| 
							 
							Det er et imponerende opbud af 
							historiske racerbiler, arrangørerne af årets 
							Copenhagen Historic Grand Prix har fået sat sammen. 
							Samtidig har man sikret sig, at alle de 
							racerkørere, der har skrevet international motorsportshistorie i 
							Dannebrogs tegn er på plads i Fælledparken - lige 
							fra historiens første danske Le Mans vinder John 
							Nielsen til Le Mans debutanten i 2006: Juan Barazi, 
							der trods sit udenlandsk klingende navn og bopæl i 
							London er pære dansk.  
							  
							
							Juan Barazi kommer til København med 
							en virkelig perle: Et eksemplar af den Porsche 917, 
							der tilbage i 1970'erne dominerede 24 timers Le 
							Mans. 
							  
							
							Den får ikke bare følgeskab af John 
							Nielsen, men også den Jaguar XJ12, som John vandt 24 
							timers Le Mans med i 1990. Naturligvis er det 
							mesteren selv, der skal køre 7-liters Jaguaren på 
							Nørre Allé og omegn. 
							  
							
							Også Tom Kristensen har sagt ja til 
							at komme til København. Om det bliver i cockpittet 
							på en Audi R8 afgør alene økonomien. 
							  
							
							"Det er utrolig dyrt at få Audi'en 
							til København," fortæller Ole Marcussen - en af 
							hovedmændene bag begivenheden. Om det lykkes 
							afhænger alene af om man kan finde pengene til det. 
							Men Tom K kommer - Audi eller ej. 
							 
							
							  
							
							Tom Kristensen og Jan Magnussen er 
							begge med i Fælledparken. Foto: Vivi Siiger. 
							 
							
							Jan Magnussen har vundet Le Mans i 
							GT1 klassen de sidste tre år i en Corvette. Også Jan 
							Magnussen vil være i Fælledparken bag rattet af en 
							Corvette - men næppe en af de racerbiler, han har 
							kørt til sejr i det klassiske franske motorløb. 
							  
							
							Der køres i en række klasser. I 
							spredt fægtning kan nævnes et stort antal meget fine 
							biler: 
							  
							
							En McLaren M8F CanAm fra 1971, en 
							Porsche 962 fra 1990, en 7,5 liters Lola T165 CanAm 
							fra 1970, en Chevron B16 fra 1970, en Jaguar C-Type 
							samt en D-Type, et par De Tomaso Pantera og ikke 
							mindst 12 klassiske Le Mans Bentley'er fra 
							førkrigstiden. 
							  
							
							Listen af spændende biler er næsten 
							uendelig. Tag et kik på arrangørernes website, hvor 
							deltagerlisten hele tiden opdateres:>>> 
							
							  
							
							Foruden de danske racerstjerner 
							kommer flere internationale navne: 
							
							Eksempelvis Jürgen Barth, der har en 
							stor karriere fra den internationale 
							sportsvognsscene bag sig - både som kører og 
							sportschef. Og det er ikke utænkeligt, at også Jochen Mass finder til Danmark igen. 
							  
							
							Et af højdepunkterne er et såkaldt 
							Royal Pro-Am race, hvor en stribe "amatør"-kørere 
							skal køre et løb, hvor de deler bil med 
							professionelle kørere. Der bliver kørt to stints på 
							hver 10 minutter og kørerkategorien mix'es, så der 
							bliver både professionelle og amatør kørere på banen 
							samtidig. 
							  
							
							Det mest prominente navn i denne 
							klasse er HKH Prins Joachim, der får kompagniskab af 
							navne som Tom Kristensen, John Nielsen, Casper 
							Elgaard, Jan Magnussen, Henrik Lundgaard, Thorkild 
							Thyrring, Kurt Thiim og ikke mindst den legendariske 
							Erik Høyer, der totalt dominerede de danske 
							standardvognsmesterskaber tilbage i 1960-1970'erne. 
							 
							
							
							  
							Ikke færre end 12 Le Mans Bentley'er 
							fra før krigstiden møder op i Fælledparken. Bilen på 
							billedet har Prins Joachim i passagersædet og bl.a. 
							Tom Kristensen på bagperron'en under en demo tur på 
							Le Mans 2003. Foto: Vivi Siiger. Klik på billedet og 
							se det større.  
							
							Åben bil for 100.000 kroner 
							
							
							Sommer, sol og vindsus i håret. Skal der fire hjul 
							under og også en motor til at sørge for fremdriften, 
							skal man typisk af med et godt stykke over en kvart 
							million kroner. Hvis bilen skal være fabriksny vel 
							at mærke. Man kan naturligvis købe en brugt 
							cabriolet. Men når man nu alligevel er i gang – 
							hvorfor så ikke gå efter en rigtig klassisk bil. 
							
							
							
							Læs mere>>> 
							
							  
							 |