- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiat har det med at tage en del af opmærksomheden på Genève Motorshow - det er måske ikke svært at forstå hvorfor... Bilen: den er en 500 med kanvastop.


Genève Motorshow går i grønt

Tekst: Søren Clauding – 6. marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Genève Motorshow er forårets store bil begivenhed. Normalt er den legendariske bilsalon også det første tegn på det spirende forår. Grøn er dermed farven og det var den også i år, men i mere end én forstand, for indenfor i de store udstillingshaller i ”Palexpo” vrimlede det med bilfabrikkernes bud på grønne biler. Ikke sådan at forstå at grøn er ny modefarve. Men under den strålende lak var bilerne grønne på hver deres måde.

 

Én ting gik dog igen. El-drift er øjensynlig sagen, hvis man skal skåne miljø’et – i hvert fald i en overgangsperiode. For der var ingen klare signaler om at det lige præcis er elektricitet, der er fremtiden drivmiddel – selvom vindkraft kan skabe strømmen, der siden sender de små transportmidler rundt på vejene, er der mange uløste problemer: Opladningstiden og rækkevidden.

 

Småbilernes renæssance

Men det skorter ikke på grønne signaler. Og så har småbilerne i den grad fået deres renæssance. Det sidste er også godt for miljøet, men ellers nok det mest et resultat af finanskrisens og ikke noget, der overrasker nogen. For mens salget af personbiler i de sidste måneder er gået drastisk tilbage pga. en vis tøven hos bilkøberne, er salget af de små biler ikke særlig påvirket. Bilfabrikkernes problem er blot, at der traditionelt tjenes flere penge på en stor bil end en lille. Ikke, at bilernes størrelse alene er afgørende for omkostningerne, der er forbundet med at producere dem, men især fordi der er traditionelt i hvert fald har været større villighed hos bilkøberne til at betale mere, når bilen var større.

 

Der var ingen fabrik, der stjal billedet i Genève. Og egentlig blev der heller ikke gjort så meget for at ”overdøve” konkurrenterne. Måske fordi bilfabrikkerne har indtaget en mere ydmyg attitude fordi det ikke går nogen af dem særlig godt i økonomisk henseende. Alle taber penge lige nu – det går nok over igen, når markedet er stabiliseret. Men der er ingen grund til at gå ud og slå sig på brystet lige nu.

 

Hondas spændende hybridkoncept

Nogle få har det hæderligt, fordi de har formået at få introduceret nogle nye bilmodeller på et tidspunkt, hvor bilsalget generelt faldt. Deriblandt Honda, som i øvrigt ikke havde det helt store udbud af nyheder på standen i Genève. En iøjefaldende hybridbil, som indikerer at det ikke behøver at være kedeligt at køre øko-rigtigt, men den er kun et koncept, som næppe vil blive sat i serieproduktion lige om et øjeblik.

 



Verdensnyheder fra Toyota

Anderledes er det hos den ældste spiller på Hybridmarkedet, Toyota, som har premiere på den nye generation af Hybridbilen, Prius. Den er ret pæn og inkluderer den velkendte men endnu mere udviklede teknik, som får el-drift og benzindrift til at spille sammen i en skøn symbiose. Side om side med den nye Prius har verdens største bilproducent Verdenspremiere på en ny Verso, der ikke har et modelnavn foran. Den nye Verso hedder ganske enkelt Toyota Verso og ikke andet...


Verdenspremiere: Toyota Verso.

Europapremiere: Toyota Prius


 

Verdenspremiere på VW Polo

Hos Volkswagen har man i Genève verdenspremiere på en ny Polo. Designmæssigt følger den trop med Golf og er forbedret hele vejen igennem. På miljøområdet sætter man nye normer baseret på den såkaldte BlueMotion filosofi: Polo BlueMotion Concept Car, udstyret med en 1,2 liters dieselmotor, bringer CO2 udledningen helt ned på 87 g/km uden anvendelse en hverken hybridteknik eller anden form for alternativ drivkraft.



 

Chevrolet sparker derud af

...med verdenspremiere på en ny lille Chevrolet Spark, der effektivt skal placere Chevrolet blandt de reelle tilbud i småbilsklassen. Bilen er 3,64 m lang og byder på lave forureningstal - og dermed også gode forbrugstal. Desuden skulle den være den mest rummelige i sin klasse. Motormæssigt tilbyder man 2 4-cylindrede motorer på hhv. 1 og 1,2 liter.


Verdenspremiere: Chevrolet Spark.


 

Subaru uden boxer

Hos Subaru viser man på den ene side hvordan vi kan forvente at den kommende nye Legacy generation kommer til at se ud, men nok så væsentligt: En lille el-bil, som det kun koster 1 Euro at køre i for hver 100 km. Bilen har som prototype været en del af et omfattende forsøg, som dokumenterer at eldrift faktisk er en option, når det handler om øko-rigtig kørsel.


Subaru R1e

Mitsubishi iMIEV


Et lignende køretøj vises også hos Mitsubishi.

 

Ny Suzuki Alto lige om hjørnet

Hos Suzuki har man længe været eksperter i at være miljørigtige, især fordi næsten hele modelpaletten består af småbiler. Det gælder også den nye Alto, som genopliver en model, der ikke har været på markedet gennem nogle år. Den nye Alto lanceres allerede i april herhjemme og er en både frisk og helt igennem økonomisk bil at køre i.


Suzuki Alto


 

Retro-Fiat med luft ørene

Hos Fiat bygger man videre på den moderne retroudgave af Fiat 500 og den har nu fået kaleche – vel at mærke i form af et elektrisk dirigeret kanvastag, der afdækker top og bagende, når man har lyst til at få lidt mere vind i håret – helt i tråd med den oprindelige Fiat 500. Og så har Fiat, finanskrisen til trods, ikke brudt traditionen med at have de kønneste piger samlet på standen i forbindelse med presse-præsentationen. 5 stjerner til den italienske bilfabrik og koncernmedlemmet Alfa Romeo, som præsterede en ny sportsversion af Mito, for denne præstation – et reelt spejl af de produkter, man præsterer!


 

 


 

Peugeot med muligheder

Ikke alt i Genève handler således om økokørsel. Der vil i sagens natur fortsat være brug for funktionelle biler som den nye Peugeot cross-over 3008, der har mange fine detaljer og bestemt er en bil for den alsidige familie (med dieselmotor gør den sig nu heller ikke så dårligt i miljøbilledet).



 

Kia 3 er alternativ

Den kommende nye Kia No.3 – som antagelig når at få et andet navn, inden den sættes i serieproduktion – er udtryk for at koreanerne både tænker alternativt og kreativt, når det gælder nye bilmodeller.



 

MINI cabriolet

Og hos BMW fortsætter man linjen med yderst benzinøkonomiske biler – samtidig med at man slår sig løs med en ny cabrioletudgave af MINI.



 

Fransk MINI fra Citroën

Citroën DS Inside viser designet på en ny fransk pendant til... MINI. Spændende udtryk og spændende præsentation "inside".


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt