- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opel Meriva er den ideelle familiebil.


Biltest: Opel Meriva 1,4 Turbo Enjoy

Unik bil til unik pris


Tekst: Søren Clauding – november 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var med, da Opel præsenterede den nye geniale Opel Meriva for første gang, endnu inden den var kommet til Danmark (læs her>>>). Den er nu for længst kommet på markedet og vi har haft lejlighed til at prøvekøre den over lidt længere tid og med en lidt mindre motor end ved første lejlighed. Det bliver den ikke mindre genial af.

 

Meriva’ens funktionalitet med de to sidedøre i hver side, der er åbnes som var de fløjdøre, er nemlig den samme, uanset modelvariant. Dette såkaldte FlexDoor system har vi indgående beskrevet tidligere og det skal vi ikke gøre mere ud af hér, blot konstatere, at man bestemt ikke bliver mindre begejstret over indstigningsforholdene som tiden går. Det er klart, at funktionaliteten umiddelbart er den væsentligste grund til at man vælger Meriva, men pris og udstyr er heller ikke uden betydning, for det er nemlig begge dele på hvert sit attraktive niveau.

 

Lav indstigningspris

Den aller billigste Meriva koster kun 210.000 kroner. Det er virkelig en unik pris for en unik bil. Den prøvekørte mellemudstyrsversion, Enjoy, koster 240.000, hvoraf de 15.000 kroner er merprisen for en 120 hestes motor (i stedet for 100 hk) og resten går til mere udstyr.

 

Men allerede i basis version har man et omfattende udstyr. Foruden dørsystemet inkluderer det også FlexSpace (variabel bagagerumsplads), elektrisk håndbremse (som er bekvem at betjene, men har visse begrænsninger – den kan f.eks. ikke benyttes som kørehjælpemiddel på vinterglatte veje), el-betjente sideruder (foran) og sidespejle samt fjernbetjening af centrallås og bagklap.

 

Varme i rattet

I Enjoy versionen, som mao. koster 15.000 kroner oven i standardudrustningen, får man bl.a.  aircondition, fartpilot, sædevarme, ”FlexRail” skinnesystemet med bakke og kopholder samt noget så eksotisk som varme i rattet med i prisen.


 

FlexRail armlænet er på billedet taget ud af skinnen mellem forsæderne.


Lægger man yderligere 20.000 kroner oveni er bilen desuden udrustet med bl.a. tågeforlygter, FlexRail armlæn, boardcomputer, el-betjente sideruder bag og 16” letmetal fælge.

 

Udover savnet af tågeforlygter er Enjoy helt klart den variant, hvor man får mest for pengene.

 

Harmonisk

120 hestes turbo-motoren er ikke at sammenligne med 140 hestes maskinen, men den hænger nu meget godt med og så er benzinforbruget og dermed også CO2 udledningen mindre (16,4 km/l vs. 14,9). Meriva med 120 hk er 15.000 kroner billigere end modellen med de 140 hestekræfter, så har man lyst til større effekt er den til at komme i nærheden af.



Køreegenskaberne er ikke typisk tyske. Det indebærer, at Meriva er en ret komfortabel bil – uden at være overblød. Som sådan byder den heller ikke på køreegenskaber som en racervogn, og netop derfor er 120 hestes maskinen ikke et dårligere valg end de kraftigere motorer. Den harmonerer ganske enkelt udmærket med køreegenskaberne. Det skal tilføjes at stabiliteten er udmærket og sidevindsfølsomheden moderat, så Opel har forstået også hér at optimere forholdet mellem køreegenskaber og funktionalitet.

 

Svaghederne er få

Den lidt længere tid til at prøve bilen igennem afslørede ikke mange svagheder og i hvert fald ikke så mange, at de overskygger fordelene. Armlænene ved fordørene ER smalle – det konstaterede vi allerede i maj, der er ikke et reservehjul under FlexSpace systemet i bagagerummet (men der er plads til det, så det kan vel tilkøbes), bagklappen er tung, men den slår så højt op at man ikke støder hovedet ind i den og oven i købet kan stå i læ i regnvejr og bagsæderne, som skal lægges ned, hvis bagagekapaciteten skal forøges fra 400 liter til imponerende 1,5 kubikmeter, kræver lige det rette greb, hvis man udføre forvandlingen uden for store problemer.

 

 

 


Model:

Opel Meriva 1,4 Turbo Enjoy

Listepris:

Kr. 239.900

Motor og transmission:

4 cyl. 1,4 l turbo-benzinmotor. 120 hk v. 4800-6000 omdr./min. 175 Nm/1750-4800 omdr./min.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

11,5 sek./ 188 km/t/ 16,4 km/l /143 g/km

Længde:

4,29 m

Bagagerum:

400-1500 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Multijusterbart rat med varme. Aircondition. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for. Fartpilot. Sædevarme. 2 X Isofix. FlexSpace bagagerum.


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt