- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Suzuki Vitara kan fremover leveres både med dieselmotor, firehjulstræk og dobbeltkoblings-automatgear.

Klik på billederne og se dem større


First Test: Suzuki Vitara Diesel 4WD TCSS og 1,4 Boosterjet

Turbo-boost til succes crossover


Af Søren Clauding – 6. november 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også: Suzuki Vitara First World Test >>>


Suzuki har succes på det danske marked, ikke mindst efter lanceringen af den nye Vitara dette forår – en bil, som mange danskere længe havde ventet på. Ud af de 8000 biler, den japanske producent når at sælge til danskerne inden året er omme, er en fjerdedel Vitara. Og nu sættes der i bogstavelig forstand ekstra turbo på salget, når Suzuki til januar er klar med et par nye varianter.

 

Suzuki Vitara kører godt, faktisk så godt, at motorkraften iblandt er lige i underkanten. Man har 120 hestekræfter til sin rådighed, uanset man vælger benzin eller diesel, men hvad det første angår, er der om kort tid mulighed for at ændre på det tal: Suzuki lancerer nemlig en 1,4 liters turbo benzinmotor, der foruden et flot moment på 220 Nm over en momentkurve fra ikke mindre end 1500 til 4000 omdr./min. præsterer op til 140 hestekræfter.

 

Boosterjet

De to tal i forening, udsprunget af en hel anderledes motorteknologi, som Suzuki kalder ”Boosterjet”, skal nok sætte yderligere gang i salget. De første korte prøvekørsler af den nye kombination, assisteret af en konventionel automatgearkasse, vidner om smidighed og underholdning på et andet niveau end hidtil. 0-100 km/t klares på blot 9,5 sekunder (det er 2 sekunder hurtigere end den stadig eksisterende 1,6 liters Dualjet motor uden turbolader) og topfarten er 200 km/t (versus 180 km/t) - begge er værdier, som sætter bilens formåen i relief.

 

Dertil kommer, at benzinmotoren er lydløs, den vibrerer beskedent – og så kan man med den køre længere på literen (19,2 km/l) end man kan med maskinen med 20 færre hestekræfter.

 

Bedre køreegenskaber

Nok så vigtigt er det, at 6-trins automatgearkassen skifter lynhurtigt, næsten som var den en dobbeltkoblingsgearkasse. Det har Suzuki virkelig gjort godt.

 

Men det er ikke alene en ny motor, der skal underbygge Suzukis fortsatte succes. Fabrikken har justeret på køreegenskaberne, så benzinudgaven er blevet lidt mere tilgivende og styringen lidt mere midtersøgende. Den ændring bliver i øvrigt implementeret på samtlige Vitara varianter henad vejen og kan også genkendes i en helt ny dieselversion, som også lanceres om kort tid.

 

Diesel, 4WD og automatgear

Suzuki har for første gang i over 10 år kombineret en dieselmotor med firehjulstræk og automatgear. Det er imidlertid ikke en konventionel automatgearkasse, der er tale om, men en dobbeltkoblingsgearkasse, udviklet af Fiat (den findes bl.a. i Alfa Romeo modellerne). Da det også er en Fiat konstruktion, der ligger i maskinrummet, passer tingene som fod i hose og oplevelsen er præcis så god, som man kunne vente.


Automatgearskiftet i Vitara TCSS håndterer dobbeltkoblingsgearkassen forbilledligt.


På grund af en dieselmotors store moment, er det ikke den nemmeste sag i verden at kombinere den med firehjulstræk og dobbeltkoblingsgear. Men det er lykkedes. Ved moderat acceleration sker gearskiftet lynhurtigt, ved kraftig acceleration tager gearkassen sig fornuftigt nok en smule mere tid, så det hele ikke splittes ad i stumper og stykker, og ved uventet ændring i kørselsmønstret (pludselig acceleration midt i at man sætter farten ned) tager gearskiftet selvsagt også lidt tid. Men det er helt normalt for dobbeltkoblingsgear.

 

Top-varianten

Suzuki Vitara Boosterjet lanceres alene i én udstyrsversion ”S”, hvor der er lagt mere vægt på den sportslige udrustning. Listeprisen for Vitara S med 6-trins manuelt gear og 140 hestekræfter er 300.000 kroner – det er 35.000 kroner mere end prisen for en 5-trins Vitara Exclusive med 120 hestes benzinmotor. Vil man have det nævnte automatgear, koster det 35.000 kroner yderligere, så man havner på 335.000 kroner. Det er en ret attraktiv prissætning, som positionerer Vitara stærkt på markedet.

 

Dieseludgaven med basisudstyret, Active, firehjulstræk og 6 manuelle gear koster 305.000 kroner – dobbeltkoblingsgearet (TCSS = Twin Clutch System by Suzuki) kræver 35.000 kroner oven i, men så får man også en unik kombination af tre vanskeligt forenelige størrelser. Sidstnævnte kører i øvrigt 22,2 kilometer pr. liter dieselolie. Exclusive versionen koster 375.000 kroner.

Andre Suzuki prøvekørsler – find dem hér >>>


Vitara Boosterjet S har anderledes front end de hidtidige varianter.

Automatgearet i Vitara Boosterjet klarer opgaven fint.


Hurtige fakta om de nye Vitara varianter:


1,4 Boosterjet S:

140 hk/5500 omdr./min. 220 Nm/1500-4000 omdr./min. Benzinøkonomi: 19,2 km/l (2WD MT). CO2: 121 g/k (2WD MT). 0-100 km/t: 9,5 sek. Tophastighed: 200 km/t.

 

Diverse: LED nærlys, sorte alufælge, nøglefri betjening, infotainment system med navigation, Sportslæderrat, delvis læderinteriør, klimaanlæg, radarbaseret nødbremsesystem, aktiv fartpilot. 5 EuroNCAP stjerner.

 

Listepriser:

6 M/T 2WD: kr. 299.990.

6 A/T 2WD: kr. 234.990.

Merpris Allgrip 4WD: kr. 30.000.

 

Diesel med 4WD:

1,6 Allgrip TCSS Active: kr. 340.000.

1,6 Allgrip TCSS Exclusive: kr. 375.000.

Brændstoføkonomi: 22,2 km/l.


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt