- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 


Biltest: Nissan Juke 1,5 dCi Acenta

Lige ud ad landevejen

 


Af Søren Clauding – maj 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var inden prøvekørslen ikke umiddelbart til at få øje på, hvad der retfærdiggjorde en dieselversion af Nissan Juke. Den er godt nok mere brændstoføkonomisk end den tilsvarende benzinmotor, men merprisen er 30.000 kroner… Kører man først i bilen, begynder man at forstå.

 

Vi har nemlig tidligere prøvekørt både Nissan Juke Pure Drive med en 117 hestes benzinmotor (læs hér>>>) og den højpotente version med en 190 hestes benzinmotor og firehjulstræk (læs hér>>>). Dieseludgaven ligger lige derimellem. Ikke hvad effekten angår, men hvad prisen angår: 293.000 for den prøvekørte Acenta udstyrsvariant versus 263.000 for den lille benzinbil og 300.000 kroner for 190 hestes varianten, hvis man køber den uden træk på alle fire hjul.

 

Ubalance i regnskabet

Sædvanligvis er det driftsøkonomien, der er den primære grund til at køre diesel. Men med et forbrug på 19,6 km/l overfor den lille benziners 16,7 km/l går der lang tid, før man har tjent merprisen på 30.000 kroner ind. Der skal køres flere kilometer end almindeligvis krævet for at skabe balance i regnskabet.

 

Men Juke dCi har fordele, som først opleves under kørslen.

 

Tre store fordele

For det første giver det store drejningsmoment ved lave motoromdrejninger (240 Nm v. 1750 omdr. min.) et betragteligt skub bag i under acceleration ved lave hastigheder (læs: bykørsel). Fartpræstationerne i øvrigt er stort set ens, men det føles som om, at dieselbilen trækker bedre. Det gør den også ved lav fart.

 

For det andet har Nissan kunnet sænke kompressionsforholdet i cylindrene til 15,2:1. Det giver ringe vibrationer og godt hjulpet af seks gear en næsten lydløs motorgang ved konstant landevejs- eller motorvejsfart.


 


For det tredje er Nissan Juke i dieselversionen over 100 kg tungere end benzinudgaven. Størstedelen af den ekstra vægt ligger på forhjulene og da bilen er forholdsvis kort, er den større stabilitet, større vægt på forenden fører med sig, ikke det værste i denne verden. Den er så knap så sjov gennem kurverne, men da den trods alt beskedne effekt og relativt høje tyngdepunkt heller ikke lægger op til racerkørsel gennem ethvert sving, den når hen til, er det af meget lille betydning.

 

Mere velegnet til de lange stræk

Sammenlagt er konklusionen, at hvis man har brug for at køre mange kilometer, er Juke 1,5 cDi et rigtig godt valg. Ikke så meget i økonomisk forstand, men fordi den ganske enkelt er mere velegnet til lange stræk.

 

Hvad angår de øvrige konklusioner omkring Nissan Juke, kan alt fra de to tidligere prøvekørte modelvarianter overfører på dieseludgaven.

 

Dansk løsning

Den prøvekørte bil var i dog udstyret med en sjov finesse af helt national dansk karakter: En specialbygget indsats til rummet under bagagerumsgulvet. Den er bygget af et firma, der normalt ombygger biler til vans. Der er tale om en slags dyb kasse, som dels gør at man kan udnytte det ekstra rum bedre, dels beskytter de ædlere dele nedenunder fra at blive medtaget, hvis der eksempelvis går hul på en beholder og indholdet løber ud i bagagerummet. Mælk og kildevand er harmløst, men maling, rensevæsker og rødvin kan godt give problemer. Kassen er ikke standard men koster under 4000 kroner.


 


Model:

Nissan Juke Pure Drive 1,5 dCi Acenta

Listepris:

Kr. 292.900

Motor og transmission:

4 cyl. Turbo dieselmotor 1,5 l. 110 hk. 240/1750 omdr./min. Nissan Dynamic Control System.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

11,2 sek./ 175 km/t/ 19,6 km/l /134 g/km

Længde:

4,14 m

Bagagerum:

251 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. 17” alufælge. Højdejusterbart læderrat. Aut. aircondition. Pollenfilter. Fjernbetjent centrallås nøglefri start. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Fartpilot med fartalarm. Sædevarme. AUX og USB.. 2 X Isofix.


Link til importøren


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt