- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Kia pro_cee’d 2,0 CRDi Sport X

En klasse op


Tekst. Søren Clauding – juni 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kia har haft kolossal succes med den kompakte mellemklassebil, Kia cee’d. Med modellen pro_cee’d rykker man en klasse op, dér hvor konkurrencen finder sted på andre præmisser end man er vant til.

 

Det er et spændende projekt, Kia kaster sig ud i. For med en startpriser på 240.000 kroner for den billigste pro_cee’d – til sammenligning koster den billigste ”ordinære” cee’d 177.000 – er det et andet klientel, der satses på.

 

4000 til forskel

Sammenligningen er godt nok ikke helt reel. For den prøvekørte pro_cee’d er 2,0 Sport X modellen med 140 hestes dieselmotor. Havde det været Sport versionen uden ”X”, ville prisen have været 285.000 kroner. Den tilsvarende cee’d koster godt 281.000 kroner så prisforskellen er ikke markant. Det mest markante er, at der slet ikke findes en billig-version af pro_cee’d. Til gengæld: X-versionen koster 315.000 kroner og hér får man så læderkabine, fartpilot, regnsensor og andet luksusudstyr med i prisen.



Alligevel er der forskel. Pro_cee’d koster i 2-liters udgaven små 4000 kroner mere. For merprisen får man to færre døre, motoren er den samme og udstyrsniveau’et i princippet ens.

 

Hvad gør så forskellen?

 

Helt sin egen

Pro_cee’d er helt sin egen! Den har sit eget design, sit eget udtryk og forskellen kan læses i trafikken: Pro_cee’d bliver der kikket efter, det gør der ikke, når man kører forbi i en cee’d.

 

Det er da også et usædvanlig vellykket design. Naturligvis er det upraktisk med kun en enkelt sidedør i hver side. Både når man skal ind på bagsædet eller hvis der er knebent med plads omkring bilen, så dørene ikke kan åbne fuldt. Udsynet over venstre skulder er heller ikke det bedste – i det hele taget er det, der foregår bag bilen ned prioriteret af designerne. Men pro_cee’d er godt nok smart at se på.



Lige i øjet

Designet er en vigtig del af købs argumentet for en bil. Ikke kun det funktionelle, men bestemt også det visionelle. Erkender man det (og hvorfor ikke – mange betaler rask væk en merpris for en anden farve eller spenderer tusindvis af kroner på styling) sidder pro_cee’d lige i øjet.

 

Selvom karrosseriet i praksis er ændret fra A-stolpen og bagud er funktionaliteten bevaret. Der er fortsat et pænt stor bagagerum (340 liter), plads til nød-reservehjul (tak for det) og dermed egner en pro_cee’d sig glimrende til f.eks. den unge familie med 1-2 mindre børn – familien, der gerne vil have en smart bil og føre sig lidt frem i – al mulig respekt for det.



 

Når man stiger ind på bagsædet, kører forsædet frem og derved er indstigningsforholdende acceptable. Til gengæld er det irriterende, at forsæderne ikke glider tilbage på plads igen. Man skal justere forfra og det var egentlig helt unødvendigt.

 

God og økonomisk

2-liters dieselmotoren i maskinrummet lever helt op til bilens udstråling og niveau, når man kører Sport X. Dermed også sagt, at den billigste version med 1,6 liters benzin motor ikke helt er i harmoni med forventningerne til pro_cee’d baseret på bilens udseende. Alene derigennem klassificerer pro_cee’d sig selv i kategorien for dyrere sportslige mellemklassebiler.



Sport-versionen af pro_cee’d har stram undervogn. Det giver gode styreegenskaber i svingene, godt hjulpet af 17” fælge og 225 mm brede lavprofildæk. Selvom motoren ikke opfører sig helt som en normal sports-motor med godt træk oppe i omdrejningerne, harmonerer den fint med bilen og så er den ultra økonomisk: 18 km pr. liter dieselolie er rigtig pænt med så stor en effekt og så godt et træk.

 


Modelnavn:

Kia pro_cee’d 2,0 CRDi Sport X

Listepris:

Kr. 314.999 (plus kr. 5000 for anden farve end hvid)

Motor:

4 cyl. 2-l common-rail turbodieselmotor, (140 hk, 305 Nm/1800-2500 omdr./min). 6 gear.

Præstationer 0-100 km/t/topfart/ benzinøk:

10,1 sek/205 km/t/17,9 km/l.

Længde

4,25 m

Bagagerum:

340 liter

Diverse:

ABS med EBD. ESP med TCS. 6 airbags. 17” alufælge. Klimaanlæg med køling i handskerum. Multijusterbart læderrat. Læderindtræk. USB-indgang til audio. Fjernbetjent centrallås. El-sidespejle med varme. El-ruder. Sædevarme. Isofix. Fartpilot. Aut. nedblændelig bakspejl. Opvarmning af viskerblade.


Link til importøren


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt