- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2014 Paris Motorshow – MINI Superleggara

Anders Warmings drømmebil


Af Søren Clauding – november 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når han nu har drømt om biler hele sit liv og sat den ene kreation efter den anden i serieproduktion, skulle man tro at han var blevet mæt. Men det gælder ikke MINI’s designchef, danskeren Anders Warming. Han har nemlig også hele livet drømt om, hvordan en rigtig sportsvogn skulle se ud - efter hans mening. Han har tegnet den igen og igen på små notesblokke under de utallige møder, der følger med, når man er den højest placerede dansker i international bilindustri. Og nu er den blevet virkeliggjort.

 

I interviewet i Motorradioen fortæller Anders Warming om, hvordan det var, med rødder i MINI’s ikoniske design at skabe en sportsvogn. Ikke en pendant til Ferrari eller Lamborghini, men sådan en bil, som man kan nyde at se på i timevis, med underholdende køreegenskaber og som giver ægte køreglæde for hver eneste meter, man kører i bilen.

 

Concorso d’eleganza Villa d’Este

Den blev vist på Paris Motorshow for nylig: MINI Superleggera Vision Concept. Forinden var den blevet præsenteret i forbindelse med ”Concorso d’eleganza Villa d’Este”, en elegance-konkurrence for klassiske biler, som hvert år finder sted i og omkring det enestående renæssance-palads, Villa d’Este, som i dag er et luksushotel, ved bredden af Como Søen i Italien.

 

Det har i de sidste 10 år været BMW (der ejer MINI), som har stået for konkurrencen, der fandt sted for første gang i 1929, og det var naturligt, at Anders Warming netop valgte Villa d’Este og Como søen som inspirationskilde til den nye sportsvogn.

 

Super-let

Superleggera (betyder super-let) Vision Concept er elektrisk drevet. Det er stilheden, overskuddet, elegancen, der præger den smarte og på ingen måde prangende roadster. Bilen er tegnet af danskeren og virkeliggjort i samarbejde Louis de Fabribeckers fra Turino. Byggeriet står Touring Superleggera for. Den er blot 4,16 meter lang – og 1,21 meter høj, bygget i kulfiber og aluminium. Drivlinen stammer fra MINI E, som er et par år gammel.

 

Om den kommer i serieproduktion? Det spørgsmål har MINIs topledelse allerede spurgt deres designchef om. Det er slet ikke umuligt, siger han…


2014 Paris Motorshow: Små og store nyheder

Klik på billedet, læn dig tilbage i stolen og oplev de vigtigste små og store nyheder på Paris Motorshow - verdens største motorshow.

Kan også ses på YouTube >>>

 

MINI Superleggera Vision Concept. Interview med Anders Warming, designchef hos MINI


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt