- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Den nye VW Polo - kan bestilles nu


Tekst: Søren Clauding – juli 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den helt nye VW Polo er lige ved at lande - også til Danmark. Derfor kan den allerede bestilles nu. Selv om bilen er ny fra yderst til inderst, er priserne holdt på samme niveau som for forgængeren, dvs. 150.000 for den billigste.

 

Til at begynde med kan den nye Polo alene bestilles som 5-dørs 3-dørs udgaven kommer i løbet af efteråret. Fælles for dem begge er, at den nye Polo er blevet lidt større end sin forgænger, hvilket især opleves indvendigt. Her er der mere albueplads og der er bedre plads til bagagen. Men den nye Polo er fortsat en bil i kompaktklassen.

 

Den nye Polo fås i tre udstyrsversioner: Trendline, Comfortline og Highline. Graden af luksus tiltager over versionerne, men grundlæggende har Polo alt det udstyr, der kan forventes i en moderne bil.

 

Trendline

Trendline har bl.a. multijusterbar førerplads (rattet i fire retninger, sædet i fem), nedklappeligt bagsæde, fartpilot, el-ruder foran, centrallåse og CD/MP3-radio RCD 310 med 6 højttalere og aux-in.

 

Til Trendline vil der med stor fordel kunne vælges en DK-pakke. Den omfatter: Indstillelig varme i forsæderne, fjernbetjening af centrallåsen, højdeindstillelige forsæder med opbevaringsskuffer under, el-indstillelige sidespejle med varme og ekstra tonede bageste sideruder og bagrude. Fordelen består i, at pakke-prisen er beskedne kr. 5.000, mens den samlede værdi stykvis er kr. 16.000.

 

Comfortline og Highline

Comfortline har dertil højdejusterbare opvarmelige forsæder, bagsædet er asymmetrisk nedfældeligt, bagdørene har el-betjente sideruder, central sideruder, centrallåsesystemet er fjernbetjent, der er kørecomputer med dæk kontrolsystem og aircondition anlæg.

 

Highline-udstyret inkluderer desuden letmetalfælge, tågeforlygter, sportssæder, læderrat samt en række styling- og finishdetaljer.



Til Comfortline og Highline kan der også vælges DK-pakke som omfatter fuldautomatisk klimaanlæg, regnsensor, aut. afblændeligt bakspejl, opvarmede sprinklerdyser, forlygte vaskeranlæg og ekstratonede bageste sideruder og bagrude. Prisen for denne DK-pakke er 10.000 kroner (værdi kr. 27.000).

 

Fem stjerner er målet

Volkswagen går målrettet efter at opnå alle fem stjerner i en kommende EuroNCAP-crashtest.

 

Den nye Polo har seks airbags, ESP (med igangsætningsassistent), ABS med bremseassistent, sikkerheds optimerede hovedstøtter på forsæderne, hovedstøtter ved alle fem siddepladser med tilhørende tre-punktsseler (de forreste med selealarm), elektronisk startspærre og to ISOFIX-beslag på bagsædet.

 

Motorer

Der kan vælges imellem fire benzinmotorer og tre TDI-motorer. Fælles for dem alle er, at de allerede nu opfylder den kommende EU5-norm og den nye Polo sætter dermed helt nye standarder på et meget højt niveau for alle kompakte fempersoner biler.

 

Benzinmotor programmet begynder med en 1,2 l. 60 HK motor, der kører 18,2 km/l og udleder 128 g. CO2 pr. km. Næste motorstørrelse har 70 HK, men uændret brændstofforbrug og CO2 regnskab.

 

Så følger en 1,4 l. 85 heste motor, der kører 16,9 km/l og udleder 139 g CO2 pr. km. Og endelig vil den nye Polo kunne leveres med den kraftige 1,2 l. TSI motor med 105 HK, der tilfører ægte sportslige egenskaber. Til denne motor vil der kunne vælges imellem en seks-trins manuel gearkasse eller den unikke syv-trins DSG gearkasse (ekstraudstyr).

 

Udvalget af TDI motorer er baseret på en helt ny 1,6 l. TDI-motor med common-rail teknologi. Ydelserne begynder med 75 diesel-heste og et drejningsmoment på 195 Nm. Næste motorstørrelse har 90 HK og den kraftigste 105 HK. Fælles for dem alle er - foruden opfyldelse af EU5-normen - at de kører 23,8 km/l og blot udleder 109 g CO2 pr. km.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt