|
Vi var med i forbindelse med de første testkørsler
af el-bilen Nissan Leaf (læs
den første test af Nissan Leaf hér >>>). De
fandt sted i efteråret 2010 og oplevelsen af bilen
og gennemgangen af den holder stadig vand. Men der
er forskel på at prøve en bil under sommerlige
temperaturer i området omkring Lissabon og så sende
den ud på vinterdæk i det halvkølige danske
vintervejr. Det er en frisk fornøjelse, for nu at
sige det mildt.
Udfordringen med el-biler slår klart igennem, når
temperaturerne er omkring nul grader:
Batterikapaciteten er mindre, fordi batterierne er
kolde, og behovet for at bruge energi til andet en
drive bilen fremad er stort. Havde de første
testkørsler fundet sted i sommervarme, ville behovet
for aircondition have været stort. I princippet det
samme som at køre Nissan Leaf i vinterkulden.
Forårs- og efterårsbil?
Er en Leaf så blot en forårs- og efterårsbil (set
med danske temperaturøjne)? Ja og nej. Det er helt
klart at kan man nøjes med at køre uden
aircondition, er aktionsradius’en markant længere.
Den forkortes med omkring en tredjedel, når
airconditionanlægget kobles til. Men hvis man nu
ikke har brug for at køre længere inden næste
opladning, så er det jo helt fint. En Leaf kan i
øvrigt varmes op hjemme ved stikkontakten, men en
bil er ikke godt isoleret og kabinen er lynhurtig
kold igen, når man lader den kolde fartvind stryge
ned langs vognsiden.
Nissan har i øvrigt, især for os med de kolde
vintre, forsynet bilen med varme i rattet og
naturligvis varme i sæderne. Helt uden spydig
tankegang er det regulært egentlig meget
forfriskende, at klæde sig ordentligt på til
vintertemperaturerne, og så lade de
udsatte steder som
hænder og ryg får lidt kunstig
varme. Det er stort set
ikke mærkbart på aktionsradius’en at ratvarme og
sædevarme kobles til og det er derefter kun
afdugning af ruderne, der iblandt kræver tilførsel
af lidt tør luft – som i øvrigt ikke behøver være
varm.
Det skal også nævnes, at det er svært at varme
kabinen effektivt op, så en Nissan Leaf er en bil
med mennesker, der holder af en frisk køretur – i
bogstaveligste for stand.
Attraktiv anskaffelsespris
Købsprisen på under 300.000 kroner gør Nissan Leaf
til klart det mest attraktive valg af el-bil, hvis
man ikke har brug for den kompakte form, som
kendetegner andre elektrisk drevne biler på
markedet. Leaf’en er i kraft af, at den er skabt som
en almindelig og i øvrigt ret veldesignet
mellemklassebil, en fin bil, der også med
traditionelt drivværk derude under motorhjælmen
ville klare sig udmærket i konkurrencen med andre
mellemklassebiler.
Når det så er sagt, afslørede brugen, at den danske
infrastruktur halter meget bag efter – eller også er
den danske bruger mentalitet. Vi satte os for, alene
at ville ”tanke op” på offentlige ladestandere ud
fra devisen: Hvor langt kan man komme uden andre
driftsomkostninger end slitage på bilen.
Branchen skubber kunderne væk
Svaret var: Ret langt, men med en stor usikkerhed.
For vi måtte konstatere, at alle de el-bil-brugere,
som på den ene eller anden måde er med i forskellige
forsøg eller indgår i en af de organisationer, der
satser på at booste el-biler i Danmark, beslaglægger
alle ladestanderne ikke kun i opladningstiden, men i
al den tid, de har brug for at være parkeret.
Selvfølgelig fordi det er gratis og svært i det hele
taget at finde p-pladser i byerne.
Idéen med, at man kan parkere gratis og ”tanke op”
samtidig er god. Men hvis vi sådan helt privat af
lutter entusiasme havde investeret i en el-bil under
forventning til, at man engang imellem kunne være
sikker på også at kunne tanke lidt strøm, så man kan
køre hjem igen, ville vi føle os slemt taget ved
næsen.
Opfør jer ordentlig og tænk jer om…
Det kan godt være, at der ikke er mange el-biler i
de danske byer, men de, der er, er alle parkeret på
gratis parkeringspladser og tanker strøm på det
offentliges regning og er det branchebiler, burde de
ærlig talt finde et andet sted at tanke op.
Så: Stor tak til ChoosEV, som ikke gør det muligt
for alle at lade op, for at vi havde mulighed
heldigvis
 mulighed
med Leaf’en, ellers var vi aldrig kommet
hjem. Og undskyld til de andre almindelige
elbilejere, at vi lidt ud over den tid, det reelt
tog at lade bilen op, beslaglagde en gratis P-plads
hos CoosEV samt en ladestander. Men vi havde
parkeret, så en anden bil ville kunne have stukket
næsen ind og snuppet lidt strøm, da vi havde fået
vores. Omtanke er ingen dum idé, men det har mange
øjensynlig glemt.
Sagt på en anden måde: Der er mange uløste opgaver,
der skal løses, inden el-biler for alvor kan blive
en del af hverdagen. Men det skal ikke afholde os
fra at være entusiastiske omkring dem, for det er
altså skønt at køre bil på så lydløs en måde og
samtidig, hvis strømmen er produceret rigtigt, at
være med til at reducere miljøbelastningen. Det kan
man blive helt afhængig af…
Instrumenteringen er fancy men ret fornuftig og den
holder løbende føreren orienteret om det, han måtte
mene at have brug for, ikke mindst til at styre
energiforbruget. Man kan vælge at bruge den - men
man kan udmærket køre bilen uden. |
