- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet og se det større


Biltest: Mercedes-Benz E 400 Cabriolet

Frihed på luksusklasse - men kun for de få


Af Søren Clauding – september 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kan diskutere det politiske indhold af de danske bilafgifter. Skal der betales ”luksus” afgift af at blive transporteret mere luksuøst i en luksusbil end i en mikrobil? Men at køre en Mercedes-Benz E Cabriolet handler ikke kun om luksus, det handler om frihed, frihedsfølelse og ikke mindst, at udnytte den korte danske sommer i fulde drag på en fornuftig måde. Det er ikke bare en politisk diskussion, om det er urimeligt, at vi danskere er stillet så meget ringere end f.eks. vores naboer i syd eller mød øst, når det drejer sig om noget så fundamentalt som det, at leve.

 

Oven på denne indledende meningstilkendegivelse, som nok kan tolkes politisk, men mest af alt er et forsøg på at se på biltransport som mere end blot en transportopgave, der løses, kan vi i hvert fald fastslå, at det kun er de færreste danskere, der har økonomi til denne oplevelse. Den allerbilligste E-klasse cabriolet, som er den ultimative cabrioletoplevelse, er prissat til 818.200 kroner. Den prøvekørte E 400 Cabriolet koster 1.175.400 kroner fordi der er 333 hestekræfter under hjelmen samt et 7G Tronic Plus automatgear til at håndtere kræfterne. Det kan de færreste betale.

 

Under det halve i Tyskland

I Tyskland er den selvsamme E 400 Cabriolet prissat til 60.630 Euro inkl. afgifter, det svarer til 460.000 kroner. Den billige E 200 Cabrio koster 47.600 Euro, svarende til 360.000 kroner. Det er en pris, som temmelig mange danskere vil kunne betale og måske også gerne ville betale for at opnå den ”luksus” det er, at udnytte den danske sommer i størst muligt omfang.

 

Der er nemlig markant forskel på en E cabriolet og de langt billiger cabriolet’er på markedet, som også kan købes i Danmark til stort set samme pris som en E cabrio i Tyskland:

 

Støjsvag og plads til fire

I en E-klasse cabriolet er man ikke bare godt beskyttet, man har plads til fire voksne personer, og støjbilledet omkring bilen, i cockpittet, med kalechen åben er så dæmpet, at man ikke bliver træt af at køre åbent. Selv ved dansk motorvejsfart er vindstrømmene omkring bilen så styrede, at man ikke får vinden i nakken og håret i øjnene. Det er ingen af de konkurrenter, vi har haft lejlighed til at prøve, i stand til.


Klik på billederne og se dem større


Den prøvekørte luksusudgave inkluderer megen af den slags luksus, man ikke nødvendigvis behøver at være afgiftsfritaget fra. Varm luft i nakken, så man ikke bliver stiv i nakken af den smule træk, det trods alt ikke kan undgås, at der er i det åbne cockpit, er ekstraudstyr – der selvfølgelig kan erstattes af et halstørklæde eller en høj krave på jakken. Og det udstyr på den prøvekørte E 400 Cabriolet, der tvang prisen op på 1,6 millioner kroner, er heller ikke alt sammen nødvendigheder.

 

Selvstyrende

Alligevel er det dog betryggende at opleve, at Distronic Plus – den adaptive fartpilot, der selv regulerer afstanden til den forankørende bil (helt ned til 0 km/t) – også kan styre bilen på en plan asfaltvej med tydelig vejafmærkning. Det er ikke det, der meningen med systemet. Meningen er, at systemet stilfærdigt styrer bilen på plads igen, hvis den kommer for nær f.eks. en midterstribe. Men føreren kan naturligvis meget enkelt overrule systemet ved at holde fast i rattet og styre bilen udover linjen, hvis der f.eks. skal overhales eller drejes.


Klik på billederne og se dem større


Den prøvekørte variant havde rigtig meget af den slags udstyr, som både skaber sikkerhed og luksustransport. Men bilens basisegenskaber er ens for alle varianter: 4 regulære sidepladser, et stort bagagerum på 390 liter, når kalechen er i brug, og fornuftige bagagepladsforhold, når der også skal være plads til kalechen.

 

Kalechen kan foldes op og i på ca. 25 sekunder med hastigheder op til 40 km/t. Den tid, cockpittet ikke er tildækket, er dog begrænset til 15 sekunder. Det giver mulighed for hurtig reaktion, når man pludselig overraskes af en regnbyge.

 

Kortere og sportslig

Mercedes-Benz E-klasse cabriolet er baseret på E Coupé, dvs. en noget kortere udgave af E-klasse Limousine, forskellen er 18 cm. Det gør den mere sportslig at se på og pladsforholdene er naturligt nok også lidt ringere.

 

Køreoplevelsen er imidlertid ikke meget forskellig. Den adaptive undervogn sørger selv for, at affjedringen er tilpasset det aktuelle behov. Men hvis man endda vil have undervognen strammere, trykker man på en knap, der stramme dæmpningen op. Og det er ikke et utænkeligt ønske, når man har 333 hestekræfter på baghjulene.

 

V6 dobbelt turbo

De frembringes af en 3-liters V6 med to turboladere, som er ubeskrivelig smidig og har en herlig lyd. Det maksimale drejningsmoment på 480 Nm er til rådighed indenfor omdrejningsintervallet fra 1400 til 4000 omdr./min. De 100 km/t nås på 5,3 sekunder og man kan køre 12,7 km/l.


Klik på billederne og se dem større


Der er mange lækre løsninger indbygget i denne udgave, rigtig mange. Og var prisen en halv million kroner vil mange sikkert unde sig den frihed, at omgærde sig med en sådan luksus. Men mindre kan gøre det – og selv da, at det kun de færreste danskere, der kan komme i nærheden af det. Det er ikke altid lige attraktivt at bo i Danmark.


18" AMG alufælge (ekstraudstyr) ser godt ud og den adaptive undervogn hindrer at kørekomforten forringes. Klik på billederne og se dem større.

Mercedes E400 Cabriolet i Motorradioen


Klik på billederne og se dem større


Model:

Mercedes-Benz E 400 Cabriolet aut.

Listepris:

Kr. 1.175.000 excl. ekstraudstyr

Motor og transmission:

V6 benzinmotor med to turboladere, 3,0 l. 333 hk. 480 Nm/1400-4000 omdr./min. 7G tronic Plus automatgear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

5,3 sek./ 250 km/t/ 12,7 km/l /185 g/km

Længde:

4,70 m

Bagagerum:

390 liter

Diverse:

ABS. EBD. BAS. ESP. Styrtbøjler i bagsæde nakkestøtter. Adaptiv undervogn. Elektrisk kaleche. Aut. lyslængderegulering. 7 airbags. 17” alufælge. Multijusterbart læderrat. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Adaptiv fartpilot med fartbegrænser. Regnsensor. 2 X Isofix.


Kalechen optager forbavsende lidt plads i det temmelig store bagagerum. Klik på billederne og se dem større.

 

 

Klik på billederne og se dem større

 

 

Klik på billederne og se dem større

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt