- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres  TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL


Jan Magnussen har taget føringen i LM GTE Pro klassen i sin Chevrolet Corvette C7.R efter at den dansk kørte Aston Martin Vantage kørte af banen og blev skadet.


2017 24-timers Le Mans:

Porsche fører, David 3'er, Jan fører GTE Pro


Af Søren Clauding - søndag 09:50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Porsche fører 24-timers Le Mans med et forspring på 13 omgange efter at de to Toyotaer i topstriden forlod løbet på hver deres måde lige efter klokken 1. Retfærdigvis skal det tilføjes, at den tredje Toyota, med start nr. 8 fortsat er i løbet - helt ude er den altså ikke, og det samme gælder Porsche nr. 2. Men de er hhv. 4 og 14 omgange efter den bedst placerede LMP2 bil, som nu er på 2. pladsen generelt.

 

Om det er realistisk for Porsche nr. 2 at nå 2. pladsen generelt er tvivlsomt, men muligheden eksisterer. Derimod er det ret usandsynligt, at Toyota nr. 8 kan nå frem i toppen.

 

I LMP2 er det ikke længere Vaillante Rebellion Oreca raceren med nr. 31, der fører. Den position er overtaget, nej ikke af søsterbilen med nr. 13, men derimod nr. 38, der allerede i nat var tæt på de to schweiziske biler med bl.a. David Heinemeier Hansson i cockpittet på skift i nr. 13.

 

David er dog fortsat på 2. pladsen i klassen, og spørgsmålet er, om ikke Nelson Piquet og Mathias Besche vil kunne presse nr. 38 bilen lidt. Der er fortsat godt 5 timer tilbage.

 

I LM GTE Pro lykkedes det Aston Martin raceren med nr. 95 og Nicki Thiim samt Marco Sørensen på holdet at genvende føringen. Det gik meget godt indtil bilen for lidt siden kørte af banen. Store skader, det kostede 6 omgange, bilen er stadig kørende men 5 timer er næppe nok til at komme helt til tops.

 

Jan Magnussen i spidsen

Bedst går det lige nu for Jan Magnussen, som i sin Corvette (kørt aktuelt af Jordan Taylor) er gået i spidsen. Om holdet kan fastholde føringen er det åbne spørgsmål, men Jan Magnussen har prøvet at vinde ikke færre end 4 gange før. Sidste gang var i 2009, så han er sulten efter sejr.

 

Michael Christensens Porsche 911 RSR forlod racet ved 4-tiden i nat. Danskeren ramte en kantsten, bilen spandt af banen og kom aldrig tilbage igen.

 

I LM GTE Am klassen kører Christina Nielsens Ferrari stabilt og ligger fortsat på 8. pladsen. 

Porsche nr. 1 fører Le Mans generelt.

 

Toyota nr. 8 kører fortsat, men efter problemer først i løbet, er den laaaangt bagefter.

 

Nicki Thiim og Marco Sørensen har sammen med Richie Stanaway en stor opgave foran sig, hvis det skal ende med en topplacering.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt