|
At tage plads i en Audi er som at tage et smykke på.
Man iklæder sig en image-skaber, et udtryk for
holdninger, æstetik og indstilling til livet. For
mænd er det som at vælge et ur, det skal have
brugbare funktionelle egenskaber, men det skal så
sandelig også have en udstråling, som måske kunne
smitte lidt af på den, der bærer det.
Sådan er den nye Audi A3 også. Den er i teknisk
forstand baseret på Volkswagen-gruppens såkaldte MQB
platform, dvs. den deler komponenter med de øvrige
biler i samme kategori – VW Golf, Skoda Octavia og
SEAT Leon. Men dér hører fællesskabet også op. For
Audi har formået over tiden at skabe sit eget
udtryk, sin egen profil og sin helt egen appeal til
sin helt egen kundegruppe.
Tysk herkomst
Derfor er en Audi A3 i højere grad en konkurrent til
BMW-gruppens mindste biler og Mercedes A-klasse, for
blot at nævne et par af bilens landsmænd. For det,
at Audi er tysk, har givetvis også stor betydning
for bilkøberne. Og så er Audi desuden særdeles
dynamisk.
Det sidste udtrykkes ultimativt gennem Audis
storstilede indsats og stribevis af succes’er i
motorsport, ikke mindst 24-timers Le Mans. I en bil
som Audi A3 omsættes det til en fortolkning af
f.eks. køreegenskaberne, som lægger afstand til
såvel de øvrige MQB-biler som de nære konkurrenter.
Agil og dynamisk
I skrivende stund har vi stadig til gode at køre VW
Golf og SEAT Leon, og de fugtige og til tider sne-
og isglatte danske vinterveje er heller ikke de
optimale forhold at prøvekøre biler under i alle
detaljer, men sammenlignet med Skoda Octavia
(læs den første globale prøvekørsel af Skoda Octavia
hér >>>) er køreegenskaberne meget anderledes.
Den kortere akselafstand gør i sig selv A3 langt
mere agil gennem kurverne, mere underholdende, mere
dynamisk. Hjulvinkler og dæmpning opleves anderledes
og ved høj fart har karrosseriformen vel også en
betydning. Testbilen var naturligvis udrustet med
vinterdæk og de påvirker selvfølgelig også
køreoplevelsen.
Karrosseriformen har i hvert fald betydning for
udseendet. For Audi A3 er helt sin egen. Den er
dybest set meget enkel i sin linjeføring, elegant og
dynamisk. Og den er ikke anmassende, ikke en
millimeter, og det er formentlig også noget af det,
en Audi-køber betaler for, udover al basisteknikken.
Kraftig og økonomisk diesel
Den prøvekørte variant var den kraftigste af
dieselversionerne, med en glimrende 2-liters
150-hestes rækkemotor, der præsterer et godt moment
på 320 Nm ved relativt lave motoromdrejninger og
over et bredt omdrejningsområde. Motoren kan høres,
men den trækker godt og retlinet, hvilket gør den på
én gang sporty og civiliseret. Den er økonomisk, med
et officielt forbrugstal på næsten 25 km/l – ret
imponerende med så mange kræfter, men det kræver, at
man ikke køre Audi’en som man har lyst til…
På de glatte veje yder ESP’en ikke bare den
nødvendige indsats, men gør det næsten umuligt for
føreren at komme galt af sted. Det er udmærket, for
med elektronisk parkeringsbremse og dermed ingen
mulighed for på glat vej at påvirke bremseeffekten
vha. håndbremsen, kan føreren alene bidrage ved at
dreje på rattet og træde på pedalerne. En del af
ESP-systemet kalder Audi elektronisk
spærredifferentiale. Det virker sådan, at kræfterne
overføres til de hjul, der har vejgreb i stedet for
at blive elimineret, når ESP-virkningen sætter ind.
Det fungerer fint og giver en sporsikker og stabil
acceleration, også på konstant skiftende underlag
som f.eks. en delvis sneryddet vinterglat dansk
landevej.
Bedst for to
Den prøvekørte variant var også modellen med bare en
enkelt dør i hver side. Den er tilstrækkeligt stor,
åbner tilstrækkeligt og da forsæderne kan skydes
langt frem i kabinen er indstigningsforholdende til
bagsæderne så gode som de nu kan være. Men pladsen
bagtil er beskeden, sideruderne kan ikke åbnes og
som sådan er en Audi A3, i hvert fald med 3 døre,
også i den forbindelse en bil, man tager på. Den er
ideel til to personer – ligesom alle andre mindre 2-
og 3-dørs biler er det.
Plads er der til gengæld rigeligt af i bagagerummet,
som desuden er helt regulært og derfor let at læsse.
Og på forsæderne lider man ingen nød: pladsen er
rigelig, alt er pænt og elegant og følger den samme
linje som det ydre design. En elegant detalje er
medie-skærmen, der folder ud som en fladskærm over
midterkonsollen. En Audi A3 er meget helstøbt.
Ambiente-udstyret
Udstyret i Ambiente-udgaven er højt, som det bør
være når en kompaktbil koster næsten 350.000 kroner.
Den billigste A3 koster 280.000 kroner og for de
70.000 kroner ekstra får man meget for pengene.
2-zone klimaanlæg er standard, det samme er
p-sensor, fartpilot samt naturligvis hele basis
udstyrspakken.
16” alufælge er standard som en del af Ambiente
udstyret – men testbilen havde 17” alufælge og
derved også dæk med smallere sider og ringere
affjedringseffekt. Der er næppe nogen tvivl om, at
hvis man vil skubbe vægten over på mere
kørselskomfort, skal man blive ved 16” fælgene. Og
det er formentlig først ved regulær næsten
grænseoverskridende sportslig kørsel at
køreegenskaberne i øvrigt lider derved. |
