- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: SEAT Mii Style

1,0 MPI 60 hk Ecomotive

Bytur for mii i sol og regn


Af Søren Clauding - september 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilfældet ville, at solen skinnede, da billederne til denne testkørsel fandt sted, alt imens regnen silede ned, da onboard videoen skulle optages. Symptomatisk imidlertid, ikke bare for den danske sommer anno 2017, men også, at en lille bil som SEAT Mii måske netop anskaffes pga. dens evne til at gøre brugeren glad og tilfreds i dagligdagen, uanset at forhold af både den ene og den anden slags blander sig i oplevelsen. Og det klarede den lille Mii fint ”for me”.

 

Det sidste kunne man så småt være begyndt at tvivle på, for SEAT Mii og søstermodellerne fra VW og Skoda har i nabolaget af seks år på bagen. Meget er sket på markedet i de skes år, nye småbiler er dukket op hos konkurrenterne og de er på ingen måde dårlige.

 

Boks design

Men SEAT Mii & Co har stadig en klar fordel i kraft deres boks-design, som sikrer stor rummelighed i kabinen, længden på 3,56 meter taget i betragtning. Den er godt nok 10 cm længere end f.eks. de konkurrerende trillinger fra Peugeot, Citroën og Toyota, men den er 4 cm kortere end f.eks. den nyeste KIA Picanto.

 

Det giver den en fordel, når det handler om, at passe sig ind på ledige parkeringspladser i bymidten, og bagagepladsen er i princippet den samme – og langt bedre end i førnævnte trillinger.


 

 


Hvordan kører Mii anno 2017?

Men en kort bil, der med sine 1,48 meter også er forholdsvis høj, har principielt køreegenskaberne imod sig. Det har man hidtil skjult fortræffeligt, de tre VW gruppe trillinger var rigtig godt kørende, da de kom på markedet, men hvordan ser det ud nu? Det satte vi os for at prøve, og det viser videoen her på siden.

 

For hvad nytter det, at man har en bil, som plads- og udstyrsmæssigt er fuldt konkurrencedygtig, hvis ikke den kan håndtere de ofte meget dårlige veje, som kendetegner mange danske byer – herunder den danske hovedstad? Og hvad nytter det, hvis vejret har alt for stor indflydelse? For køber man ikke netop en lille bil, fordi den på alle måder gerne skulle være et bedre transportværktøj end de offentlige tilbud, både på en varm solskinsdag og en regnfuld dag året rundt, hvor man sidder trygt og godt i tørvejr og med køl på kabinen, hvis det omvendt er solen, der bager for intensivt?

 

Mii er cool og kører udmærket

Det hurtige svar er: SEAT Mii kører fortsat glimrende. Og dens værdi er bestemt blevet forøget i kraft af, at man for den samme anskaffelsessum på små 90.000 kroner nu også får netop aircondition med i købet.

 

Udstyret i den lille 5-dørs bil med fire siddepladser inkluderer desuden en aktiv nødbremse, som er en stor sikkerhed ved bykørsel og udstyret omfatter også fjernbetjent centrallås, elektriske sideruder i fordørene, et lukket handskerum og Isofix barnestolsbeslag til ungerne – samt, og det er måske nok så vigtigt, især hvis man er ung og har ekstra brug for stabilitet i husholdningsregnskabet: 4 års garanti.

 

Driftsøkonomisk

I øvrigt er både anskaffelsesprisen og brændstofudgiften beskeden. Vel vidende i skrivende stund, at Folketinget måske snart vil ændre på registreringsafgifterne igen og det kan forrykke billedet, er under 90.000 kroner for en veludstyret bil, 310 kroner halvårligt i grøn ejerafgift og en benzinøkonomi på 24,4 km/l i en tid, hvor også benzinpriserne er forholdsvis beskedne, med til at gøre SEAT Mii til en billig måde, at have bil på.

 

Den gode benzinøkonomi skyldes dels en beskeden 60-hestes benzinmotor, som ikke præcis gør Mii til en racerbil (men det er vel heller ikke meningen med et alternativ til offentlig transport) dels, at de biler, der importeres til Danmark, alle er af Ecomotive typen, som er sænket 1 cm for at få aerodynamikken gjort bedre.



Svagheden er, at det gør affjedringen lidt fastere (læs: mere ukomfortabel), men som det kunne erfares, da vi i bogstavelig forstand kørte over stok og sten i et bestandigt vejarbejds-belastet bymiljø, er det egentlig ret begrænset, hvad man mærker dertil. SEAT Mii er fortsat et glimrende alternativ til andre by transportmidler og kan fortsat glimrende hamle op med konkurrenterne, bl.a. fordi kravet til køreegenskaber er anderledes ved bykørsel ned ved hurtig landevejskørsel.


 

Andre SEAT prøvekørsler - find dem hér >>>


Vi tog på en udfordrende og anderledes bytur i den lille SEAT Mii. Se selv... Videoen kan også ses i Fuld HD.


 


Model:

Seat Mii 1,0 Style 1,0 MPI 60 hk Ecomotive

Listepris:

Kr. 88.920

Motor og transmission:

3 cyl. 1,0 l benzinmotor. 60 hk. 5 gear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

14,4 sek./ 161 km/t/ 24,4 km/l /96 g/km

Længde:

3,56 m

Bagagerum:

251 liter

Værd at bemærke

ABS. EBD. ESP. EBA. Aktiv City Brake. Hillholder. 4 airbags. Højdejusterbart rat. Indvendig justerbare sidespejle. Fjernbetjent centrallås. El-sideruder for. Aircondition. Isofix. Radio med AUX indgang.


Link til importøren


 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt