Når man prøvekører en Mercedes
A-klasse med over 211 turboheste og et kolossalt
moment sidst i december er det måske lidt for over
optimistisk at tro, at man kan komme til at køre den
på grænsen af dens formåen. Noget der optimalt i
øvrigt burde foregå på en racerbane. Men sådan en
bil er jo ikke kun beregnet til at køre med på tør
sommerasfalt. Den skal også kunne køre i nordisk
vintervejr – og præcis som bilen blev udleveret blev
Danmark dækket af sne.
Grænserne blev rykket. Nu handlede
det ikke længere om at fornemme, hvordan bilen ville
kunne nå 100 km/t på 6,6 sekunder. Og topfarten på
240 km/t skulle der vel alligevel en tysk autobahn
til at muliggøre. Nu måtte vi, tvunget af
vejrforholdene, se på bilen fra en helt anden
synsvinkel: Ville den vævre og fancy Mercedes stå
prøven på snebelagte, til tider isede snoede danske
landeveje?
Elektronikken kommer på prøve
En A 250 er nemlig udrustet med
oceaner af elektroniske hjælpemidler. På ujævne
snebelagte veje er det ikke en stram affjedring og
reduceret krængning, der er fokus på. Tværtimod. Og
med 40 procent lavprofil vinterdæk monteret på 18”
alufælge (17” er standard) er opgaven ekstra stor,
for de parerer ikke mange ujævnheder. Opgaven er
altså i hænderne på hjulophængene.
Tilsvarende hvad angår
kraftoverførslen. I maskinrummet ligger en Række
4’er, en 2-liters benzinmotor med turbolader. Den
præsterer førnævnte 211 hk og drejningsmomentet er
ikke bare højt, for 350 Nm for en benzinmotor er
meget, det holder fra næsten tomgangsfart (1200
motoromdrejninger/minut) til 4000 omdr./min. Det er
kolossalt mange kræfter, forhjulene på sådan en
A-klasse har til rådighed. Elektronikken måler
kørselsforholdene og oversætter målingerne, så
kraftoverførslen bliver tilpasset det aktuelle
behov.
Dobbeltkoblingsgear
Kræfterne overføres fra det ultra
smidige og vibrationssvage maskineri til asfalten
bl.a. styret af en 7-gears dobbeltkoblingsgearkasse,
7G-DCT. Den kan klare det hele selv, eller man kan
via paler bag rattet blande sig i hvornår den skal
skifte. Det foregår helt upåklageligt under
acceleration og giver så hurtige gearskift, at man i
praksis ikke mærker ændringer i kraftoverførsel på
asfalten. Nedad i gearene, især, hvis man uventet
har brug for et lavere gear og elektronikken først
lige skal forstå, at det er det, man vil, er den en
vis men meget naturlig tøven. Men selv den er
forbavsende lille. Det er med andre ord en rigtig
fin gearkasse.
Når man slipper det kompakte
køretøj løs på de snebelagte veje er den første
oplevelse, at den passe perfekt til især de snoede
strækninger. Det er ikke uden grund, at moderne
rallybiler typisk er baseret på kompaktbiler, endda
gerne en smule kortere end A-klassen. Men den næsten
overvældende oplevelse er, at til trods for et ikke
bare dårligt, men også konstant skiftende vejgreb
(når sneen ændrer beskaffenhed, visse steder bliver
til is og trykket på hjulene falder, på den anden
side af en ujævnhed), bliver man ikke en eneste gang
ladt i stikken.
Automatikken
øger sikkerheden
Man kan vælge at nøjes med at
dreje på rattet, så klarer elektronikken og
mekanikken resten. Det betyder i praksis, at man kan
koncentrere sig om at fornemme vejgrebet og
derigennem sikre, at man ikke kommer til at køre for
hurtigt og dermed overskrider de fysiske grænser.
Det giver en uhørt stor sikkerhed, når man færdes på
glatte veje. Denne sikkerhed vil naturligvis også
være til stede, når asfalten er tør og farten meget
højere. Det er yderst betryggende. Og tankevækkende,
når bilfabrikkerne fører sig frem på
sikkerhedsargumenter - sikkerhed inkluderer meget
andet end, hvor god en bil er til at overleve en
kollision. At undgår ulykken ikke mindst…
Hvad angår de mere funktionelle
praktiske egenskaber er det en god idé at læse om
A-klassen i vores tidligere test, for de er uændrede
i A 250 BE (læs
test af Mercedes A 200 CDI hér >>>).
Langt på
literen
Mercedes tager sig naturligvis
betalt for sådan en køremaskine. Men 490.000 kroner
for den prøvekørte variant uden ekstraudstyr er en
rimelig pris. Og i rå forbrugsomkostninger er den
moderat, for man kan med forsigtig speederfod køre
over 16 kilometer på en liter benzin. Det er godt
både for bankkontoen og for miljøet, for udslippet
af forurenende luftarter er forholdsvis beskedent.
Set i lyset af de mange kræfter, man har til
rådighed, er det endda ekstremt fine værdier.
Lys i
dørpanelerne...så man ved at man har fundet den
rette bil
|