- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Kia Picanto 1,0 Exclusive:

På Første klasse i beskedne rammer

 


Af Søren Clauding – september 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har tidligere prøvekørt den nye lille Kia Picanto (læs hér>>>), og hvor en mere dybdegående test ofte kan rykke lidt på oplevelsen, er det på ingen måde det der skete, da vi kikkede den nye bil lidt bedre efter i sømmene.

 

Modellen var den såkaldte Exclusive udgave, dvs. en udstyrsspækket topversion af den vævre lille bil. Den er udstyret med den samme 3-cylindrede 1-liters benzinmotor som den, vi tidligere havde prøvet, men til forskel fra den billigste variant er prisen steget fra 90.000 til 130.000 kroner. Alt er omsat i udstyr og registreringsafgift. Sidstnævnte især, fordi merprisen falder på den forkerte side af det såkaldte afgiftsknæk og det gør det eksempelvis ikke billigt for danske bilejere at downsize og fastholde det udstyrsniveau, som en større bil typisk ville kunne have givet.

 

Klimaanlæg og nøglefri betjening

Det er som sådan ikke de helt små, man skal sammenlige Exclusive-Picanto’en med. Jo, hvad størrelsen angår, men når udstyrslisten inkluderer klimaanlæg, el-ruder både foran og bagtil, læderrat, hill-start assistent, varme i rattet og ikke mindst nøglefri betjening, er det ikke en bil på 3,6 meters længde, man tænker på.



Som sådan er den lille luksusbil enten en bil, som den bilkøber, der har valgt at ville bruge penge på luksus i stedet for fysisk størrelse (og rummelighed), kunne finde på at anskaffe. Det er heller ikke utænkeligt, at ejeren af en større bil i erkendelse af at hun/han primært benytter bilen til persontransport kunne vælge at gå ned i størrelse. Og da vil Picanto’en også være ideel.



Fem stjerner og afgifts rabat

Den er ikke bare spækket med udstyr, den nye Picanto – og det gælder uanset modelvariant – kører glimrende og ganske komfortabelt. Motoren er lidt i underkanten, fordi køreegenskaberne lægger op til mere. Den har desuden ESP som standardudstyr og det har betydning i mere end én forstand. Siden de første testkilometer i juni er Picanto nemlig blevet EuroNCAP sikkerhedstestet. Det gav kun fire stjerner og ikke de eftertragtede fem. Men testen er ikke baseret på danske forhold.

 

I Danmark er alle nye Picanto’er udstyret med ESP. Den variant, EuroNCAP tester, er ikke forsynet med ESP, fordi EuroNCAP tester de billigste varianter af bilerne. Flere steder, bl.a. i Sydeuropa, foretrækker mange bilkøbere at spare penge og købe bilen uden ESP. Det er så den, EuroNCAP afprøver. Hvis testen havde vedrørt en Picanto med ESP, ville bilen have opnået fem stjerner.

 

Billigere

Det har FDM, der er den danske repræsentant for EuroNCAP, påpeget, og det har ikke alene en betydning i forbindelse med købet som et af de mere uhåndgribelige købsargumenter – det spiller også ind på prisen, fordi der i Danmark gives afgiftsrabat på sikkerhedsudstyr som ESP. Fordi Picanto i Danmark klassificeres med fem stjerne, er listeprisen på Exclusive versionen siden vores test af bilen sat ned fra 130.000 kroner til 127.900. Ingen kæmpebesparelse, men det er da værd at tage med.

 

Exclusive-udgaven har desuden en ekstra airbag i form af en knæairbag. Derved er føreren endnu bedre beskyttet, såfremt et uheld måtte ende med en kollision.


 


Model:

Kia Picanto 1,0 Exclusive

Listepris:

Kr. 127.899

Motor og transmission:

3 cyl. Benzinmotor, 1,0 l. 69 hk. 5 gear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

14,5 sek./ 153 km/t/ 23,3 km/l /103 g/km

Længde:

3,595 m

Bagagerum:

200/870 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 7 airbags. 15” alufælge. Hillholder. Højdejusterbart læderrat. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås samt nøglefri betjening. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Sædevarme. Varme i rattet.


Link til importøren 


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt