Alfa GTA-M test

Hør motorprogrammet hver uge på Radio Diablo, Hirtshals, Limfjord, Mega Nordsjælland, Mega Midtsjælland, Valde, Yes2day

Copenhagen Historic Grand Prix:

Selvom den er 35 år gammel, går den stærkt, sådan en Alfa Romeo GTA-M i ægte gr.2 trim fra 1971. Foto: Vivi Siiger.

Respekt for alderdommen

af Søren Clauding - Fotos: Vivi Siiger

Juli 2006

Sommerens store danske motorbegivenhed er Copenhagen Historic Grand Prix, som finder sted i Fælledparken i weekenden d. 5.-6. august. Op imod 150 deltager – herunder navne som Prins Joachim, Tom Kristensen, John Nielsen og Jan Magnussen – er anmeldt det fascinerende race ad Nørre Allé, Universitetsparken, Borgmester Christiansens Allé og Østre Allé. Holder vejret, forventer arrangørerne rekord stort publikumstal.

Alle de deltagende biler er konstruktioner, der er mindst 30 år gamle – dér går grænsen for, hvornår en bil er ”historisk”. Men hvis nogen troede, at det derfor går langsomt eller at det er en samling skrot, der kastes rundt med i Fælledparken, må de tro om igen.

Det kan vi stå inde for! Vi har nemlig ”taget” en tur i en af de vildeste af de biler, der deltager i racet i Fælledparken: En Alfa Romeo GTA-M fra 1971, som i Grand Prix’et skal køres af bilens ejer, Tommy Kjehr og den tidligere Le Mans vinder og Formel 1 kører for Ferrari og McLaren, svenskeren Stefan Johansson.

Det var en rystende oplevelse at køre Alfa’en – i bogstaveligste forstand. For når man trykker på startknappen, og de næsten 200 hestekræfter brøler det bedste, de har lært, begynder bilen at vibrere som vanvittig. Voldsommere end nogen moderne racerbil.

Lydniveauet er enormt. Selv ikke den obligatoriske styrthjelm dæmper det nævneværdigt – kun én ting hjælper: Ørepropper, når de altså er sat rigtigt i.

”Den skal have nogle omdrejninger,” instruerer Tommy Kjehr. ”så det fik den, da vi drønede ud på asfalten på Køreteknisk Institut ved Tune. Sådan en bil kan naturligvis ikke køres på offentlig vej.

Tommy Kjehr nyder synet af sin 2-liters Alfa maskine, der præsterer næsten 200 hestekræfter. Foto: Vivi Siiger.

Hér er det ejermanden selv, der er krøbet ind i førersædet. Sæde, styrtbøjlebur og ildslukningsanlæg er krævet til moderne historisk racing. Det var det ikke i bilens storhedstid på racerbanerne tilbage i begyndelsen af 1960’erne og 70’erne. Foto: Vivi Siiger.

Først på den anden side af de 3000 motoromdrejninger i minuttet sker der noget. Som et brag bliver hestekræfterne sluppet løs og på nul tid skal der skiftes gear. Et usædvanlig let gearskifte – men motoromdrejningerne skal helst passe til farten.

Når man har vænnet sig til brutaliteten i køretøjet og sætter tempoet op, viser raceren sig fra sin aller bedste side. Ujævnheder fra kørebanen forplantes godt nok næsten direkte igennem karrosseri, rat og førersæde, men den er meget let og meget præcis at styre. Dengang havde man ikke servostyring i racerbilerne. Til gengæld kunne man sætte undervognen op, så man kunne komme omkring hjørnerne – selvom der køres på brede, næsten mønsterløse tørvejrsdæk.

Bremseeffekten er ligeså effektiv. Så når man vil standse fuldstændig, går bilen i stå, fordi man er for sen på koblingen. Det er sikkert en vane sag.

Men én ting er, at håndtere bilen på en bred testbane, et andet er at kante sig omkring betonen i Fælledparken. Derfor: ha’ respekt for kørerne, når de lukker op for hestene. Det er noget af en opgave de herrer giver sig i kast med.