|
Det er mere end naturligt, at de første regulære
internationale testkørsler af den nye Toyota Murai
fandt sted i Hamburg, selvom de første par
eksemplarer satte hjulene på dansk grund for et par
uger siden. 100 eksemplarer af verdens første
serieproducerede bil er reserveret til Europa frem
til udgangen af 2016, de skal sælges i England,
Tyskland, Belgien og Danmark. Af disse forventes 25
biler at blive solgt i Danmark, mens potentialet på
både kort og langt sigt naturligt nok er større hos
vores naboer mod syd og ikke mindst i den ofte vind
om suste nordtyske millionby, der er omgivet af
utallige større og mindre vindmølleparker.
Naturligvis skal bilerne også på europæisk plan
prøvekøres dér.
I øvrigt ligger det på kanten, at kalde det
serieproduktion. På globalt plan vil der i 2016
blive produceret 2000 biler, så vi vil snarere kalde
det virkeliggørelse af den investering i en vigtig
fremtidig biltype, som Toyota har gjort. Men måske
skal man se produktionsstarten i lyset af, at der
heller ikke blev produceret og solgt mange
hybridbiler i de første år af Toyota Prius eksistens
– siden er tallet steget til 8 millioner, så det er
ikke for meget at konstatere, at Toyotas vision var
rigtig. Har man også ret denne gang, er
investeringen rigtig.
Opladnings elbiler er ude – brintbil er inde
Det er ikke kun Toyota, der tror på brintbiler, hvis
man kan lægge noget i de nye vinde, a-pro-pos
vindenergi, der blæser fra de folkevalgte på
Christiansborg. Det danske Folketing har netop
fundet flertal for en aftale, der i løbet af få år
på den ene side trækker tæppet væk under salget af
elbiler i Danmark, på den anden side i de første tre
af de fem år fortsat holder brintbiler
afgiftsfritaget, så nu er det altså dét, der satses
på i Danmark. Og da kan Toyota glæde sig over, at de
har været fremsynede nok. For hos verdens største
bilfabrik betyder elbiler i traditionel forstand
ikke så meget.
Hos Toyota handler det mest om brint – og brugt som
energi tilførsel i en bil, bliver bilen da også til
en elbil, blot drevet ved hjælp af sit eget
medbragte elektricitetsværk. Sådan en bil er Toyota
Mirai. Det er smart nok, at medbringe sit eget
kraftværk, for så skal man blot tanke brint engang
imellem, og iht. de officielle tal kan det ske med i
praksis omkring 500 kilometers mellemrum. Rammer man
en af de i alt 12 brint tankstationer, som burde
være åbnet inden udgangen af 2015, kan man i det
store hele køre landsdækkende i Danmark.
Brint uden skat billigere end el med skat
I sammenligning med den opladningstid, som altid
skal indregnes ved brug af en traditionel elbil, der
er afhængig af stikkontakter og centralt produceret
elektricitet, skal man nu kalkulere med køretid til
og fra brint-tankstationen, hvis en sådan ikke er
lige i nærheden. Det tager tid og koster lidt
brændstof. Som sådan virker der som om, at
elektricitet som drivmiddel ved de gældende priser
fortsat er den mest driftsøkonomisk fordelagtige
løsning. Men lægger man en brandbeskatning oveni
købsprisen forsvinder incitamentet.
Og så kan man jo passende køre på brint i
mellemtiden, hvis man absolut vil køre elbil.
Luksuøs premiumbil
Det sidste er der fortsat meget, der taler for. Hvis
man ser bort fra økonomi og infrastruktur er
oplevelsen af en brintbil præcis som en hvilken som
helst anden elbil. Toyota Mirai er skabt som en
luksuøs premium sedan med alt det udstyr, man næsten
kan forestille sig. Den er stor, små 4,9 meter lang,
men pladsen er kanaliseret ind i kabinen, hvor man
har valgt en indretning, der hælder lidt op af
f.eks. Mercedes CLS eller den større SLS, altså en
4-sædet bil med masser af plads.
Interiørdesignet er futuristisk og elegant, faktisk
utrolig vellykket efter undertegnedes opfattelse.
Det gælder også de udvendige linjer, hvor man skal
tage hensyn behovet for luftindsugning på anden måde
end i traditionelle biler med forbrændingsmotor. I
den traditionelle bil bruges indsugningsluften til
at føde forbrændingen og til køling. I brintbilen
bruges luften direkte til for iltens vedkommende at
reagere med brinten, så der skabes den elektricitet,
som siden bruges til at drive bilen.
Affjedringen er tilgivende og komfortabel. Det
passede perfekt til kørselsforholdene, på våde og
ofte ujævne veje, der ikke levede op til sædvanlig
tysk standard. Da Mirai vejer over 1800 kg, som i
sig selv medvirker til komfortabel kørsel, er
resultatet en bil, som i det store hele bevæger sig
jævnt fremad, uanset hvordan kørebanen opfører sig
under bilen. Kombineret med den stilfærdige næsten
ikke eksisterende motorlyd og en vellykket indsats
for at reducere støjen udefra har man opnået en
kørekomfort, som hører til på et højere niveau end
biler til de 600.000 kroner som Toyota Mirai er
prissat til.
Link til importøren |
First
European Test:
