- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres  TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL


Porsche nr. 2 køres af Timo Bernhard, Earl Bamber og Brendon Hartley.


2017 24-timers Le Mans: Uforudsigelighedens højsæde - Bye (ikke Bye bye) også til en Porsche


Af Særen Clauding - søndag 12:45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Motorsport er ikke altid uforudsigeligt. Men 24-timers Le Mans har vist sig at være det. Historien har talrige eksempler derpå. Spørg bare Toyota - og nu også Porsche. Den førende bil er ude - alligevel er sejren indenfor rækkevidde.

 

Egentlig var opgaven meget simpel: Porsche nr. 1 skulle bare på det nærmeste cruise sejren hjem efter alle Toyotas problemer. Men i løbets fjerdesidste time sagde drivlinen stop. Ikke hybriddrivlinen, men den konventionelle, og man kan ikke køre en baneomgang på strøm alene.

 

Med andre ord: Porsche nr. 1 er ude af løbet. Tilbage er der blot en enkelt Porsche, med startnummer 2, og den havde ingen regnet med. Den fik skiftet forhjulsophænget tidligt i løbet og kørte egentlig bare med. Men i skrivende stund er den så tæt på føringen, at det kun er et spørgsmål om tid før Porsche er tilbage i spidsen med en ny bil.

 

Føringen har siden Porsche nr. 1 forsvandt været i den hurtigste LMP2 bils hænder. Det er en Oreca, med startnummer 38, og den var fulgt af den bl.a. dansk kørte Rebellion Oreca med David Heinemeier Hansson. Så længe det varede var en dansker altså på 2. pladsen generelt i årets Le Mans race.

 

Man kan nu sige, at Porsche skal blot få nr. 2 bilen i mål. Men hvem tør forudsige at det sker - det er 24-timers løbets enestående uforudsigelighed.

 

Om David & Co. kommer på podiet ved vi først klokken 15:00. I skrivende stund var der en uregelmæssighed på nr. 13 Oreca'en, motorhjelmen af, intet fundet, afsted igen. Men det er et faresignal.

 

Jan Magnussen fører fortsat

I LM GTE Pro er Jan Magnussen & Co. fortsat i føring. De har kørt et næsten problemfrit løb og skal "bare køre den hjem". Men de skal gøre det i et gevaldigt tempo. Konkurrenterne truer, og de er tæt på. Men uanset udfaldet kan vi fastslå, at havde nogen noget i ærmet, har de alle fundet det frem, og så var spørgsmålet om Balance of Performance på ny ligestillet. Det har fungeret i år.

 

På de følgende pladser finder vi en Ford, en Porsche og en Aston Martin og en Ferrari, deres placeringer skifter afhængig af pitstop. Her er forudsigeligheden virkelig også total.

 

Christina Nielsen er fortsat med og ligger stabilt i LM GTE Am klassen. Christina er hurtig, men det kan team kollegerne ikke altid helt leve op til. I skrivende stund er de faldet på på omkring 10. pladsen.

Toyota nr. 8 er på vej ind i Top 10 og dermed mindst en 2. plads i LMP1 klassen. Det er vigtigt, nu man misser sejren i Le Mans, for føringen i verdensmesterskabet, hvor 24-timers Le Mans er tredje afdeling, kan man nu bevare.

 

David Heinemeier Hansson ligger på 3. pladsen totalt i 24-timers Le Mans og var en overgang nr. 2. Desværre er 3. pladsen også i fare pga. et teknisk problem.

 

Jan Magnussen har fat i den lange ende og fører LM GTE Pro klassen. Men løbet er ikke forbi endnu...

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt