- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive: Dacia Duster

Den nye dreng i klassen


Af Søren Clauding – 23. november 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også: Dacia Duster kører udmærket >>>


Dacia Duster i Motorradioen Del 1

 

Dacia Duster i Motorradioen Del 2


Det sker i marts næste år. Da ankommer ”den nye dreng i klassen” alias Dacia Duster på det danske marked. Bilen kender vi danskere kun fra udlandet og dér har forgængeren haft stor succes. Ikke færre end 450.000 eksemplarer har den rumænske bilfabrik i Europa solgt af den af Dacia-modellerne, fabrikken sætter højest, siden den blev introduceret i 2010.

 

Dacia mærket har vi kendt i Danmark siden april i år, hvor Lodgy blev introduceret. Siden fulgte Sandero, for Dacia, som i dag ejes af Renault og dermed også nyder godt af alliancen mellem Renault og Nissan, har vokseværk. Vi europæere vil nemlig gerne betale mindst muligt for vores motoriserede køretøj, og da Renault og Nissan borger for en stor del af kvaliteten i bilerne, hvorfor så ikke købe en Dacia? Det har mange i hvert fald valgt at gøre.

 

Godt salg i Danmark

Det gælder også danskerne, der på mindre end trekvart år har købt tæt ved 1000 Dacia, primært af den store og rummelige Lodgy (læs vores test af Dacia Lodgy hér >>>) Selvom Lodgy formentlig rammer mere direkte ind i de danske kunders behov end den nye Duster, som er en kompakt SUV, gør det, er forventningerne store til den nye bil. I hvert fald hos importøren, som regner med at Dacia i 2014 vil nå en markedsandel i Danmark på mindst én procent.

 

Det forudsætter naturligvis, at prisforholdet for Duster bliver ligeså attraktivt som for de øvrige Dacia modeller. For uanset især Dacia Duster er både funktionel og har udmærkede køreegenskaber, er det fremfor alt prisen, der skal trække køberne væk fra f.eks. Renaults egne modeller af samme type. Hvis det er mere attraktivt, at købe en Dacia fremfor en Renault, er det naturligvis fornuftigt nok, set fra købernes synsvinkel. Men er der fornuft i det også fra fabrikken er det åbne spørgsmål.

 

Hver deres kendetegn

I den forbindelse fastslår Renault og Dacias danske PR-chef, Søren Hyltoft, at man egentlig ikke betragter de to bilmærker som konkurrenter.

 

”Renault har et distinktivt design, meget anderledes end det, der kendetegner Dacia, så alene dér er bilerne meget forskellige. Der er også et vist genbrug fra tidligere Renault modeller i en Dacia og det gør naturligvis også en forskel,” fortæller Søren Hyltoft og fastslår i samme moment, at det discount-image, som har omgærdet Dacia bilerne fra deres indtræden på det danske marked, er lidt misvisende.

 

”Vi selv sammenligner Dacia med de produkter, man f.eks. kan købe hos Hennes & Mauritz eller IKEA, og de er måske nok billige, men ikke discount i traditionel forstand,” siger han.

 

60.000 kroner under markedsniveau

Det passer nok også meget godt til den nye Dacia Duster, der dog ikke er mere ny end at der er tale om et gennemgribende facelift, som i øvrigt er årsagen til, at Duster først kommer til Danmark til foråret. Man ville vente med at introducere bilen i Danmark til den var fornyet – og samtidig er der vel også visse grænser for ekspansionstempoet. Man skal trods alt kunne producere de biler, man gerne vil sælge, og det er ikke altid det mest økonomisk rigtige, blot at øge produktionen voldsomt med de merudgifter pr. enhed, det let vil kunne give anledning til.

 

Den Duster, der lander i Danmark næste forår, er endnu ikke prissat. Men det ligger i luften, at den skal være omkring 60.000 kroner billigere end tilsvarende biler af samme type, som f.eks. Nissan Qasqai, der har dimensioner som Duster og langt henad vejen byder på de samme funktionelle egenskaber. Derved lander den under 160.000 kroner og for de penge får man utrolig meget basal bil.

 

Den vil da være udrustet med en 105-hestes benzinmotor og det såkaldte Base-udstyr. Vil man have mere udstyr og kraftigere motorer stiger prisen – det er der intet unaturligt i. Det åbne spørgsmål er, hvornår bilkøberne når smertegrænsen for at vælge en veludrustet Dacia fremfor en knap så veludrustet tilsvarende bil af andet mærke til samme pris. Den udvikling bliver spændende at følge.

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt