- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet og se det større


First test: Subaru Legacy Outback

Subaru: Succes i katastrofetider – nu også i Danmark


Af Søren Clauding – 12. april 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De har ikke haft det let i Japan. I 2008 steg den japanske valuta, Yen, med 40 procent. Hvilket f.eks. betød, at bilpriserne på eksportmarkederne steg tilsvarende med 40 procent. I 2011 var landet udsat for jordskælv, tsunami og den efterfølgende kernekraft-katastrofe.

 

Og så har Japan naturligvis også oplevet konsekvenserne af den globale økonomiske krise. Det kunne slå benene væk under mange, men for Subarus vedkommende skærpede forholdende den målrettede satsning på de markeder, hvor man kunne tjene penge.

 

Resultatet er blevet, at fabrikken fra en produktion i 2003 på 550.000 biler i 2012 formåede at bygge 750.000 køretøjer og samtidig score et overskud på 643 mio. US-dollars – et anseligt beløb, der svarer til omkring 4 milliarder danske kroner.

 

Stærk på store markeder

Hvordan kunne det nu gå så godt, selvom det gik så galt? Hos den nordiske Subaru importør forklarer man det ved, at Subaru målrettet har satset på kernemarkederne. Fabrikken er stærk i USA, i Australien, på det japanske hjemmemarked og i Kina. Her har man leveret de modeller, der passede til de pågældende markeder og af samme årsag har det knebet lidt med engagementet i Europa.

 

I USA alene sælges der 320 mio. biler om året, i Europa sælges der i nabolaget af 55.000 biler, primært på markeder som det norske, det schweiziske, tyske, svenske og også i Baltikum. De nordiske lande bidrog i 2012 med et salg på 7200 biler – men af dem blev kun 64 indregistreret på danske nummerplader.

 

Ny dansk ledelse

Det skal der laves om på og med ansættelse af en direktør, Niels Thaning med ansvar for salget i Danmark, har man allerede taget de første skridt til en markedstilpasning af priserne, der allerede er begyndt at give bonus. I årets første måneder blev der alene solgt 150 biler, så Subaru i Danmark er i lyntempo på vej til at nå salgsmålet på 200 biler for i år.

 

Grunden hertil er bl.a., at Subaru nu så småt er begyndt at bygge bilerne som europæerne vil have dem – det er den nye Subaru Legacy med dieselmotor og automatgearkasse et godt udtryk for, den kombination sælges nemlig kun på vore breddegrader.

 

Men også den omstændighed, at den nye japanske regering er begyndt at afkøle den overophedede japanske valuta, så eksportmarkederne kan prissætte produkterne mere attraktivt, bærer i den rigtige retning.

Læs også: Subaru Legacy Outback: Intet mindre end overbevisende >>>


 

 

Niels Thaning

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt