- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Paris Motorshow – verdenspremiere

Land Rover Discovery Sport og teknikken


Af Søren Clauding – oktober 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hør interview'et fra Paris Motorshow med Michael Lund, Countrymanager hos Jaguar Land Rover Danmark


Land Rovers terrængående familiebil >>>

 

Jaguar XE og Land Rover Discovery Sport: Jaguar og Land Rovers kæmpesatsning >>>

 

Land Rover prøvekørsler >>>


Den nye Land Rover Discovery Sport, der havde verdenspremiere på Paris Motorshow, er fra Land Rovers side defineret som et fritidskøretøj med den aktive familie som primær målgruppe. Vi kan så føje til, at der er tale om et yderst højteknologisk køretøj, som ikke bare tilgodeser den aktive families behov for plads og fremkommelighed. Den gør den også på en måde, som ikke er set før i den klasse.

 

Karrosseriet er ligesom den helt nye Jaguar XE skabt i en kombination af højstyrkestål og aluminium. Det indebærer, at monocoquen er vridningsstabil og stærk. Dermed har man også kunnet holde vægten på et rimeligt niveau og i kombination med nye motorer er brændstoføkonomien og CO2 udledningen ganske moderat. Et tal på 119 g CO2/km er ikke set før i land Rover regi.

 

Fire motoralternativer

Land Rover Discovery Sport bliver tilbudt med fire 4-cylindrede motoralternativer: En 2-liters aluminiums benzinmotor, der er god for 240 hk, to 2,2-liters turbodieselmotorer på hhv. 150 eller 190 hk og begge med et drejningsmoment på 420 Nm samt en forbrugsoptimeret udgave, som man endnu ikke har sat tal på – andet end førnævnte CO2 udledning. Drivlinen kompletteres med en ny 9-trins automatgearkasse. Dieselvarianterne kan også leveres med 6-trins manuelt gear.

 

Land Rover Discovery Sport er skabt til firehjulstræk, men kan også leveres med træk alene på forhjulene. Frihøjden er på 21 cm og vadedybden bedre end nogen anden i klassen: 60 cm.

 

Terrain Response system

De firehjulstrukne versioner inkluderer Land Rovers avancerede Terrain Response system, som gør det muligt at vælge mellem fire forud programmerede indstillinger, der er optimeret til forskellige kørselsforhold fra mudder, is og sne til plan asfalt. Det styrer affjedring og motorkræfter, så man opnår optimal kraftoverførsel. Systemet kan efter ønske suppleres med en ”Dynamik-indstilling”, som giver bilen bedre køreegenskaber på plan vej.

 

Terrain Response systemet i Land Rover Discovery Sport omfatter ”Hill Descent Control” (der styrer motor og kraftoverførsel ved bratte nedkørsler), Gradient Release Control (der griber ind og håndterer motorkræfterne hvis man f.eks. passerer en uventet forhøjning i terrænet), Wade Sensing (der måler vanddybden, inden man f.eks. vil passere et vandløb, så man kan se om det er muligt), Roll Stability Control (der griber ind, hvis bilen truer med at rulle om på siden), Dynamic Stability Control (et andet ord for Elektronisk Stabilitets Program), Electronic Traction Control (der regulerer hjulenes tendens til at spinde, typisk på fedtet underlag) og Engine Drag torque Control (som forhindre de trækkende hjul i at blokkere pga. motorbremseeffekt på ultra glat underlag).

 

Masser af elektronik

Dertil kommer en lang række af elektroniske hjælpemidler:

• Autonomous Emergency Braking (AEB)

• Electric Power-Assisted Steering (EPAS)

• Park Assist

• Automatic High-Beam Assist

• Lane Departure Warning

• Traffic Sign Recognition

• Trailer Stability Assist

• Tow Assist & Tow Hitch Assist

• Blind-Spot Monitor & Closing Vehicle Sensing

• Reverse Traffic Detection

• HD Surround Camera System

• HDD satellite-navigation system

• Automatic headlamps

• Rain-sensitive wipers

• Parking sensors

 

Der er især grund til at bemærke, at den autonome nødbremse system (AEB) bringer bilen helt til standsning, hvor sammenstød er tæt på at være uundgåeligt. Det er i funktion ved hastigheder op til 80 km/t.

 

Fra forsæderne kan man betjene sig af en 8” berøringsskærm, betjene sin smartphone og udnytte en række apps, udviklet i samarbejde med Bosch SoftTec. Head Up Display er også en option (hvor vigtige køredata spejles op i forruden og kan aflæses fra førersædet). Medbragte bærbare apparater kan forsynes med strøm fra op til fire 12 Volts udtag.


Land Rover Discovery Sport lanceres i Danmark d. 28. februar 2015.


Link til importøren


Land Rovers nødbremse-system

Klik på billedet og se videoen i din medieplayer

2014 Paris Motorshow: Små og store nyheder

Klik på billedet, læn dig tilbage i stolen og oplev de vigtigste små og store nyheder på Paris Motorshow - verdens største motorshow.

Kan også ses på YouTube >>>


 

 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt