- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres  TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL



2017 24-timers Le Mans:

Danmarksmesterskabet er begyndt


af Søren Clauding - lørdag 17:40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er muligt, at Aston Martin teamchef David Richards mener, at det først er ved 18-19 tiden, man kan se hvordan styrkeforholdet er. Men i mellemtiden kan man som dansker glæde sig over, at netop den dansk kørte Aston Martin no. 95 lige nu er overlegen.

 

Nicki Thiim overtog hurtigt føringen i LM GTE Pro klassen og nu er det Marco Sørensens opgave, at fastholde og om muligt udbygge det lille forspring, man har til klassens nr. 2, team-kammeraterne med nr. 97 på siden.

 

Det er et helt åbent spørgsmål, om Ford, der i fjor var så overlegen, trækker noget frem lidt senere i løbet. Et faktum er det, at i løbets første fase holder bilerne samme tempo som Aston Martin'erne.

 

Unik dækstrategi

For Aston Martins vedkommende har man måske, det vil tiden vise, fordel af en unik dækstrategi fra Dunlops side. En strategi, der blev påbegyndt allerede ved årets indgang.

 

James Bailey fra Dunlop forklarer: Reglementet er nyt i år, vores dæk skal homologeres, dvs. registreres og godkendes og vi må kun levere tre forskellige typer henover året. Vi valgte, kun at få homologeret to og afprøvede så en tredje, som vi i sidste øjeblik har fået godkendelse på."

 

"Det er et dæk, som især er godt under kølige forhold, dvs. når det begynder at blive mørkt. Det er varmt i Le Mans men heldigvis også blæsende, så vi gætter på at vores nye dæk måske kan tages i brug først på aftenen." Derved har man mindst 12 timer med det nye dæk, som man selvfølgelig så håber på også i løbet er så godt, som det var under træningen.

 

Den fordel har Ford og Porsche ikke. De kører på Michelin, som har haft en anden tilgang til dæk leveringen end Dunlop.

 

På tredjepladsen følger Michael Christensens Porsche 911 RSR - og det er også danskeren, der sidder i cockpittet.

 

For kort tid siden lå den tredje dansker på banen lige nu, Jan Magnussen i Corvette, på 4. pladsen, men det går lidt op og ned for den populære dansker. I skrivende stund er han sidst i GTE Pro klassen.

 

Iøvrigt er det også nu Christina Nielsen, der kører Ferrari'en med nr. 65 og hun holder godt fast i den fine 7. plads, bilen er avanceret til.

Michael Christensen er hurtig i den nye Porsche 911 RSR.

 

Jan Magnussen holder på, men det går lidt op og ned med placeringerne indtil nu.

 

Christina Nielsen kører stærkt i 488-Ferrarri'en.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt