- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Jeep Wrangler Unlimited

Bil til det meste af det hele


Tekst: Søren Clauding – september 2008

Foto: Vivi Siiger – klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis nogen troede, at en Jeep Wrangler – som har familiebånd i lige linje til Willys Jeep fra 2. verdenskrig – alene var en terrænbil, må de tro om igen. Modsætningsvis Land Rover Defender, som vel er det nærmeste, man kan sammenligne med hos det konkurrerende mærke, har Jeep Wrangler Unlimited langt bedre landevejsegenskaber. Så gode, at man næsten kan tale om, at den er komfortabel og minder om en SUV.

 

Men en Jeep Wrangler er ikke en SUV. Den ER en ægte off-road’er. Vi satte den på prøve i skrapt og krævende terræn. Prøven bestod den flot, måske fordi den skal køres og blev det også som en regulær ”gammeldags” off-roader, en bil, hvor elektronikken ikke har taget overhånd og meget fortsat er overladt til chaufføren. Det var faktisk helt sjovt.

 

Begrænsninger og muligheder

Begrænsningerne i terræn’et ligger mest i form af en forholdsvis lang akselafstand og et stort udhæng. Det gør pludselige stigninger og fald en smule tricky. Omvendt er akselafstanden en forudsætning for de eminente pladsforhold i både kabine og bagperron – og ikke mindst store stabilitet på plan asfalt. Så sætter dæk monteringen naturligvis også sine grænser – men det må man jo så justere på i form af andre hjul, hvis behovet virkelig er der. Man kommer ret langt, som den ser ud standard.


 


Jeep Wrangler Unlimited ser ud som en Jeep. Mennesker genkender den og ingen rynker på øjenbrynene og rækker næse af den ”politisk ukorrekte” store terrænbil. Tvært imod. Anerkendende blikke og en tiltro til, at fører og bil har noget at være sammen om. Det har de også, så længe terrænkørsel indgår som en del af Wranglerens køreopgaver. Ellers er det lige meget – så bruger den for meget brændstof om end et forbrug på omkring 10 km/l ikke i sig selv er voldsomt med en 177 hestes dieselmotor up-front.



Læg i øvrigt mærker til det: 177 hestekræfter og et moment, der følger godt med, er meget. Spørg bare Land Rover!

 

Kan skilles ad

En Jeep Wrangler kan meget af det hele – også mere end de fleste har fantasi til at forestille sig. Den kan f.eks. skilles ad. Man skal godt nok væbne sig lidt med tålmodighed og lidt praktisk snilde og rutine er heller ikke af vejen. Men den kan forvandles fra en lukket bil med hardtop til en helt eller delvis åben bil. Eksempelvis kan tag elementerne over førerafsnittet afmonteres, så man får frisk luft indenfor. Men det tager længere tid end de 25 sekunder et elektrisk foldetag skal bruge. Vi tog ikke tid, for rutinen var ikke indtrådt – så det havde ikke været helt rimeligt overfor Wrangler.


 

 

 

 

 


 

Dermed har Jeep Wrangler rigtig meget at give. Den prøvekørte

variant havde 5-trins automat gearkasse, som kan låses i 1. gear, når spær og reduktionsgear er koblet til. Den koster 325.000 kroner og så er der momsen på 50.000 – på Wrangler Van. Den pris er mere end konkurrencedygtig overfor Land Rovers pris på en Defender 110. Det skal dog tilføjes at bilerne trods mange basale ligheder også er ret forskellige og Jeep’ens motor er langt kraftigere. Desuden kan Jeep’en køres med 2WD – til glæde for belastningen af drivlinen såvel som konto’en for driftsudgifter.

 

En regulær chance

På hvide nummerplader koster en Jeep Wrangler Unlimited Aut. 630.000 kroner. Begge modeller kan også leveres med 6-trins manuel gearkasse – det bliver de dog ikke voldsomt meget billigere af (10.000 hhv. 20.000 kroner).

 

Den attraktive prissætning burde ikke desto mindre give Jeep en regulær chance, også på det danske marked og ikke mindst på hvide nummerplader. Især de fine on-road egenskaber giver den en unik position.

 


Modelnavn:

Jeep Wrangler Unlimited Sport 2,8 CRD Aut. Van

Listepris:

Kr. 324.900 inkl. moms og 50 pct. Afgift

Motor/ transmission:

4 cyl. 2,8-l turbo-diesel, common-rail (177 hk, 460 Nm/2000-2600 omdr./min). Manuelt skift mellem forhjulstræk og firehjulstræk. Reduktionsgear.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/ brændstoføk/ CO2:

180 km/t 13,5 sek/ 10,1 km/l/ 263 g/km  

Længde

4,76 m

Bagage kapacitet:

2,3 m3

Diverse:

ESP med anti-væltesystem. Dobbelt airbag. Dieselpartikelfilter. 16” alufælge. Aircondition. Belysning i motorrum. Fartpilot. Hardtop. Højdejusterbart læderrat. Tågeforlygter.


Link til importøren


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt