den officielle træning onsdag og torsdag før løbet, viste det sig, at Ford GT bilerne var markant hurtigere end resten af feltet. Det rejste naturligt nok en proteststorm fra de øvrige konkurrenter og Le Mans arrangørerne, ACO (Automobile Club de l’Ouest), valgte, at justere BoP inden løbet startede. Om det var nok, står hen i det uvisse. Mange mener, at det var det ikke, og Ford tog da også en overbevisende sejr i sidste års LM GTE Pro klasse i Le Mans.

 

I år har ACO justeret BoP efter testdagen:

Corvette C7.R (den bil som bl.a. Jan Magnussen kører) skal benytte en 0,2 mm mindre luftrestriktor, hvilket svarer et tab på 5-10 hestekræfter.

 

Der er ikke foretaget nogen ændring i minimums vægtgrænserne for nogen af deltagerne i LM GTE Pro (Corvette C7.R, Ford GT, Porsche 911 RSR, Ferrari 488 GTE og Aston Martin Vantage).

 

Brændstof kapaciteten er imidlertid blevet ændret. Det optimale mål er, at hver deltager skal kunne køre 14 stints (et stint er perioden fra en bil forlader pitten til den kommer ind igen for at tanke brændstof) og hver optankning skal kunne gøres på 35 sekunder.

 

Resultatet er, at Ferrari og Aston Martin må medbringe yderligere 3 liter benzin, Corvette og Ford yderligere 2 liter og 1 liter ekstra til Porsche.

 

Der er også ændret på BoP for amatør klassen LM GTE Am: Ferrari og Aston Martin må medbringe ekstra 4 liter benzin og Ferrari får tilladelse til at forøge turbotrykket med 0,03.

 

Om der sker yderligere justeringer inden løbet starter lørdag klokken 15:00 vil tiden vise, og det er også kun tiden, der kan give en indikation af, om man denne gang har ramt en fair Balance of Performance mellem deltagerne i GT-klasserne.

Det bliver spændende at se, om Ford får det sværere i årets Le Mans...

 

Michael Christensens fabriksstøttede Porsche har haft vanskeligt ved at hamle op med fabriksbilerne fra ikke mindst Ford.

 

Christina Nielsens Ferrari såvel som Aston Martin i LM GTE Am får både mere turbotryk og mere benzin i tanken efter de seneste justeringer af Balance of Performance efter Le Mans testkørslerne d. 4. juni.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt