- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet og se det større


Genève Motorshow 2013:

Hyundai: XXL Grand Santa Fe er lige om hjørnet


Af Søren Clauding – marts 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Interview: Niels Rønnebech, adm. Dir. Hyundai Danmark i Motorradioen


Niels Rønnebech udtrykker i interview’et, at akselafstanden er uændret på Santa Fe og Grand Santa Fe, men det skal retfærdigvis nævnes, at interview’et fandt sted inden den officielle presse-præsentation i Genève, hvor de eksakte data blev offentliggjort.


Lige nu er den nye Hyundai Santa Fe på vej på de danske landeveje. Der er tale om en helt ny generation af den efterhånden noget bedagede SUV fra den koreanske bilfabrik. Men lige nu er der desuden en helt ny og endnu større Santa Fe på plads i Genève, hvor man regulært præsenterer en afløser for Hyundai iX55.

 

Den hedder Hyundai Grand Santa Fe og fabrikken har valgt, at kalde afløseren for iX55 (som i øvrigt aldrig har været importeret til Danmark), ganske enkelt fordi den er en Santa Fe.

 

Men størrelsen er anderledes. Grand Santa Fe er 10 cm højere, 5 cm bredere og hele 22,5 cm længere end Santa Fe, så den nu målet 4,92 m i længden, 1,89 m i bredden og 1,69 m i højden. Akselafstanden er forlænget med 10 cm iflg. det officielle pressemateriale om bilen. Der med andre ord blot tale om en forstørret udgave.

 

I Danmark til september

XXL-udgaven kommer til Danmark til september og i sagens natur er man ikke klar med priserne endnu, men den vil alene blive importeret med top-udstyr og variabelt firehjulstræk, som normalt medfører træk på forhjulene og ført i kritiske situationer benytter sig af muligheden for at trække også på baghjulene.

 

Lidt data på den store bil: 

Bagagerummet tilbyder 634 liter bagageplads – men ikke al pladsen går til bagage. 5 cm er afleveret direkte til bagsædepassagererne. Samtidig er bilen lidt højere, så sidder man på dens tredje sæderække er der længere op til loftet.

 

Motoren bliver Hyundais 197-hestes 2,2 liters diesel, der præsterer et imponerende drejningsmoment på 436 Nm i mellemområdet fra 1800-2500 omdr./min. Topfart: 200 km/l. 0-100 km/t: 10,3 sek.

 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt