- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Opel Astra 1,6 Turbo Sport

Power på prisen

 


Tekst: Søren Clauding – juli 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har ved et par tidligere lejligheder prøvekørt den nye Opel Astra, der blev introduceret herhjemme sidste vinter (læs hér>>> og hér>>>). Men det var de prismæssigt overkommelige modelvarianter. Sætter man power på prisen får man også power på bilen – i mere end én forstand.

 

Den dyreste Opel Astra er 1,6 Turbo Sport. Den koster 317.000 kroner og på den prøvekørte version var der yderligere hægtet forskelligt udstyr på, så prisen steg til over 400.000. Og det blev den bestemt ikke ringere af.

 

Ekstraudstyret

Nogle af de penge, der gives bedst ud til ekstraudstyr, er 15.000 kroner til den såkaldte Flex-ride undervogn. Hér kan man ved tryk på en knap ændre affjedringens hårdhed fra fast og sportslig til blød tour-kørsel. Konfigurerer man systemet, så man får det fulde udbytte af indstillingerne, ændrer man virkelig bilen fra en sportslig næsten raceragtig personbil til en cruiser.

 

Og den har motoreffekt til begge dele. For under motorhjelmen ligger en 1,6 liters turbomotor, der præsterer op til 180 hestekræfter. Allerede ved 2200 motoromdrejninger per sekund får man fuldt moment og det holder helt op til topeffekten. Det gør det muligt stabilt og præcist at accelerer ikke bare op til de 100 km/t (som tager 8,5 sekunder), men helt op til topfarten på 221 km/t. Suverænt.



 

Brede dæk

Testbilen var også forsynet med 235 mm brede 40 procent lavprofildæk. De giver en ret kontant føling med kørebanen og er til god nytte, når man boltrer sig med den faste undervogn og de mange motorkræfter. Fordelen ved Flexride undervognen er ikke kun at den hjælper til at gøre det muligt at køre hurtigt og sikkert. Den kompenserer også for den faste respons, som man normalt har svært ved at få til at hænge sammen med ønsket om komfortabel kørsel.

 

Benzinmotoren er en god oplevelse. Hvis man sparer på poweren er det også en god oplevelse at tanke op, for det officielle forbrugstal siger 14,7 km/l.

 

Forskelligt afgiftsbelagt udstyr

Det øvrige ekstraudstyr inkluderede Bixenon forlygter med kurvelys til 21.000 kroner, som er en god ting ved hurtig kørsel en mørk nat. DVD-radio med navigation til 20.000 kroner er måske lige i overkanten (her fornemmer man hvor meget bilafgiften påvirker priserne også på fabriksmonteret ekstraudstyr). Læderindtræk samt ergonomiske sportssæder til 15.000 kroner. Læder OK, men prøvesid gerne sportsæderne inden de bestilles. Menneske kroppen er skabt ret forskelligt fra person til person.

 

En mobiltelefonportal til små 10.000 kroner er måske lige i overkanten, hvorimod der er fornuft i at betale små 3000 for bl.a. skuffe under forsæde og skilem.

 

180 hestes versionen var en god oplevelse og ville også have været det uden al ekstraudstyret. Maskineriet snurrer med 2500 omdr./min ved 110 km/t og det er med til at gøre motorvejskørsel til en dejlig afslappende og ikke særlig støjende affære.


Model:

Opel Astra Turbo Sport

Listepris:

Kr. 316.900

Motor og transmission:

4 cyl. Turbo benzinmotor 1,6 l. 180 hk. 230 Nm/2200 omdr./min. 6 gear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

8,5 sek./ 221 km/t/ 14,7 km/l /159 g/km

Længde:

4,42 m

Bagagerum:

370 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. 17” alufælge. Sportssæder. Multijusterbart læderrat. 2-zone klimaanlæg. Elektrisk håndbremse. Hill-holder. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for. Fartpilot. Sædevarme. Regnsensor. 2 X Isofix. Flexfloor bagagerum.


Link til importøren


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt