- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota Prius+


318 bilnyheder på Biler for Alle


Af Søren Clauding – oktober 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skandinaviens største biludstilling, Biler for alle, som finder sted i MCH Messecenter Herning i to perioder, d. 21.-23. og 28.-30. oktober, præsenterer ikke færre end 318 nye modeller fra 25 forskellige bilmærker.


På Biler for alle vil man f.eks. kunne opleve en række af de biler, der havde verdenspremiere på den internationale biludstilling i Frankfurt først i september (læs hér>>>), f.eks. den nye Honda Civic (læs her>>>), den nye Citroen DS5, den nye Hyundai i30 (læs hér>>>)  og den nye Kia Rio(læs her>>>).

 

22 af de i alt 318 nye biler kan opleves på et af messens nye tiltag – Carwalken. Her vil bilverdens supermodeller rulle over podiet, på samme måde som det ses i et hvert andet modeshow. Samtidig vil der langs Carwalken være udstilling af luksusmodeller fra alt fra Aston Martins premierebil Virage Volante til den nye Lamborghini Aventador. Her vil også den ikoniske Batmobil være udstillet. Den gæster messen forud for showet Batman Live, som spiller i Jyske Bank BOXEN til januar.

 

Toyota
For Toyotas vedkommende er der tale om ikke færre end tre Danmarkspremierer, heriblandt den skarpt designede Toyota Yaris, der har fået vokseværk og er blevet endnu mere rummelig (læs vores First World Testdrive af Toyota Yaris hér>>>). Den kommende nye Toyota Avensis kigger også forbi biludstillingen i Herning – men kun i den første weekend fra 21.-23. oktober. Interessant, for Toyota Avensis har de seneste tre år været den mest solgte i firmabilsklassen.

 

Verdens første fuld hybridbil med plads til 7 personer – Toyota Prius+ er i Herning. Det er første gang, at den rummelige hybridbil gæster Danmark. Prius+ er 15 cm længere end verdens første serieproducerede hybridbil, Toyota Prius, hvilket gør, at der er 50 procent mere bagagerumsplads.

 

Kia Rio

Den 4. generation af Kia Rio kan tilsvarende ses på den danske messe. Kia fortæller selv, at den er en revolution og ikke en evolution af forgængeren.  Den har da også et dristigt og iøjefaldende design. Biler for Alle er ”officiel Danmarkspremiere”, og den første weekend i november er den ude hos forhandlerne. Lanceringsmodellen med 1.2 benzin motor (85 HK) fås i 3 udstyrsvarianter startende med indstigningsmodellen ”Motion” 120.000 kroner. Den nye Rio fås i yderligere 2 udstyrsvarianter: ”Active” (kr. 140.000) og ”Exclusive” (kr. 180.000). Samme modelprogram gør sig gældende for den lidt større 1.4 benzin motor (109 HK), hvor udstyrsvarianten ”Motion” starter ved 140.000 kroner med et spring på 20.000 op til ”Active” og endnu 40.000 op til ”Exclusive”.

 

Masser af aktiviteter

Udover de mange nye biler, er der også et spækket aktivitetsprogram, som blandt andet byder på klassiske biler i DASU Classic Stjerneløbet, hyldest af 100 året for biludstillinger i Danmark med en stor veteranbilsudstilling og et Disney-område med hele universet fra filmen Biler 2 (læs om filmen hér>>>) og muligheden for at møde hovedfiguren Lightning McQueen i fuld størrelse.

 

På programmet for den første weekend er Sportscar Event, hvor besøgende kan gøre drømme til virkelighed med en tur som co-driver i luksussportsvogne i millionklassen. Overskuddet doneres ubeskåret til Børnecancerfonden.


I den sidste weekend falder afgørelsen på Mekonomen Rally Championship falder. Prøverne køres på udendørsarealet ved messehallerne samt i Herning og omegn.

Honda Civic

Hyundai i30

 

Citroën DS5

 

Kia Rio

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt