Renault har skabt en fabelagtig designlinje. Ikke
dermed sagt, at alle falder for de på én gang
påtrængende og elegante designs, som den franske
bilfabrik har sat i produktion i de seneste år, men
mange gør og stationcar-udgaven af den store Renault
Talisman trækker næppe gennemsnitsbegejstringen
nedad.
Talisman har vi tidligere kørt i forbindelse med de
første internationale prøvekørsler af sedan-udgaven
sidst i 2015 (læs
om den første internationale testkørsel af Renault
Talisman hér >>>). Dengang eksisterede
stationcar udgaven eller Sport Tourer, som den ret
beset hedder (ikke Sport Wagon, som undertegnede
kalder den i videoen her på siden, ikke så
underligt, for der er ikke grænser for, hvad
bilfabrikkerne kalder deres stationcars, blot for at
skille dem fra de andre…), ikke. I England kalder
Renault den i øvrigt ”Estate” – men det er blot for
at gøre navneforvirringen total.
Vigtig i Danmark
Ikke desto mindre er stationcar udgaverne af diverse
personbiler altid vigtige, især i Danmark, fordi
vores afgiftspolitik tvinger retskafne borgere til
at få mest muligt ud af deres penge – og man får nu
engang mere bil for pengene i en stationcar eller i
en sedan eller hatchback.
Og så ser en stationcar ofte ret godt ud – ofte
pænere end de øvrige varianter iht. undertegnedes
uforgribelige mening – simpelthen fordi linjerne som
regel er renere og mere aerodynamisk optimale. Det
er noget, man kan beregne sig frem til, men også
noget, øjet umiddelbart kan formidle. Se på
billederne og døm selv.
Kører som sedanen
I Talisman tilfældet er det fine design forbundet
direkte til rummelighed og funktionalitet, og da
bilen som stationcar, Estate eller Sport Tourer
kører utrolig meget lig det, vi oplevede på de
snoede toskanske landeveje sidste vinter, er der
hvad køreegenskaberne angår egentlig ikke meget at
tilføje.
Dieselmotoren på 160 hestekræfter er trækvillig og i
kombination med et hurtigt skiftende 6-trins
dobbeltkoblingsgear (som hos Renault er døbt EDC=Efficient
Dual Clutch) behøver man ikke bekymre sig så meget
om kørslen og det er med til at øge kørekomforten.
Maskineriet er lydløst, hjulophængene ligeså og i
virkeligheden vil hellere henvise til den mere
detaljerede gennemgang af alle de muligheder,
Renault tilbyder i forbindelse med den nye Talisman,
som vi tidligere har beskrevet – fremfor at gentage
dem her.
Konstrueret med omtanke
Til gengæld er stationcar oplevelsen ny. Den er
konstrueret med samme omtanke som multibilen, Espace,
som den i øvrigt også deler undervogn med. Den
passer godt til den forholdsvis tunge bil på 1615
kg, som ligger stabilt på vejen, ikke mindst på
grund af dens vægt. Talisman er dog noget lettere
end Espace og vi fornemmer, at man derfor har lettet
lidt på affjedringen og samtidig gjort bilen mere
krængningsstabil (det kan også ligge i det lavere
tyngdepunkt og den lavere frihøjde). Den kører i
hvert fald sådan.
Man kunne frygte, at vægten ville slå bunden ud af
brændstoføkonomien, men 22,2 km/l er absolut
godkendt, især fordi fartpræstationerne ikke er
beskåret: 0-100 km/t på 9,6 sekunder og 213 km/t på
toppen. Talisman er dog ingen racerbil og det er
Sport Tourer versionen bestemt heller ikke. Den må i
øvrigt trække 1850 kg – ikke dårligt!
God plads
Bagpartiet er temmelig rummeligt. Bagagerummet
indeholder 572 regulære liter og det kan udvides til
1681 liter, når bagsæderyglænene lægges ned. Der
findes konkurrenter, der byder på mere plads – men
de har typisk måtte ofre lidt af designmæssige
udtryk, og det gør Talisman altså ikke. Bagklappen
åbner helt op til 2,11 meter – men pas på, det er
ikke reelt, fordi bagklappens panel er meget tykt,
så den praktiske højde er et godt stykke under de 2
meter.
Den prøvekørte topversion ”Intense” til en halv
million kroner indeholder en stor pallette af udstyr
– plus, naturligvis den potente drivline. Vil man
slippe billigere, kan en Talisman Sport Tourer købes
for små 380.000 kroner – da får man rigtig meget bil
for pengene.
Omfattende udstyr
Udstyret er dog ikke ligegyldigt. Fuld LED forlygter
er enestående i mørke. Bakkamera er godt, fordi
udsynet bagud ikke er det allerbedste. Indbygget
navigation er fint og vises klart på den 8,7” store
vertikalt monterede farveskærm. Imidlertid er der
for mange funktioner, der skal betjenes via skærmen
og på ujævne danske landevej kan det være svært at
ramme det rette felt – det fjerner også
opmærksomheden fra kørebanen, at skulle spotte det
rette felt på skærmen og siden forsøge at ramme det.
Vi foretrækker at de basale funktioner styres fra
mærkbare knapper.
Aktiv nødbremse hører med til Intense udstyret, det
samme gør adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og
2-zone klimaanlæg. Og en sjov gimmick er en
forureningsmåler, der er tilknyttet
ventilationssystemet. Det er tankevækkende, hvor
lidt udstødning fra en forankørende bil der skal
til, før måleren erklærer ”stærkt forurening”.
|