- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


2015 Genève Motor Show - verdenspremiere

Nissan Sway – Nissans nye designsprog


Af Søren Clauding – marts 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Japanske Nissan har i den grad leveret fænomenale designs i de senere år. Juke slog bunden væk under alle, der troede at den slags kun kunne ses som koncepter på de store motorshows, Qashqai er mere moderat, men den er også en moderne bil med en sikker udstråling. Og nu går fabrikken endnu længere, hvad man ikke mindst kunne se på Genève Motor Show her i marts.

 

Sway er navnet på en kompakt hatchback, som i den grad giver et fingerpeg om, hvordan fremtidens kompakte Nissan modeller kunne se ud. Det er en konceptbil, som er designet med særlig fokus på europæernes smag: Den har en følelsesmæssig appeal og opfattes som kantet og spændende.

 

Røre i segmentet

Hos Nissan fortæller man, at Sway er blevet udviklet med henblik på at skabe røre i segmentet for kompakte hatchbacks, som traditionelt set er et konservativt segment i markedet. De stærkt hældende linjer, den markante forende og det elegante og enkle interiør samt brugen af sofistikerede farver giver konceptbilen et vovet og emotionelt design.

 

Eksteriøret kombinerer fire meget iøjnefaldende elementer – den V-formede kølergrill, det ”svævende tag”, boomerangformede lygter og kick-up-formen omkring C-stolpen – til at udvikle en ny designsignatur. Normalt bliver boomerangformen skabt ved anvendelse af LED-lygter inden for rammerne af en mere konventionel lygteform. I Sway er det lygterne selv, der indtager signaturformen, mens LED'erne inde i lygten skaber et indtryk af et par øje, der kigger.

 

Bagdørene er komplekse og omfatter ikke blot de bredere sidepaneler og hoftelinjekrumningen, men også de buede skærme, som er nødvendige for at dække baghjulene. En opadgående bevægelse op mod den bageste del af rudelinjen reducerer C-stolpen mellem døren og det svævende tag til et minimum.

 

Unikke farver

For at gøre ind- og udstigningen nemmere har Sway ingen B-stolpe og dermed bagudhængslede bagdøre. Derudover er bilen unik i forhold til farvekoordineringen mellem eksteriøret og interiøret.

 

Bilens udvendige farve er “bluish dawn grey” – en grå farve med en antydning af blå, som kan ses i lys, der er afstemt med orange kontrastfarve. I interiøret er der anvendt en mørkere og dybere blå farve samt elfenbensfarve og orange med høj kontrast, der matcher eksteriøret, for at tilføre bilen en følelse af helhed.

 

I kabinen er der kun to basisinstrumenter, som er vendt mod føreren. Alle andre funktioner er samlet på en stor trapezformet tablet i midten af instrumentbrættet, og den kan ses – og bruges – af både føreren og forsædepassageren. Bilens dimensioner er i øvrigt yderst kompakte: Den er 4 meter lang og kun 1,39 meter høj.

Nissan prøvekørsler – find dem hér >>>


Link til importøren


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt