- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


pro_cee’d:

Den nye sportslige Kia


Tekst: Søren Clauding - 17. januar 2008

Foto: Vivi Siiger - klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navnet fortæller næsten hele historien: pro_cee’d er den nye sportslige, progressive cee’d-variant fra Kia. Efter 5-dørs cee’d, som blev introduceret i Danmark sidste forår og siden er blevet en kæmpesucces, fulgte SW - ”Sporty Wagon”. Og nu lancerer Kia det sidste skud på stammen, Kia pro_cee’d med 3 døre. Den vil blive introduceret i Danmark til marts.

 

Kia pro_cee’d er bygget på samme tekniske platform som cee’d 5-dørs ligesom cee’d SW er det. Men Kias europæiske designgruppe med chefdesigner Gregory Guillaume i spidsen har ikke blot fjernet de bageste sidedøre fra 5-dørs varianten, de har givet pro_cee’d dens helt eget udtryk. I praksis er det kun motorhjelm og forskærme, pro_cee’d har til fælles med cee’d.

 

Den frihed har betydet, at designerne fuldstændig har kunnet koncentrere sig om at give pro_ee’d sit sportslige udseende. Den er umiskendeligt en Kia cee’d, men pro_cee’d er så sportslig i sit udtryk, at den – tilsigtet naturligvis – vil appellere til en helt anden kundegruppe.



Sportslige køreegenskaber

Der er med pro_cee’d sat fokus på det dynamisk sportslige design, men det er ikke alene af æstetiske grunde. Køreegenskaberne er nemlig også prioriteret højt og de to ting har man forenet bl.a. ved at gøre pro_cee’d lavere, en anelse længere og ikke mindst ved at inkorporere aerodynamiske detaljer som spoiler øverst på bagklappen og en formgivning af sidedørene og bagskærme, som dirigerer vindstrømningerne henover hjulkasserne. Luftmodstandskoefficienten er 0,33 og også den såkaldte opdriftskoefficient er usædvanlig lav.

 

Kia designerne har desuden konstrueret karrosseriet, så vridningen er minimal. Det er gjort i design såvel som i materialeanvendelse. Der er benyttet højstyrkestål til de vigtigste komponenter og mere end 87 procent af karrosseriet er skabt i rustfrit stål. Desuden er undervognen strammere end på cee’d 5 dørs. Derved er vejgrebet optimeret – noget der mærkes såvel i kurverne som i form af stor stabilitet ved hurtig ligeud kørsel.

 

Praktiske og elegante kabineløsninger

Indvendig i Kia pro_cee’d genfinder man en række designelementer fra de kendte cee’d varianter. De største forskelle opleves i kraft af det lavere loft, de større døre og det redesignede bagsæde. Loftshøjden er fortsat fuld tilstrækkelig og kabinepladsen fuldt konkurrencedygtig. Praktiske løsninger som hukommelsesfunktion i de to forsæder og dørhængsler med tre åbningsvinkler (25, 50 og 70 grader) er med til at øge funktionaliteten. Forsæderne glider tilbage i den oprindelige position, når bagsædepassagererne er steget ind

 

"Vi forventer at pro_cee'd udbygger vores succes med cee'd modellerne på det danske marked," siger Mogens Lyngsø, Kommerciel direktør hos Kia Import Danmark.


 

eller ud og sidedørene åbner ikke mere end nødvendigt.

 

Sportsligt udstyr – og maskineri

Kia pro_cee’d vil kunne leveres alternativt med fire forskellige motorer og i to udstyrsvarianter, ”Sport” og ”Sport X”.

 

De fire motorer er to benzinmotorer og to dieselmaskiner på hhv. 1,6 og 2 liter. Benzinmotorerne yder 122 og 143 hk og dieselmotorerne omfatter den meget dynamiske 1,6-liters maskine på 115 hk – designet og konstrueret på KIA’s center for dieselmotorer i forsknings- og udviklingscentret i Rüsselsheim og bygget på KIA fabrikken i Slovakiet – samt den kraftfulde 140-hestes maskine, der præsterer 305 Nm i omdrejningsområdet fra 1800 til 2500 o/min. Brændstofforbruget ligger mellem 14,1 km/l og 21,3 km/l, mens CO2-emissionerne udgør mellem 125 og 170 g/km. Og fordi Kia pro_cee’d er en del lettere end cee’d 5-dørs er den 2-3 tiendedele af et sekund kortere tid om at nå de obligatoriske 100 km/t.

 

”Sport” udstyret inkluderer 17” alufælge, elektronisk klimaanlæg, el-drevne sideruder, sportskabine, sædevarme, USB, AUX og ipod indgang og meget andet, mens ”Sport X” desuden byder på fuld læderkabine med elegante kontrastsyninger, regnsensor, el-indklappelige sidespejle, follow-me-home lys, foldenøgle, ratbetjent fartpilot til dieselvarianterne samt bagagerumsnet.

 

Sidst men for de aller fleste kunder bestemt ikke mindst: Kia pro_cee’d leveres med samme omfattende garanti-ordning, som også gælder de øvrige modelvarianter i cee’d familien og som er helt enestående på markedet: 7 års garanti (eller 150.000 km)!


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt