|
Håbet er som bekendt lysegrønt, det samme er foråret
og med lanceringen af endnu et par nyheder dette
forår, er den danske Hyundai sikker på, at lykken
vil tilsmile det koreanske bilmærke, der blev hårdt
ramt af afgiftsomlægningerne sidste år.
Sidste efterår introducerede Hyundai den nye i30,
som godt ikke vare mere ny end at datterselskabet
Kia allerede samme forår havde været ude med deres
variant af eksakt samme bil – Kia cee’d. Teknisk er
de ens og visuelt ret forskellige, men med Kia’s
enestående 7-års garanti var det en hård nød for
Hyundai i Danmark at knække.
Det går imidlertid udmærket, melder Hyundai
importøren. Med en pris på i30, der er lavere end
for den tilsvarende cee’d og stadig en respektabel
garanti på 3 år (ubegrænset km) og 10 år imod rust
gennemtæring, skal der mere til at skræmme svorne
Hyundai købere. Derfor er man fortrøstningsfuld nu,
hvor man introducerer stationcarudgaven af i30, døbt
”cw” (cross-over wagon).
Der er også hér tale om en ”teknisk kopi” af cee’d (SW),
men den er en bil, der har sit eget visuelle udtryk,
ret forskelligt fra cee’d og som nok skal finde sin
helt egen kundegruppe, præcis som tilfældet har
været hos andre bilfabrikker, der også krydser
teknik – f.eks. Volkswagen/Audi/Seat/Skoda eller på
tværs af koncernerne som Toyota/PSA (Peugeot og
Citroën).
”i30 cw” udmærker sig først og fremmest ved et lidt
mere afdæmpet og roligt udseende. Det harmonerer
udmærket med den omstændighed, at Hyundai som den
eneste af de to halvsøstre, har en 90-hestes diesel
på programmet. Men man kan få mere spræl
derude fortil – for Hyundai har snuppet den
hidtidige 140 hestes diesel fra den store Sonata og
inkluderet den i i30 programmet og så går det noget
stærkere.
Med udgangspunkt i maskinkraften er Sonata den mest
spændende af de to nyheder. Hyundai taler selv om et
facelift, men det er et dybdegående facelift, for
selvom den udefra ligner den hidtidige model, så
opleves den meget anderledes. Samtlige
motorvarianter kører længere på literen, yder flere
hestekræfter og slipper mindre CO2 ud i atmosfæren –
til trods for at der grundliggende er tale om samme
maskiner. Det må kaldes optimering i praksis.
Visuelt er front- og agterparti strammet op og det
samme har man gjort med undervognen. Den hidtidige
model var temmelig blødt affjedret, det er
komfortabelt på meget plan asfalt, men sjovt nok
ikke særlig rart på ujævn vej, fordi det efterlader
nogle gyngende bevægelser, der for det første ikke
gør det ret morsomt at styre bilen, for det andet
skaber en disharmoni som alle kan fornemme, uanset
hvor i bilen man sidder.
Opstramningen af undervognen er sket med stor
fornemmelse for den europæiske ”kultur” og ikke
mindst det europæiske vejnet. Desuden er
opstramningen individuelt tilpasset den enkelte
motorvariant og resultatet er slående: Nu er det
føreren, der styrer bilen, og ikke omvendt. Det er
virkelig en ændring, som måske i teknisk forstand
ikke er særlig stor, men som føles stor i kraft af
større stabilitet, bedre styresikkerhed og en langt
højere grad af køredynamik. Uden at komforten har
lidt deraf. Det er godt gået!
Desuden er Sonata nu udstyret med et nyt og
tidssvarende instrumentbord, som understreger en
klasse, der ligger højere end prisen på bilen. For
trods opgraderingen er prisen holdt i ave. Den nye
generation er 18.000 kroner dyrere end den hidtidige
– men de penge er hurtigt tjent ind i form af bedre
brændstoføkonomi og lavere ejerafgifter.
 |
