|
Ford Mondeo er vokset med årene. Den seneste
generation har bevæget sig op i luksus-segmentet og
med sine 4 meter og 84 centimeter er
stationcarudgaven rigtig stor. Det er maskinværket i
motorrummet på den prøvekørte variant også. 203
spræl levende turboheste, frembragt af en 2-liters
benzinmotor. Det forvandler en funktionel og ganske
smuk stationcar til noget nær en racerbil.
Og når man så udstyrer den med powershift – dvs.
Fords gearkasse med dobbeltkobling – går det løs for
alvor. Som sådan går sport og funktion hånd i hånd.
Komfortable køreegenskaber
Men ikke mere end at Mondeo’en også har ret
komfortable køreegenskaber. Det nedtoner det
sportslige islæt en del, men det gør nu ikke noget,
for kørefærdighederne lider ikke derunder. Måske kan
man ikke køre helt så hurtig gennem kurverne, som
hvis undervognen var stiv som et bræt. Men
stabiliteten ved høj fart er uovertruffen. Ford
Mondeo Stationcar 2,0 Ecoboost Powershift er
virkelig lidt af et mesterværk.
Det med ”Eco” er dog så som så. Den er forholdsvis
økonomisk, men heller ikke mere. Officielt kan man
køre næsten 17 km/l på landevej, men 13-14 km/l var
det, vi kunne nå med forsigtig speederfod og
konstant ligeud kørsel på motortrafikvej. I byen var
det lettere at komme i nærheden af de lovede 9,3
km/l. Ingen er tallene, uanset de kan praktiseres
eller ej, gør den til en eco-runner, men naturligvis
er det opnået med benzin i tanken.
Tysk udstyrsmønster
Udstyrsniveauet er lidt i underkanten. Det følger
tysk mønster, hvor man skal tilkøbe den luksus, man
ønsker. Sådan gør BMW, Audi og VW. Men Mondeo’en
havde tilnavnet ”Titanium”, som er
luksusudstyrsniveauet. Det inkluderer dog 2-zone
klimaanlæg, 17” alufælge og opvarmet forrude. Prisen
på over en halv million lægger da også op til, at
det er med.
Fords Mondeo stationcars har altid været
designmæssigt vellykkede. Det gælder også den
seneste generation, måske den smukkeste af sin art i
sin kategori. Den forlængede tagkant giver en rigtig
god aerodynamik – også derfor er den æstetiske
oplevelse så høj.
Masser af plads
Det funktionelle genspejles i bilens store bagagerum
på 549 liter, som kan forøges til 1,7 kubikmeter,
når behovet måtte være der. Bagagerumsdækkenet er
heldækkende og glider væk, når man trykker på den
bageste kant. Reservehjul savnes og er erstattet af
et lappekit.
Der er også rigtig god plads på bagsæderne. Så
meget, at man sagtens kan være fem voksne på
langtur. Kabinen er dog mere funktionel end den er
et æstetisk mesterværk. Det gør nu ikke så meget,
for det harmonerer med bilens samlede udtryk. Også
den omstændighed, at mange funktioner er manuelle,
er tiltalende.
Eksempelvis kan man dirigere luftstrømmene fra
klimaanlægget, som man vil, uden at fodventilation
er bundet sammen med f.eks. defrosterne eller luft
på forruden ikke udelukker recirkulering af
kabineluften. Det er et stort plus. Det gælder også
det såkaldte ”lane-control” system, der holder øje
med, om man bliver indenfor vejafstribningerne. I
visse biler kommer der en forstyrrende biib-lyd,
eller rattet korrigeres på plads. Ikke i Mondeo’en –
her summer det i rattet, når man er for tæt på de
hvide linjer – og systemet kan selvsagt også
deaktiveres.
Kører fortræffeligt
Køreegenskaberne er som nævnt fortræffelige. Derfor
er de mange hestekræfter og det store
drejningsmoment på ikke mindre end 300 Nm prikken
over i’et hvad angår køreoplevelsen. Mondeo
stationcar’en fås også med endnu flere hestekræfter
– den har vi ikke prøvet – men med de 203 hk har man
egentlig nok. Der er nemlig tale om en yderst
fleksibel motor, også meget støjsvag og 100 km/t kan
nås på 8,2 sekunder – det må række for de fleste. Og
har man lyst til at køre hurtigere end 227 km/t, de
få steder i Tyskland, hvor det stadig er tilladt og
muligt – mon ikke, man så i stedet anskaffer en
regulær sportsvogn?
Powershift automat gearkassen, er hvad selve
gearskiftet angår, en fornøjelse. Hurtig, præcis og
sådan som en sådan skal være. Flot, når der skal
håndteres så stort et moment, og det underbygger den
sportslige oplevelse, især når man vælger den
sportslige indstilling, som også er en option. Men
selve skiftet, når man gerne vil skifte manuelt,
sker forsinket. I automatik tilstanden er powershift
en drøm. I den manuelle tilstand knap så
overbevisende. Det er som om, at gearkassen først
lige skal tænke sig om og sikre sig, at føreren nu
også virkelig ønsker at skifte gear, inden den
sætter gang i processen! |
