- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ny Toyota Auris HSD:

Den lille forskel


Tekst: Søren Clauding – september 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Den nye Toyota Auris, der lanceres i Danmark netop nu, er en Auris som alle de andre i familien. Men den er ikke helt i som de andre. Den er nemlig en krydsning mellem Toyota Prius og Toyota Auris. Drivline fra Prius og alt det andet fra Auris. Og det fremgår alene af et lille hybrid-mærke på karrosseriet.

 

Den nye Toyota Auris HSD er med andre ord en hybridbil. Den første i modelprogrammet udover Prius, der har næste 13 år på bagen. Men forskellen er, at hvor Prius er skabt og alene findes som en hybrid bil, findes Auris som bekendt også både med dieselmotor og benzinmotor.

 

Idéen er selvsagt, at give kunderne endnu et alternativ, men også at bidrage til at ”legalisere” hybrid-drivliner på samme niveau som maskinkraften i de hæderkronede diesel- og benzinbiler. Hos Toyota er man nemlig ikke i tvivl: Man vil være parat til at klare den tid, hvor de velkendte drivmidler bliver rationerede, og man vil sikre sig, at kunderne også er det.

Derfor er den nye Auris Hybrid kun den første hybrid i det almindelige modelprogram, siden følger resten af modellerne og om mindre end 10 år vil der findes en hybrid-variant af samtlige Toyota modeller.

 

Faktuelt præsterer den nye Auris et brændstofforbrug på 26,3 km/l og den slipper ved samme lejlighed kun 89 g CO2 ud pr. kilometer – det er 30 procent mindre end den hidtil mest miljøvenlige Auris, der er udstyret med en 1,4 liters dieselmotor. Men i hybridbilen disponerer man over 136 hestekræfter og kan nå 100 km/t på 10,4 sekunder. Kører man alene over kortere afstande og benytter speederfoden med omtanke, kan det klares med elkraft alene. Maks-grænsen vil være på 50 km/t, men det betyder da også i praksis, at en del bykørsel vil kunne foregå uden støj- og luftforurening.

 

Imponerende er det i øvrigt, at Auris hybid kan erhverves for knap 310.000 kroner. Det er væsentlig mindre end Prius, hvor vi eksempelvis kan fremhæve den model, vi testede for et halvt år siden (læs hér>>>) til 425.000 kroner.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt