|
Interview med Anders
Tystrup, Toyota pressechef, i Motorradioen >>>
Når Toyota chefen, Didier Leroy, tager ordet, lytter
man. Det har man gennem en årrække gjort ikke mindst i Japan, for blot
et par dage efter, at vi havde lejlighed til at
deltage i en eksklusive rundbordssamtale forud for
Genève Motor Show, og undertegnede havde haft
mulighed for at drøfte Toyotas fremtidsplaner
indenfor brint teknologien, netop med Didier Leroy,
fik den dygtige franskmand tildelt et helt unikt
ansvar.
Fra at være den absolutte topchef, dvs. ”President”
og ”CEO” i den europæiske ”afdeling” af verdens
største bilfabriks globale koncern aktiviteter,
Toyota Motor Europe, har Didier Leroy som den første
ikke-japaner nogensinde fået titel af ”Executive
Vice President” i Toyota Motor Corporation, dvs. det
selskab i Toyota koncernen, som står for
Toyota-bil-aktiviteterne (Toyota koncernen
inkluderer en række andre selskaber, bl.a.
bilvirksomhederne Daihatsu, Hino, Lexus og Isuzu, og
industrigiganter som DENSO, Fuji Heavy Industries og
mange flere).
Kolossalt ansvarsområde
Det indebærer, at han med virkning fra 1. april 2015
er en del af Toyota Motor Company’s globale
topledelse og hans nye ansvarsområde indebærer, at
han som chef for det såkaldte Toyota No. 1, i Toyota
sprog ”President of Toyota No. 1” har topledelsen,
og hold nu fast, af R&D (Forskning og udvikling),
produktion og salg af Toyota produkter i Nordamerika
(altså USA og Canada), Europa, Afrika, det japanske
salgsselskab (The Japan Sales Business Group), samt
produktplanlægning, design og motorsports
funktioner, relateret til Toyota No.1.
Man spørger sig selv, om den mand har flere timer i
døgnet end vi andre. Han er dog nok blot god til at
planlægge og skue ud i fremtiden og forstå den
rigtigt. Derfor var lige præcis Didier Leroy også
den rette til at erklære:
Brændselscelleteknologien er drivlinen til de
næste 100 år!
Overfor Motorsiden.dk uddybede Leroy sin
forudsigelse:
”Brændselscelleteknologien imødekommer alle
kundernes behov, deres krav og forventninger. Vi
ønsker, at bidrage til at reducere forureningen af
Jordkloden. Og biler, der kører på brint, er de
eneste, der ikke forurener luften omkring dem og som
ikke har begrænset rækkevidde, fordi
energi-distributionen er til at håndtere. Vi er helt
på det rene med, at brinten skal produceres
forureningsfrit, f.eks. vha. vindkraft, men det
centrale er for os som bilproducenter, at vi leverer
vores bidrag og gør det brugbart, så
energiproducenterne med sindsro kan koncentrere sig
om at producere og distribuere energien så
miljørigtigt som muligt”.
Brint som energilager
Problematikken er kort fortalt, og det er hele
elbranchens store udfordring, at den energi, som en
bil bruger for at kunne bevæge sig, skal kunne
oplagres indtil den skal bruges. Elektricitet kan
oplagres på batterier, men endnu har ingen opfundet
batterier, der kan oplades så hurtigt som der er
brug for det, sammenlignet med traditionelle
brændstoffer som benzin og dieselolie. Sidstnævnte
forurener, når de anvendes i en forbrændingsmotor,
og skal derfor, ud fra en miljøtankegang, afskaffes
som drivmiddel så hurtigt som muligt.
I en motor, der er baseret på anvendelsen af
brændselsceller, er energiforløbet følgende:
Brinten produceres ved at dele vandatomer i ilt og
brint. Den proces kræver energi og den kan passende
leveres af en i princippet forureningsfri vindmølle.
Derpå transporteres brinten frem til forbrugeren,
som tanker brint på sin bil, på stort set samme måde
og i hvert fald ligeså hurtigt, som man i dag tanker
benzin eller diesel.
Brændselscellerne er hjertet
I bilen sendes brinten gennem brændselscellerne,
hvor den går i forbindelse med ilt og skaber vand.
Vandet sendes siden ud i luften som vandmolekyler.
Ved den proces skabes der imidlertid elektricitet,
den elektricitet oplagres kortvarigt i et batteri og
bruges til at drive en elektromotor. Eneste
affaldsstof er vandet, som ikke er forurenende og
derved er naturens balance genskabt, fordi brinten
kommer fra at være en del af vand-molekylerne på
Jorden til på ny at være en del af Jordens
vandbeholdning.
Og bilen i sig selv er egentlig blot en el-bil, der
medbringer sit eget lille el-kraftværk, som
producerer elektricitet ved hjælp af brint.
Stor erfaring bag stor satsning
”Vi er naturligvis ikke de eneste i bilindustrien,
der arbejder med brændselscelleteknologien som det
centrale element i fremtidens drivliner,” erkender
Didier Leroy, ”men vi har arbejdet dermed i mange
år, vi har stor erfaring, og nu satser vi stort. I
de næste fem år forventer vi en lille stigning i
brugen af brint til drift af biler, derpå sker der
lidt mere i perioden 2020-2025 og derefter går det
stærkt, da vil vi komme til at opleve et stort
opsving,” forudsiger Didier Leroy.
Udfordringerne er mange, infrastrukturen skal følge
med, og ikke mindst kunderne skal forstå, at
brintbiler er værd at investere i. Og al begyndelse
er ikke bare svær, men også temmelig kostbar.
Danmarks centrale rolle
”Derfor er vi meget glade for, at møde opbakning hos
de folkevalgte i mange europæiske lande, og vi er
meget glade for, at Danmark, sammen med
Storbritannien og Tyskland bakker op omkring
satsningen i en sådan grad, at de tre nationer kunne
blive målet for vores første satsning i Europa,”
siger Didier Leroy.
”Vi har allerede vores nye serieproducerede Toyota
Mirai brintbil ude at køre på de japanske landeveje
og dette efterår vil mellem 50 og 100 Mirai blive
solgt i de tre nævnte europæiske lande. I Danmark
vil bilerne – og det præcise antal er endnu ikke
fastlagt – komme på markedet i oktober måned,”
oplyser Didier Leroy og fastslår samtidig, at man
ønsker at de kunder, som investerer i en Mirai, er
bilejere, der bruger deres bil meget. Derved kan man
få størst muligt erfaringsgrundlag for udviklingen
af bilerne i de kommende år.
Link til importøren |
