Den markedsføres som en by-cross-over. Men den er på
ingen måde helt ude i skoven, når den er ude i
skoven. Vi har testet Nissan Qashqai, bl.a. på
svenske skovveje for at få syn for sagen.
Iblandt er det der med at kategorisere biler nemlig
noget akavet. For hvad i alverden skal man med en
bil med 18 cm frihøjde inde i byen. Det er da kun,
når bystyret har sparet snerydningen væk. Ikke desto
mindre er netop bilens gode egenskaber, når den
kommer væk fra plan asfalt, et af den nye Nissan
Qashqais unikke kendetegn.
Mange gode egenskaber
Og vi skriver med vilje ”et”, for den nye Nissan
Qashqai er måske endda endnu mere vellykket end
forgængeren og dermed har Nissan lagt grunden for
endnu en succes. Bilen, hvis navn mange fortsat ikke
kan udtale (så lyt til Motorradioen…), har som
bekendt været en salgssucces uden sidestykke på de
europæiske markeder og sikret Nissan opgang, mens de
fleste andre oplevede nedgang. Det har den, netop
fordi den har så mange gode egenskaber.
Det meste har vi været inde på i forbindelse med de
første internationale prøvekørsler (læs
den første internationale prøvekørsel af Nissan
Qashqai hér >>>), men der resterede et par
prøver: Hvordan er Qashqai’en på en længere tur på
skandinavisk veje og hvordan fungerer den væk fra
den plane asfalt. Alt andet lige kunne det jo
tænkes, at selv en byboer ville vove sig ud i
naturen med sin bil – og så er det jo godt at vide.
Komfortabel kørsel
Går det helt galt, er det i hvert fald ikke bilens
skyld, kan vi med det samme fastslå. Netop den store
frihøjde og ikke alt for lange akselafstand betyder,
at man har svært ved at blive hængende på toppen af
det, der adskiller to hjulspor, og de store hjul gør
kørslen forbavsende komfortabel.
Det sidste var lidt overraskende, for Nissan har
givet Qashqai en relativt fast affjedring, for at
sikre fine køreegenskaber på plan vej. Og med 19”
letmetal fælge bliver den endnu bedre, men de er
ikke befordrende for god terrænkørsel. På køreturen
ad de svenske provins- og motorveje måtte vi
konstatere, at dér er den da også perfekt, for
svenskerne er godt nok gode til at sikre plan
asfalt. Kommer man ud på hullet underlag, er
oplevelsen en smule rystende (i bogstavelig
forstand, altså), men det går udmærket endda. Men i
terrænet er den ganske fin.
Stabil og stilfærdig
Det var også første gang vi kørte den letteste
variant i Qashqai modelprogrammet. Den vejer blot
1318 kg, hvilket er i størrelsesordenen 100 kg
mindre end f.eks. dieselmodellerne. Det er der
kompenseret for i hjulophængningen og bilen er både
stabil og ikke mindst ganske stilfærdig.
1,2 liters turbobenzinmotoren er vibrationssvag og
yder med sine 115 hestekræfter hvad man nu kan
forvente af 115 hk. Gearingen er valgt, så man kan
nå 100 km/t på små 11 sekunder – det er OK, om end
det føles langsommere. Men det hænger givetvis
sammen med, at de gode køreegenskaber og lave
støjniveau lægger op til mere.
Præstationer og forbrug
Med 130 km/t slæber det an, men sigter vi imod at nå
de 185 km/t, som er den officielle topfart (hvad vi
naturligvis ikke har forsøgt på de skandinaviske
veje), gætter vi på, at man skal væbne sig lidt med
tålmodighed. Hér kan benzinmotoren ikke hamle op med
en diesel.
Det kan den selvsagt heller ikke hvad
brændstofforbruget angår. Det officielle tal siger
17,9 km/l og 20,4 på landevej. Det er flotte tal for
en benzinmotor. Med ultraforsigtig speederfod kan
tallet måske godt opnås i praksis. Men med konstant
motorvejsfart 110/120 km/t, aircondition kørende og
mere læs i bilen end specifikationerne er baseret
på, nåede vi i nabolaget af 12,5 km/l over nogle
hundrede kilometer, ret præcist målt af Nissan’ens
egen computer, uden modvind og trafikale
udfordringer.
Udstyr og elektrisk parkeringsbremse
Den prøvekørte bil havde Tekna-udstyr som er
virkelig omfattende og inkluderer nøglefri
betjening, dellæder, 19” letmetalfælge, el-opvarmet
forrude og et stort panorama-glastag. Plus al Acenta
udstyret (fra det et trin lavere udstyrsniveau),
bl.a. 2-zone klimaanlæg, regnsensor og den praktiske
fleksible bagagerumsbund. Helt fra
standard-versionen til 250.000 kroner har man også
fartpilot, fjernbetjenings af centrallåsesystemet og
elektrisk p-bremse. Tekna versionen koster 335.000
kroner og merudgiften på de 85.000 er godt givet ud.
Sidst: Vi kunne ikke dy os: Vi skulle lige prøve at
lave en håndbremsevending på løst underlag: Det
fungerede fortræffeligt: den elektriske p-bremse
holdt bremsetrykket, så længe der blev holdt fast i
det lille greb. I samme øjeblik man slap det,
forsvandt bremsetrykket. Sådan skal en el-p-bremse
fungere.
|