- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vore naturlige fødevarer vil have stor fordel af den lavt forurenende el-bil.


Mitsubishi iMiev – First testdrive

Mitsubishi går elektrisk


Tekst: Søren Clauding – juni 2009

Foto: Vivi Siiger – klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremtiden er elektrisk. I hvert fald til dels. For der er mange uløste spørgsmål: Hvordan producerer vi strømmen uden at forurene? Hvordan oplagrer vi den? Hvilke negative sideeffekter udløser et stort strømforbrug? Osv., osv. Men en forudsætning for nogensinde at opnå bedre energiproduktion og udnyttelse. Derfor introducerer Misubishi nu elbilen iMiev.

 

I hvert introduceres iMiev nu i Japan, for på vore breddegrader skal vi vente et års tid eller to inden den er kommer til salg. Formentlig en fornuftig disposition. Så har den japanske fabrik opnået en masse praktisk erfaring fra et hjemmemarked, som ikke fordømmer fabrikken, hvis man ikke kommer i mål i første forsøg. Siden kan man så manifestere sig på verdensmarkedet, som ikke er bleg for at skrotte enhver tanke om at køre elektrisk, hvis ikke de fleste og i alle fald de vigtigste problemer er løst.

 

Positiv oplevelse

Vi har prøvet en pre-produktions udgave af Mitsubishi iMiev. Der er tale om en på de fleste måde positiv oplevelse. Kun på ét område er man ikke kommet helt i mål: Rækkevidden på 100-140 kilometer og lang opladningstid begrænser anvendelsesmulighederne. Men ellers er der tale om en ganske fin lille bil.

 

Størrelsen har bestemt en betydning. Og nej: iMiev er ikke fyldt med pladskrævende batterier. Hvis ikke man lige ved det, kan man faktisk ikke se, at der er tale om en el-dreven bil. En af dens fordele er størrelsen, fordi en lille bil ikke kræver meget energi.


 


Lavt tyngdepunkt

Dens køreegenskaber er som enhver anden lille bil. Batterierne ligger lavt og sikrer dermed et lavt tyngdepunkt. Smalle hjul er med til at sænke energiforbruget men er ikke det aller bedste, hvis man skal stå fast gennem kurverne. Det er dog på ingen måde en racerbil, så man kan jo bare køre ordentligt!!!

 

Betjeningen er yderst simpel og køreoplevelsen består dels af en dejlig oplevelse af det imponerende moment (180 Nm – det er mere end de fleste småbiler med benzinmotor, og momentet leveres fra samme øjeblik, man træder på speederen). Dels af manglen på motorstøj.

 

Støjfri

Mange bilister vil savne motorstøjen (der er dog en lille brummen fra elmotoren som det meste af tiden overdøves af vindstøjen), men det er blot et spørgsmål om tilvænning.



Største udfordring er signal-elementet i forhold til fodgængere og cyklister. De er vant til at motorkøretøjer støjer. Når ikke det er tilfældet, er agtpågivenheden lavere. Spørgsmålet

Tag blot iMiev med ind i dagligstuen - den forurener ikke og fylder heller ikke så meget.

 


 

er, om det så Mitsubishi og bilindustriens opgave at finde en løsning på eller, at de svage trafikanter fremover blot skal til at bruge øjnene lidt bedre.

 

Vi har næsten angivet vores opfattelse gennem den udtalelse… (men skal dog også lige minde om, at da de første automobiler for to århundreder siden begyndte at køre på vejene, skulle der gå en mand med et rødt flag foran, den tankegang har man ligesom forladt…)

 


Fakta om Mitsubishi iMiev:


Motor: 64 hk. 180 Nm.

Acceleration: 0-100 km/t: 15 sek. Topfart: 130 km/t.

Længde: 3,4 meter. Bredde: 1,48 m.

 

Aktionsradius (gennemsnitlig):

144 km/opladning. I praksis 90-100 km.

 

Opladning:

Via normal stikkontakt (230 V, 16 amp). Fuld opladning: 6t30m. Hurtig opladning til 80 pct. Af kapacitet på en halv time vha. af en særlig Quick-lader.

 

Energiudsnyttelse og forurening:

10-20 pct. Af energitilførslen går til spilde (en benzinbil spilder omkring 80 pct., som forsvinder i den blå luft som bl.a. varme). Beregninger viser at i Danmark, på den måde hvorpå elektricitet produceres herhjemme, vil iMiev slippe 54 g CO2 ud i atmosfæren pr. kørt kilometer (gennemsnittet for den danske bilpark er 195 g CO2/km).

 

Kørselsomkostninger:

Afhænger af prisniveauet på elektricitet. På europæisk plan har man beregnet at det koster omkring en Euro (7,5 kroner) for en lille elbil at køre 100 kilometer. I Danmark skal vi regne med omkring 25 øre pr. kørt kilometer. Det svarer til at man i en typisk benzinbil, der kører 16 kilometer pr. liter, ville kunne købe brændstoffet til omkring 4 kroner pr. liter.

 

Batteri kapacitet:

Det forventes, at et sæt batterier holder ca. 300.000 kilometer. Mitsubishi giver 10 års garanti/ 150.000 kilometer på et sæt batterier.

 

Recycling:

Lithium-ion batterier kan omsmeltes og benyttes til fremstilling af nye batterier. Lithium findes i store mængder i havvand.


Her tanker man elektricitet...


Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt