Er man en tøs på 25, sidder den lige i øjet. Men
alle vi andre kan nu også godt få glæde af Fords nye
mini, Ford Ka. Udviklet på basis af Fiat 500 er der
garanti for sund fornuft og trendy løsninger.
Tilpasset Fords opfattelse af køredynamik og visuelt
udtryk, går ingen inkarneret Ford køber galt i byen
og det er ikke uden betydning.
Ford har nemlig konstateret, at den mest loyale
kundegruppe netop er ejerne af den hidtidige Ford Ka.
Og i en verden, hvor en Ka udfylder en helt anden
rolle end da den første generation blev lanceret for
12 år siden – i dag udfylder den præcis den andel af
markedet for miljørigtige småbiler, som Ford i kraft
størrelse og traditioner næsten har krav på – bliver
Ford Ka en vigtig faktor i forsøget på at styrke
Fords på det seneste noget skrantende økonomi.
Til glæde for alle parter
Derfor er der på mange måder sund fornuft i at
udvikle den nye generation Ka i samarbejde med Fiat.
Fiat er eksperter i småbiler og med teknisk platform
fra Fiat 500/Panda og motorer, der passer til de
små, behøver Ford ikke opfinde den dybe tallerken en
gang til. Det sparer penge for Ford og sikrer
køberne et godt produkt.
Den første Ka var skelsættende i sit design. Det er
den nye ikke. Den er ikke banebrydende, den er ikke
trendsætter. Og alligevel har Ford fået skabt en
funky lille bil, en bil der passer perfekt til unge
mennesker, for hvem alufælge og racing-look er
ligegyldig, for hvem farver og udstråling spiller en
afgørende rolle. Med al respekt for drengerøvene:
Ford Ka er til piger og de drenge, der er til skæg
og ballade i stedet for potens og egorace.
Standard er bedst
Sjovt nok viser de første prøvekørsler af den lille
bil i Ibiza’s snoede bjerglandskab også, at
fravælger man 16” alufælge og lavprofildæk til
fordel for standardmodellens 14” fælge og noget mere
eftergivende dækmontering (som i øvrigt stammer fra
den nye Fiesta), får man en langt mere harmonisk
bil.
Standard 14" fælgene
er bedst
Forstærket
krængningsstabilisator på forakslen sikrer Ford
køredynamikken
Grunden er, at Ford i et forsøg på at tilføre Ka en
køredynamik, som man genkender fra de større Ford
modeller, har forstærket krængningsstabilisatoren
fortil, svækket affjedringen, monteret en
krængningsstabilisator også på bagakslen og derved
opnået en bil, som ikke er særlig komfortabel ved
lav fart på ujævn asfalt – hvis den vel at mærke er
påmonteret de kontante 16” hjul. På 14” hjul et
tingene imidlertid perfekte og samtidig er
støjniveauet fra forplantninger i hjulophængene
væsentlig lavere.
Benzinbilen vinder
Af samme årsag er versionen med benzinmotor også den
store vinder i konkurrencen mellem diesel og benzin.
Ford lancerer Ka med hhv. en 1,2 liters 69-hestes benzinmotor og en 65 hestes multi-jet diesel. Dieseludgaven
er over
100 kg
tungere end benzinversionen. Derfor har man måtte
stramme affjedringen op – dels for at kunne håndtere
den øgede belastning, men ligeså meget for at
stabilisere vægtbalancen i bilen. Resultatet er ikke
nær så overbevisende som den harmoniske oplevelse,
benzinbilen efterlader.
Benzinmotoren
Dieselmotoren
|