Det er ikke helt almindeligt, at begynde testen af
en bil ved at omtale sæderne. Men når nu de er
verdens bedste, er det vel tilladeligt… EuroNCAP har
testet bilen, den har fået de efterhånden
obligatoriske fem stjerner, men samtidig har man
konstateret, at sæderne yder en enestående
beskyttelse. Det er alt andet lige meget rart at
vide, når man nu sætter sig godt til rette i sæderne
– og det gør man, for de er også ret gode at sidde
i.
Bilen, verdens bedste sæder sidder i, er den nye
generation Opel Astra. Den er ændret radikalt i
forhold til forgængeren og Opel har grebet fat i
design-succes’erne, Insignia og Corsa og overført
dem til deres tilbud i den kompakte mellemklasse.
Større
Den er nu blevet noget større med årene, Opel Astra.
4 meter og 42 centimeter. Pladsforøgelsen er
fortrinsvis benyttet til at huse de gode sæder, men
også til at give plads for et temmelig funktionelt
og nyskabende bagagerumsdesign.
Umiddelbart ser bagagerummet nemlig ret lille ud og
man har svært ved at få det officielle mål på 370
liter til at hænge sammen med virkeligheden. Men det
er indtil man har taget fat i stroppen midt i
bagagerumsbunden, for derefter kan man stort set
trinløst variere bundens position, ikke bare dens
højde, men også dens hældning. Det sidste har den
sjove effekt, at man eksempelvis kan få et par løse
2-liters flasker til at ligge temmelig stabilt i
rummet, fordi de mere eller mindre kiler sig fast
mellem den skrånende bund og bagsæderne. Desuden kan
den hænges op imod bagsæderyglænene.
Med bunden i bund holder specifikationerne givet vis
og man har desuden hjælp til at få indholdet til at
blive på plads fra fastsurringskroge og posekroge.
Selve bagklappen slår højt op og er let at betjene.
I øvrigt kan bagsæderyglænene som vanlig foldes ned,
herefter er bagagerumsgulvet næsten plant og
kapaciteten øget til 1,2 kubikmeter.
Interiøret
Man kunne have håbet på at den pæne udvendige længde
også havde givet lidt benplads på bagsædet. Men den
er beskeden – for beskeden. Undertegnede kunne kun
lige klemme mig fast imellem bagsæderyglænet og
forsædets dito. Det var ubekvemt, men OK, forsædet
var også indstillet til mig – og jeg ynder at sidde
lavt i en bil.
Interiørdesignet er lige så sofistikeret som man
finder det især i Insignia. Det giver en fin
æstetisk oplevelse – men vi forestiller os, at det
kan være svært at holde de mange kanter og hjørner
fri for snavs. Men det er måske blot et
spørgsmål
om tålmodighed, når bilen
skal friskes op. En flot design detalje er det
indirekte lys under gear-panelet, som efterlader et
lidt funky elegant indtryk.
|