- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First test: Peugeot Boxer

Peugeot forstærker varebils indsatsen


Af Søren Clauding – september 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varebilsmarkedet er på ny for opadgående. I sammenligning med 2013 er der i år solgt 15,7 procent flere varebiler og forøgelsen er sket over en bred kam. Peugeot er en af de større spillere på varebilsmarkedet, som, målt på antal, er omkring 17 procent af personbilsmarkedet. Når man ser bort fra, at det handler om biler, er der imidlertid ikke mange fællestræk ved de to markeder.

 

Årsagen er den enkle, at varebiler anvendes som værktøj. Dvs. det er mindre følsomt overfor priskonkurrence. Til gengæld betyder kvalitet og anvendelsesmuligheder specifikt for den enkelte kundes behov temmelig meget.

 

Det er en af grundene til at Peugeot, antal mæssigt er faldet lidt bagud i år. Man vidste nemlig at en række nyheder var på vej og da venter kunderne gerne. Samtidig med at Peugeot nu er klar med et fornyet program satser den danske importør også målrettet på at forbedre kontakten til kunderne og den service der ydes både under og efter et køb.

 

Varevogn med mange optioner

Peugeot lancerer lige nu en ny Boxer. Det er den større varevogn, der kan leveres i flere længder og højder. Men udover den del af praktikken, hvor vi henviser til Peugeots egen hjemmeside (klik videre til Peugeot varebiler hér >>>), har det for Peugeot gjaldt om at på den ene side give bilen et friskere og mere moderne Peugeot-look (det er trods alt ikke ligegyldigt hvordan værktøjet ser ud), på den anden side at forbedre funktionen.

 

Karrosseriet på den nye Boxer er forstærket med det mål at øge stivheden og dermed også vridningsstabiliteten. Det har betydning for bilens køreegenskaber, den bliver mindre trættende at køre (og i forvejen var den en af de bedste på markedet), og selvfølgelig også endnu mere robust.

 

Der er foretaget en række forbedringer, f.eks. er ventilatoren ved torpedopladen re-designet, så den har lettere ved at skille sig af med regnvand. Glidemekanismen til skydedørene er blevet forstærket og bremserne ikke mindst. 2,2 liters HDi motoren har fået nyt indsprøjtningssystem, som øger motorens pålidelighed. Og en sjov ting men også ret praktisk er en ny for-kofanger, som har to integrerede nicher, som kan bruges som fodtrin, når man skal rengøre forruden.

 

Omfattende test

For at sikre pålideligheden er Boxeren blevet testet hårdt over lange afstande og vejrmæssige ekstremer. Varebilen er testet ved kørsel over mere end 4.000.000 kilometer. Den har været udsat for temperaturer fra -20 til +40 grader Celcius i 1.500 timer. Den har gennemført 1.000 kørsler i 10 cm vand og kørt i 3 cm saltvand uden afskylning for at sikre tæthed og beskyttelse mod korrosion. Herudover har den gennemgået en halv mio. testcyklusser af døråbninger i -30 til +80 grader Celcius, svarende til intensivt brug gennem 10 år.

 

Peugeot Boxer fås også med praktiske løsninger som docking station, ratbetjent radio med USB og Bluetooth som dansk standard, opbevaring til dokumenter og en skrivebordsplads. Som option kan den opgraderes med radio/CD og berøringsskærm med USB og Bluetooth samt bakkamera med guide linjer, så man eksempelvis ikke kører så tæt på forhindringer bag bilen, at dørene ikke kan åbnes.

 

Herudover fås Boxer i et særligt Niveau 2-udstyrsniveau, som er tilpasset det danske marked. Det omfatter bl.a. aircondition, LED kørelys, fartpilot med begrænser, radio CD med berøringsskærm og Bluetooth samt læderrat med kromdetaljer og lædergearknop. Den nye Boxer fås fra kr. 149.990 ekskl. moms for 330 L1H1 Van-udgaven med 2,2 HDi dieselmotor på 110 hk.

Andre Peugeot prøvekørsler her >>>


 


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt