- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så meget plads skal der til - men så klarer Touran også kantstensparkeringen selv.


Biltest: VW Touran 1,4 TSI Highline

Eldorado i teknik


Tekst: Søren Clauding – november 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er lidt af en ulv i fåreklæder, en VW Touran. I hvert fald i den prøvekørte ”næsten top” udgave med TSI motor, park-assistent og Highline udstyr.

 

TSI motoren er en 1,4 liters maskine, der præsterer ikke mindre end 140 – eller 170 hestekræfter afhængig af modelvariant. Samtidig er den rimelig økonomisk. Hvordan det hænger sammen: Ganske enkelt, i virkeligheden, for den er udstyret med ikke mindre end to ladere – en turbolader, der som andre turboladere drives af motorens udstødning, samt en mekanisk kompressor, der drives af motorens krumtapaksel.

 

Tryk ved alle omdrejninger

Idéen er, at kompressoren presser den ekstra luft ind i cylindrenes forbrændingskampe ved lave motoromdrejninger. Derved kommer den hurtigere op i omdrejninger og så tager turboladeren over. Resultatet er en yderst velfungerende maskine, økonomisk, hvis man kan bevare en rolig speederfod, og energisk, når der er brug for det. Og så er den for resten ret lydløs.

 

TSI teknikken er mærkbar, men ikke synlig. Det er lige før vi kan sige det samme om den park-assist, som Touran’en var udstyret med. Der er tale om et ekstra udstyr til 17.000 kroner – men hvilket udstyr.

 

Klarer parkeringen

Parkeringsassistenten afslører kun sig selv via en lille farveløs skærm på bilens midterkonsol. Når man kører langs en række af parkerede biler og gerne selv vil kunne parkere, når der i øvrigt måtte være et passende ”hul”, melder parkeringsassistenten sig, når der er plads og siden overtager den styringen af bilen. Speeder og bremse klares af føreren, men også hér får man hjælp: Når man er lige lovlig tæt ved den bagved holdende bil, lyder signalet – så er man på plads og så bør man ret beset køre en anelse lige frem for at give plads til den bagved holdende, så han/hun senere har plads nok til at komme ud i trafikken.

 

Systemet er enkelt – men det er også pladskrævende. Manuelt vil man stadig kunne knibe Touranen ind på en mindre parkeringsplads. Men for den, der sjældent parallel parkerer og altid føler sig utryg ved det er parkeringsassistenten er glimrende opfindelse. Den er i øvrigt til at bruge helt uden at læse i instruktionsbogen – lettere kan det vel ikke blive.

 


Sådan virker parkeringsassistenten:


Man kører fremad langs rækken af parkerede biler.

 

Man standser, når display'et fortæller, at man er ud for en tilstrækkelig stor parkeringsplads.

 

Derpå sætter man i bakgear og lader bilen styre på plads - helt af sig selv. Speeder og bremse styres af føreren.

 

VW Touran er ikke bare et stykke high-tech,  men også en funktionel og praktisk bil.

 


 

Ultrahurtigt gearskifte

TSI Highline er også udstyret med Volkswagens geniale DSG gear. Den er et supplement til 6-trins automatgearkassen, en slags dobbelt kobling, som fungerer ved acceleration, så gearskiftet både er ultra hurtigt og næsten umærkeligt. Det er ikke bare en lækker oplevelse men også en sikkerhedsfaktor, fordi man reelt aldrig er i den situation, at der ikke er træk på hjulene. Det stabiliserer køreegenskaberne og optimerer vejgrebet.

 

Selvom teknikken stort set ikke er til at se, gør den det muligt at se bedre. Drejelige Xenon forlygter øger oplysningen gennem kurverne. Små el-motorer i lygtehusene dirigerer lyskeglen i trit med rattets bevægelser.

 

Usynlige bagsæder

Den prøvekørte version, som da også koster over 500.000 kroner alt inklusive, havde desuden to ekstra bagsæder. Men heller ikke de kan ses, når de ikke er i brug, fordi de kan lægges ned, så de er i plan med bagagerumsgulvet. Den midterste sæderække består i øvrigt af tre individuelle sæder, der kan skydes frem og tilbage – og derved bidrage mere eller mindre til benpladsen ved bageste sæderække (som i øvrigt slet ikke er så dårlig).

 

Køreegenskaberne skal selvsagt opleves og ikke ses. De er helt i overensstemmelse med bilens fortræffeligheder.

 

Det eneste minus er måske en trods alt temmelig høj pris. På den anden side kan den billigste Touran erhverves for 330.000 kroner. Men det er så også uden TSI-motor, uden DSG gear, uden ekstra sæder, klimaanlæg osv. Noget for noget!


Modelnavn:

VW Touran 1,4 TSI Highline Aut. DSG

Listepris:

Kr. 520.000 inkl. udstyr

Motor og transmission:

4 cyl. 1,4 TSI, 170 hk/240 Nm v. 1500-4750 o./min. 6 gear – DSG.

Præstationer 0-100 km/t/topfart/ brændstoføk:

8.7 sek/206 km/t/13,2 km/l

Længde:

4,41 m

Bagagerum:

695 liter (5 sæder)

Diverse:

ESP. ASR. EDS. Parkassist. Fjernbetjent centrallås. Justerbar sædevarme. El-ruder for og bag. Cruise control. 2-zone klimaanlæg. 2 X Isofix. 7 sæder. Tagræling.


Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt