- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


2014 Paris Motorshow – verdenspremierer

Peugeot Quartz Concept viser vejen med masser af power


Af Søren Clauding – november 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peugeot Quartz Concept: Interview med Hanne Sørensen, PR-chef hos Peugeot Danmark


Da Peugeot forleden på verdens største motorshow i hjemlandets hovedstad havde verdenspremiere på konceptbilen, Peugeot Quartz Concept, handlede det om to ting: Et fabelagtigt design med tilhørende kraftfuld drivline og anvendelsen af serieproduceret teknologi, som muliggør at Quartz kommer i produktion.

 

Den kombination er meget interessant, for den er der virkelig perspektiver i – noget, som Peugeot har brug for, oven på en periode med økonomiske problemer, IKKE forårsaget af Peugeots biler, men af de markeder i Sydeuropa, som udgjorde en stor del af den franske virksomheds eksistensgrundlag. De er om ikke brudt sammen, så reduceret til det næsten ingenting, og med voldsomt faldende salg i den region, har Peugeot naturligt nok tjent færre penge.

 

Global opmærksomhed

Peugeot har taget skeen i den anden hånd og satser nu mere intensivt på det globale marked. For at opnå en position på verdensplan må man gøre sig ekstra attraktiv, og det er lige præcis, hvad man opnår med Quartz konceptet.

 

Billederne taler deres eget sprog. Der er tale om en crossover med firehjulstræk, forøget frihøjde og et fabelagtigt design. Under de bemærkelsesværdige linjer ligger ude fortil en 1,6 liters benzinmotor på 270 hestekræfter, lånt fra Peugeot RCZ R, som trækker på forhjulene. Firehjulstrækket opnår man ved at supplere med en elektromotor på hhv. foraksel og bagaksel. Så når alt sættes ind på at komme hurtigt ud af starthullerne, har man over 500 hestekræfter til sin rådighed.

 

Det hele er monteret på en eksisterende platform, altså hjulophæng og undervogn, i form af den nye EMP2 platform, som benyttes til såvel den nye Peugeot 308 som den tilsvarende Citroën C4 Picasso. Quartz er lige godt 4,5 meter lang og man satser på, at den er i serieproduktion senest i 2016. Wow!


2014 Paris Motorshow: Små og store nyheder

Klik på billedet, læn dig tilbage i stolen og oplev de vigtigste små og store nyheder på Paris Motorshow - verdens største motorshow.

Kan også ses på YouTube >>>


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt