|
I den senere tid har flere
kompakte og prisbillige biler meldt sig på markedet
for fuldt elektriske biler. En af nyhederne kommer
fra kinesiske BYD. BYD betyder Build Your Dreams –
men drømmen falmer på landevejen i BYD ATTO 2, hvor
man drømmer om en bil, der kører
bedre. I bytrafik slæber det dog an, og pladsen er
også god til prisen.
Om det så er nok til at give
BYD ATTO 2 en plads hos forvænte danske
elbils-købere, må tiden vise. Men for ikke at slukke
drømmen fuldstændigt, lad os begynde i den positive
ende.
Fornuftigt prissat
Prisen for den billigste ATTO
2 er 210.000 kroner. Den prøvekørte Boost version er
prissat til 225.000 kroner og for den pris får man
som nævnt masser af rummelighed og en lang
udstyrsliste.
ATTO 2 måler 4,31 meter i
længden og har et bagagerum, der som udgangspunkt
tilbyder 400 liter og med nedfældede bagsæder kan
komme op på i alt 1340 liter. Der er udmærket plads
på bagsædet, om end indstigningshøjden er i den øvre
ende, hvilket dels kan tilskrives batteriets
placering og dels frihøjden på 16,5 cm.
BYD ATTO 2 har forhjulstræk,
og dermed er der blevet ekstra plads under
bagagerumsbunden, som kan anbringes i to niveauer,
hvor det øverste giver et nogenlunde plant forløb
fra bagklap til forsæderyglæn, når bagsæderne
klappes sammen. Oppe fortil er handskerummet
konstrueret, så man ikke sidder med indholdet i
skødet, hvis det er åbent, når man accelererer.
Overmotoriseret
Og det kan faktisk ske ret
hurtigt i kraft af en 177-hestes 290 Nm permanent
magnet synkron elmotor. 0-100 km/t klares på 7,9
sekunder og topfarten er 170 km/t. Det sidste har vi
selvsagt ikke prøvet, men dansk motorvejsfart
skræmte os så meget, at det kunne vi ikke drømme om
at prøve i praksis, selv hvor det måtte være
tilladt. Man kan sige det på den måde, at ATTO 2 i
den grad er overmotoriseret.
Hvad udstyret angår er
elektriske forsæder flot (til prisen). 360 grader
kamera ligeså. En 12,8” skærm, der kan placeres
lodret såvel som vandret i ægte BYD-stil, er også
standard. Der er varme i forsæder og rat, man har
panorama glastag, varmepumpe, V2L og nøglefri
betjening.
Drømmen slukkes så småt
MEN: Varmepumpe virker ikke
synderlig effektiv. I sommervarmen var det enten
koldt eller ikke koldt. Og varmepumpen benyttes ikke
til at pre-konditionere batteriet. Det kunne man
måske nok have drømt om, når vinteren melder sig og
man ønsker at få ladet hurtigst muligt op. Man kunne
måske også have drømt om, at man i stedet for at
installere en skærm, der kan dreje, havde brugt
ressourcer på at udvikle et mere intuitivt og
overskueligt indhold med en brugbar terminologi. Og
den nøglefri betjening fungerer alene ved
førerdøren. Drømmen begynder så småt at falme.
Det gør den også, når man
gentagne gange ikke kan få den temmelig langsomme
lynopladning på kun 65 kW til at virke. Bilen kunne
simpelthen ikke blive enig med Clever lynladeren, og
vi måtte ty til en 11 kW lader i stedet. Med en
officiel rækkevidde på 312 kilometer (som passer
nogenlunde i varmt sommervejr) har man ofte brug for
opladning af det 45,1 kWh store batteri, og det er
ret desillusionerende at planlægger lynopladning
undervejs og det så ikke virker. Det officielle
strømforbrug er 16 kWh/100 km – i praksis 18,4.
Heller ikke det er, hvad man drømmer om.
Det går dog alt sammen, hvis
man blot kører korte ture indenfor bygrænsen, kan
lade hjemmefra og
passer lidt på med højrefoden.
Uforudsigelighed så det
basker
Men udenfor bygrænsen går det
galt. Undertegnede har ikke i nyere tid kørt en bil,
der havde så uforudsigelige styreegenskaber.
Kørehjælpemidlerne er i sig selv meget rå og
voldsomme, og den adaptive fartpilot fungerer så
dårligt og langsomt, at man ikke kan forlade sig på
den.
Desuden bliver man hele tiden
af systemet gjort opmærksom på, at man skal holde
øjnene på kørebanen, især når man forsøger at
betjene sig af de uoverskuelige skærmmenuer. Selv
når man ser i bakspejlet, melder den såkaldte
"opmærksomhedsassistent" sig. Stort set hver gang. Det
er irriterende, forstyrrende og i sig selv en fare,
fordi det distraherer føreren og irriterer
passagererne. Det turde være overflødigt at tilføje,
at bilen også har svært ved at identificere den
aktuelle hastighedsbegrænsning…
Styrer meget dårligt
Så kan man slå systemet fra,
men da oplever man styreegenskaberne for fuld
udblæsning, og det er næsten skræmmende. Når man
kører ligeud, er der stort set ingen reaktion på
mindre korrektioner. Når man så forsøger at øge
korrektionen ved at dreje lidt mere på rattet,
kommer styreudslaget pludseligt og meget voldsommere
end ønsket. Det gør det til tider næsten farligt, at
køre en ATTO 2, og det er måske den samme kamp, som
kørehjælpemidlerne involverer sig i, når de forsøger
at give en hjælpende hånd.
Det dur ganske enkelt ikke i
en moderne bil.
Selv affjedringen er
uforudsigelig, dog knapt så udpræget, og den er også for
blød til at håndtere en bil, der til trods for at
elbiler er set tungere end ATTO 2, dog vejer 1570
kg. Problemet er, at en dygtig fører kan vænne sig til
mange mærkværdigheder hos en bil og kompensere for
dem, men uforudsigelighed er det næsten
umuligt at kompensere for.
Køreegenskaber er vigtige
Vi skal ikke kloge os for
meget på, hvor problemet ligger, men kan blot
konstatere, at på et marked, hvor der på kort tid er
kommet temmelig mange spillere, har BYD valgt en
anden tilgang til vigtige parametre som
køreegenskaber.
Det er absolut no-go i en
verden, hvor netop en bils aktive egenskaber og
diverse kørekurser, som mange bilister deltager i,
skal gøre trafikken og deres egen færden mere sikker. Det kræver,
at bilen samarbejder, og det har en BYD ATTO 2 svært
ved. Som
nævnt indledningsvis går det nogenlunde ved lav fart
i bytrafik, men selv i byerne er der strækninger med
hastigheder på 70-80 km/t, og allerede dér bliver de
beskedne kørefærdigheder tydelige.
Lidt øv, at drømmene måske falmer eller helt slukkes, og
det er egentlig
lidt mærkeligt, for alt andet lige kører de øvrige
BYD biler, som vi har haft anledning til at prøve,
noget bedre. Så de kan altså godt, derude i det
store asiatiske land.
 |
Biltest: BYD ATTO 2
Boost
